5 overvejelser om covid-19-vaccinen

Der er i Danmark stor vaccinetilslutning på over 90 pct., men ikke alle danskere vælger at lade sig vaccinere. Et nyt studie fra Rigshospitalet har undersøgt 25 danskeres overvejelser i forhold til covid-19-vaccinen.

Oprettet: 06.07.2021
Henrik Boesen
Foto: iStock
Om studiet

• Deltagerne i studiet er i alderen 23 til 75 år fordelt på 10 mænd og 15 kvinder.

• Alle regioner er repræsenteret.

• Der er foretaget individuelle forskningsinterview i marts og april 2021.

Studiet, der enu ikke er publiceret, er det seneste fra Rigshospitalets forskningsenhed IMPACT, der i en række forskningsprojekter har afdækket corona-epidemiens betydning for danskerne og de oplevelser og tanker, som knytter sig til epidemien.

Hvilke overvejelser ligger til grund for at takke ja eller nej til vaccine mod covid-19?

Det har et forskerhold under ledelse af professor Selina Kikkenborg Berg, Hjertecentret Rigshospitalet og Københavns Universitet, undersøgt. Studiet er endnu ikke offentliggjort.

De 25 deltagerne er valgt, så omkring halvdelen ville svare nej tak, hvis de skulle vælge nu og her, mens halvdelen ville takke ja. På begge sider er der en del tvivl, og mange af overvejelserne går igen i begge grupper. Ofte får individuelle faktorer betydning for, om man tipper til ja- eller nej-siden.

Selina Kikkenborg Berg kommenterer i en pressemeddelelse det foreløbige forskningsresultat:

 

selina-kikkenborg-berg
"Danskerne har brug for præcis information om fordele og ulemper på både individ- og samfundsniveau fra politisk uafhængige sundhedsmyndigheder," siger professor Selina Kikkenborg Berg
”Stor vaccinetilslutning er nødvendig for at opnå flokimmunitet, som er det danske våben mod corona. Det er tydeligt, at nogle er motiveret af egen fordel og andre af samfundsnytte. Som forskningsleder på projektet kan jeg understrege, at danskerne har brug for præcis information om fordele og ulemper på både individ- og samfundsniveau fra politisk uafhængige sundhedsmyndigheder.”

Fem overvejelser

Studiet fremhæver fem overvejelser, som danskere ser ud til at gøre sig, når de overvejer, om de skal få vaccinen:

1. Min livssituation

Mange overvejer egen livssituation. For eksempel kan ønske om graviditet, risikoalder, anden sygdom eller familie, man gerne vil besøge i udlandet, have betydning. Vaccination er for nogle en adgang til mere normal livsførelse, som man savner. Nogle ser det som en selvfølgelighed, at man skal vaccineres for at kunne være en del af fællesskabet igen, andre taler om udelukkelse og marginalisering og føler et pres for at gøre det, flertallet finder rigtigt.

Citat fra undersøgelsen:

”Jeg har taget den her situation meget alvorligt og holdt mig isoleret, som det bliver anbefalet, så jeg glæder mig til en normal tilværelse igen, og det ser jeg vaccinen som adgangskortet til.”

2. Min krop

Kroppen opfattes forskelligt. Nogle opfatter kroppen som en egen unik krop, hvor individet har fuld ret til suveræn selvbestemmelse, og hvor kroppens suverænitet altid kommer før hensynet til andre. I modsætning hertil står opfattelsen af kroppen som en del af en større ’organisme’, nemlig samfundet.

Nogle synes, det er o.k. at bruge egen krop som et værn mod covid-19 for de svage - gennem vaccination og dermed brud på smittekæde. Andre oplever en stærk modstand mod at betragte kroppen som et samfundsredskab, som vaccineres, fordi man vil beskytte andre, sikre virksomheder mod konkurs eller fremskynde genåbning. Kroppen som en del af den store ’organisme’ kan altså både vække tilslutning og modstand.

Citat fra undersøgelsen:

”Jeg tror faktisk, jeg har været med på den vaccine hele vejen igennem. Men det er blevet mere, som tiden er gået, for hele den nedlukning af samfundet, og hvad jeg har set, det gør ved vores børn, og hvad det gør ved hele vores produktion og så videre, så er det mere altafgørende nu, at vi får den vaccine, så vi kan få samfundet i gang igen.”

3. Min tillid til myndighederne

Ens egen baggrund og de oplevelser, man har haft i familien - eller personligt - er med til at afgøre tilliden til myndighederne i vaccinespørgsmålet. Dem, som har følt sig svigtet af forskellige offentlige instanser eller stigmatiseret i anden sammenhæng, er mere skeptiske end dem, som tidligere har haft gode oplevelser med offentlige myndigheder. Det kan være sundhedsmyndigheder, skolesystem eller sagsbehandling.

Citat fra undersøgelsen:

”Som muslim kan jeg jo åbne op for tv-kanalerne, og så kan jeg høre om alt det, som er ukorrekt, som de siger. Og det gør jo bare pr. definition, at jeg ikke stoler på noget som helst af, hvad de siger.”

4. Hvor kommer informationen fra?

Flere taler om, at det er svært at vurdere, hvilke budskaber der kommer direkte fra sundhedsmyndighederne, og hvilke der er blandet med politisk holdning. Der efterspørges direkte kommunikation mellem uafhængige sundhedsmyndigheder og borgerne, f.eks. via e-Boks. Andre har fuld tiltro til det politiske systems håndtering og oplever, at regeringen gør det så godt, den kan for danskerne.

Citat fra undersøgelsen:

”Jeg har meget stor tiltro til de faglige myndigheder, men altså politik er jo politik, havde jeg nært sagt. Det er ikke altid baseret på saglighed, det er baseret på følelser og fornemmelser, og det, det kan jeg godt være lidt utryg ved en gang imellem.”

5. Den hurtige udvikling af vaccinen

Flere udtrykker både taknemmelighed og lidt uro over for den hurtige vaccineudvikling. På den ene side bliver vaccinen mødt med stor taknemmelighed, fordi den er vejen til overlevelse og almindelig livsudfoldelse. På den anden side er der uro i forhold til, at det er gået så stærkt.

Nogle overvejelser går på, om der kan være bivirkninger, som vi ikke kender til, og som kan skade os på sigt. Det gør, at nogle er tilbageholdne. De vil gerne vente med at lade sig vaccinere, indtil man ved mere om vaccinens bivirkninger på sigt. For andre er det en usikkerhed, man er villig til at leve med, fordi fordelene opvejer ulemperne, både de faktiske og de potentielle ulemper.

Citat fra undersøgelsen:

”Men jeg er lidt utryg ved, hvor hurtigt de er blevet produceret i forhold til, hvor hurtigt de bliver stukket ind i os. Jeg ville være glad, hvis der lige var gået 20 år. Men jeg er klar over, at der er gode grunde til ikke at vente 20 år.”