Den sidste levetid på dagsordenen

Dansk Selskab for Patientsikkerhed søsætter projekt om samtaler, der skal sikre, at døden kan foregå værdigt

Oprettet: 27.05.2019
Susanne Bloch Kjeldsen

Projekt ”Klar til samtalen” kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan man i kommuner og på sygehuse kan sætte samtaler om den sidste levetid på dagsordenen og dermed sikre, at døden kan foregå værdigt. Det handler om at undgå overbehandling og om at tage hensyn til de ønsker, som de ældste og mest syge borgere og deres pårørende har.

Ni sygehuse og tre kommuner står bag anbefalingerne, og projektet er sat i søen af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvor blandt andre Dansk Sygeplejeråd har været repræsenteret i en følgegruppe.

Anbefalingerne retter sig både mod ledelser i kommuner og på sygehuse, som skal sætte samtalerne i system, og de retter sig til dem, som i dagligdagen skal gennemføre samtalerne.

Find anbefalingerne her