Godkendelse af forskningsprojekter
Alle sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der involverer mennesker eller menneskeligt biologisk materiale, skal godkendes af en videnskabsetisk komité, inden forskningsprojektet sættes i gang
Alle sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der involverer mennesker eller menneskeligt biologisk materiale, skal godkendes af en videnskabsetisk komité, inden forskningsprojektet sættes i gang
Alle sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der involverer mennesker eller menneskeligt biologisk materiale, skal godkendes af en videnskabsetisk komité, inden forskningsprojektet sættes i gang. Spørgeskemaundersøgelser og sundhedsvidenskabelige registerforskningsprojekter skal dog kun godkendes, hvis der indgår undersøgelse af menneskeligt biologisk materiale.
Reglen om godkendelse gælder også opgaver på professionsbacheloruddannelsen i sygepleje og videregående uddannelser på diplom-, master-, eller kandidatniveau, hvis opgavens emne og metode falder ind under definitionerne om sundhedsvidenskabelig forskning i denne sammenhæng. Der er ikke særskilte regler for studerende.
Der er 11 regionale videnskabsetiske komitéer, der behandler anmeldelser af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter eller uddannelsesprojekter.
Efter komitéloven er det strafbart at igangsætte et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt uden godkendelse. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt et projekt er anmeldelsespligtig, skal man rette henvendelse til en regional videnskabsetisk komité forinden iværksættelse af projektet. Studerende kan starte med at drøfte med sin vejleder, om der er behov for at få godkendt konkrete projekter.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udarbejdet en publikation, der giver overblik over, hvilke projekter der skal anmeldes til de videnskabsetiske komitéer, samt hvilke andre myndigheder, der kan være involveret.
Da spørgsmålet om anmeldelsespligt ofte kan være vanskeligt i grænsetilfælde, kan det også være relevant at læse om anmeldelsespligt for biomedicinske forskningsprojekter.
Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag udarbejdelen af en national adfærdskodeks for integritet i dansk forskning. Kodeksen skal hjælpe til at sikre troværdighed, integritet og dermed kvalitet i dansk forskning gennem fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis.