Potentialespejderen

Som potentialespejder er jeg på arbejde hver dag. Det handler om at spotte potentialet i nye udviklingstiltag, at spotte forskerspirer og lederspirer og at se potentialet i studerende, som måske en dag bliver nye kolleger i afdelingen

Oprettet: 09.06.2015
Anne Holm Nyland

Det handler om rekruttering og meget mere. At være potentialespejder er en del af mit job som udviklingssygeplejerske.

En af opgaverne er hele tiden at være på forkant. Jeg forsøger at spå om fremtiden, i hvert fald den fremtid, der hedder fem år. Hvor er vi om fem år? I hvilken retning går sygeplejefagets udvikling? Hvilke nye tiltag skal vi søsætte - og udvikle til gavn for patienterne. Hvad er vores mission og vision? Har vi de aktører, som kan løse de kommende opgaver? Og hvordan får vi rekrutteret de dygtige studerende og de dygtige sygeplejersker til netop vores afdeling?
 
I dag er det tirsdag, jeg har netop åbnet min PC her på kontoret i Endokrinologisk Afdeling på OUH. Dagens første er overstået - et ugentligt morgenmøde i vores ambulatorium. Om et par timer har jeg et møde med en sygeplejestuderende på modul 12. Kirsten er studerende i vores sengeafsnit. Hun skal her, midt i modul 12 perioden, udarbejde en intern fordybelsesopgave, så hun kan skærpe sine akademiske kompetencer til det bachelorprojekt, der venter forude.
 
Jeg ser altid frem til at møde studerende både på modul 11 og 12. Første gang mødes vi i en times tid og drøfter, hvilke opgaver en udviklingssygeplejerske har, hvilke projekter der p.t. pågår i afdelingen, samt hvilke emner og områder der er væsentlige at medtænke i udvikling af sygeplejefaget. Her er det især patient og pårørende perspektivet, der optager de studerende. Ligesom sygeplejerskens udfordringer i en travl hverdag med komplekse problemstillinger, og patienters korte indlæggelsestid fylder en del.
Anden gang vi mødes er, når den studerende er nået til modul 12 og kommer til vejledning på fordybelsesopgaven.
 
Potentialespejderen har travlt i mødet med de studerende på modul 11 og 12.
 
Kirsten kommer i dag for at få vejledning på den kommende opgave, hvor det forventes, at hun ud fra en selvvalgt, klinisk problemstilling søger relevant litteratur, får afgrænset til en problemformulering, som siden analyseres og diskuteres op mod den valgte litteratur.

Vi vægter, at implikationer for praksis drøftes og diskuteres, når den studerende skal præsentere sine fund på et internt sygeplejemøde i afdelingen. Kirsten er fagligt dygtig og engageret, hun brænder for faget og glæder sig til at blive sygeplejerske. Måske i afdeling M, hvem ved?
 

potentialschmiede-potentiale-entfalten
Foto: Shutterstock.com/Tischenko

De studerende jeg møder, især på modul 12, er reflekterende og analytiske i deres tilgang til den bundne opgave. Ud fra opgavekriterier mm. får vi nogle spændende drøftelser om sygeplejefag og -sag.
 
Det er også her de studerende blotlægger deres sygeplejehjerte og taler frit om alt det, de er optaget af. Og det er her, at jeg som potentialespejder har alle antenner ude. For det er jo netop i denne gruppe, blandt studerende på modul 12, vi skal rekruttere de dygtige studerende, så de bliver vores kommende kolleger.
 
Nogle gange er jeg så heldig, at mit potenialespejdergen allerede vækkes, når jeg møder sygeplejestuderende på modul 6. Det skete her i morges, da jeg var til dagens første møde i ambulatoriet. To sygeplejestuderende på modul 6, Pernille og Line, præsentrede en selvvalgt problemstilling. Problemstillingen handlede seksualitet og rejsningsproblemer hos mænd med diabetes. ”Bliver der snakket nok om seksualitet med patienterne”? Spørger Pernille og Line. Andre spørgsmål lyder: Er seksualitet et tabu i sygeplejen? Og Har sygeplejersker nok viden om seksualitet?
 
Pernille og Line underbygger og diskuterer deres problemstilling med relevant litteratur. Der er en god drøftelse om etik og samtaleteknikker og afdelingens sygeplejersker uddyber og perspektiverer de studerendes problemstilling. Her ser jeg læring, der går op i en højere enhed. De studerende er super engagerede, og de har mange gode sygeplejefaglige refleksioner. Deres præsentation var analytisk, stringent og meget professionel. Og de er kun på modul 6! Potentialespejderen roste de studerende og gjorde dem opmærksomme på afdelingens facebookside: Endokrinologisk Sygepleje Akademi. På den måde kan de følge os fremover. De kan holde øje med de aktiviteter Endokrinologisk Sygepleje Akademi søsætter, følge udviklings- og forskningstiltag, se præsentationer fra vores interne sygeplejekonferencer mm. Måske får de lyst til at komme tilbage.
 
Pernille og Line
Foto: KommuniCare. Billedet bringes med tilladelse af Pernille og Line
Det er ikke kun mig, der agerer potentialespejder. Afdelings-sygeplejerskerne har endnu flere antenner ude, og de kender naturligvis de studerende på en helt anden måde. Vi sammenholder vore indtryk af den enkelte studerende og drøfter, om vi kan se vedkommende som en potentiel kollega. Passer den studerende ind i vores sygeplejekultur, som er meget udviklings- og forskningsorienteret? Lever den studerende op til vores forventninger om, at nyuddannede sygeplejersker udviser gåpåmod og vægter omsorg i relationen med patient og pårørende? Viser den studerende interesse for at søge og tilegne sig ny viden, som siden diskuteres i fagfællesskaber? Er den studerende opmærksom på at inddrage patient og pårørende i tilrettelæggelse af sin sygepleje? Og er den studerende parat til at blive ansat i en to årig uddannelsesstilling, der indebærer et struktureret uddannelsesforløb i endokrinologisk sygepleje og behandling og igen afsluttes med en skriftlig opgave?
 
Heldigvis er der rigtig mange studerende (og nyuddannede sygeplejersker), der lever op til vores forventninger til en ny kollega. På den måde har vi, i min afdeling, rekrutteret mange, tidligere studerende, som siden er blevet ansat evt. først i et barselsvikariat, siden ender det for fleres vedkommende med en fastansættelse.
 
Er du også potentialespejder?
 
#Tidtilkvalitet
 
Bedste sommerferie bloghilsner og på genhør til august.
Anne