Opgaveflytning fra sygeplejersker til SOSU-assistenter

Opgaveflytning kan være en konstruktiv måde at effektivisere arbejdsgange og skabe jobtilfredshed. Man skal bare gøre det klogt.

Når der skal flyttes opgaver fra en faggruppe til en anden, skal man være skarp på, hvilke faglige kompetencer de nye opgaver kræver. Det er derfor fornuftigt at se på, hvad de forskellige grupper er uddannet til.

Sygeplejersker er uddannet til at

  • udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter,
  • vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten.

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Sygeplejens virksomhedsudøvelse er traditionelt beskrevet som de fire områder, som alle er funktioner, sygeplejersken varetager i et patientforløb

  • at udføre sygepleje – den kliniske funktion
  • at lede sygepleje – den planlæggende, ledende og koordinerende funktion
  • at formidle sygepleje – den formidlende funktion
  • at udvikle sygepleje – den fagudviklende funktion.

Social- og sundhedsassistenter er uddannet til at

  • vurdere behov for og selvstændigt at tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje og omsorg

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent

Når det handler om at definere, hvilke funktioner sygeplejersken varetager, og hvilke social- og sundhedsassistenten varetager, er de fire virksomhedsområder ikke egnede, fordi de netop kun beskriver arbejdsområder, ikke de nødvendige kompetencer.

Her kan Marit Kirkevolds beskrivelse af sygeplejens virksomhed inden for fire praksissituationer give mening:

  • den akutte situation
  • den problematiske situation
  • den ikke problematiske situation
  • den problemidentificerende situation.

De fire praksissituationer kan til dels ses som de forskellige faser i et patientforløb: Den akutte patient bliver indlagt og stabiliseret, hvorefter der følger en fase med komplekse problemer, der efterhånden aftager, for til sidst at overgå i mindre kompleks og ikke problematisk fase. Den problemidentificerende/forebyggende situation opstår i alle faser, fordi der løbende opstår nye problemstillinger.

På baggrund af fire cases fra klinisk praksis kan det udledes, hvad der er sygeplejerskens virksomhedsområde, og hvor i patientforløbet social- og sundhedsassistenten kan varetage selvstændige funktioner på grundlag af velplanlagte planer og vejledninger.

Klik på billedet for større visning

Praksissituationer

Forløbet i de fire faser tegner et billede af, at det er sygeplejersken, der har den teoretiske viden og overblik til at vurdere, planlægge og justere sygeplejen til den enkelte patient, og på det generelle plan i form af standardplejeplaner, procedurer og vejledninger – i alle faser af patientforløbet.

Det svarer nøje til de færdigheder, Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser fastsætter som færdighedsniveauet for den uddannede professionsbachelor:

  • Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen
  • Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger
  • Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere.
  • Der er dermed tæt sammenhæng mellem sygeplejerskens uddannelsesniveau og virksomhedsområde.

 Social- og sundhedsassistenten er uddannet til at udføre korrekt sygepleje på grundlag af standardplejeplaner, procedurer og vejledninger. I den ikke problematiske situation er social- og sundhedsassistenten uddannet til at justere, planlægge og udføre både grundlæggende og specialespecifik sygepleje.

Læs også om sygeplejerskeprofiler