Børn kan håndtere smerte sammen med klovnen

Ph.d.-afhandling konkluderer, at hospitalsklovnen kan få barnet til at samarbejde omkring smertefulde procedurer på hospitalet

Oprettet: 03.04.2019
Henrik Boesen

Helle Nygård Kristensen
Helle Nygård Kristensen
Hospitalsklovnens tilstedeværelse hjælper barnet til at håndtere en smertefuld hospitalsprocedure, når barnet indgår i en kontinuerlig og opmærksom interaktion med klovnen.

Det konkluderer sygeplejerske, MKS, Helle Nygaard Kristensen, i sin ph.d.-afhandling ”Childrens Experience of  Pain – a Mixed Methods Study of the effect and influence of hospital clowns on hospitalized children aged 4-15 undergoing painful procedures”.

Hun fremhæver, at det er særligt afgørende ikke bare for hospitalsklovnen men også for de sundhedsprofessionelle, at de etablerer en relation til barnet fra det første møde forud for proceduren.

Ph.d.-afhandlingen bidrager med en viden, der kan styrke den psykosociale pleje og behandling af indlagte børn i alderen 4-15 år.

Afhandlingen forsvares fredag den 26. april kl. 13 i Auditoriet Nord, Reberbansgade, Aalborg Universitetshospital.

Læs mere om ph.d.-afhandlingen