Få rabat hvis du vil deltage i International Forum 2020

Fra den 28.-30. april 2020 mødes over 3.000 fagfolk fra mere end 70 forskellige lande for at tale om patientsikkerhed. Som medlem af Dansk Sygeplejeråd kan du få rabat, hvis du vil deltage.

Oprettet: 11.10.2019
Susanne Bloch Kjeldsen, sbk@dsr.dk

Den internationale patientsikkerhedskonference International Forum foregår i København i 2020. Dansk Selskab for Patientsikkerhed samarbejder med Institute for Healthcare Improvement, IHI, der sammen med British Medical Journal, BMJ, er arrangør af konferencen. Dansk Sygeplejeråd er samarbejdspartner med Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og derfor får medlemmer af Dansk Sygeplejeråd en særlig rabat på op tl 25-30 procent, når man registrerer sig under Call for Expression of Interest senest den 2. december 2019.

Rabatten udregnes efter, hvor mange danskere som deltager, og når rabatten er udregnet i midten af december, får du tilsendt en kode, som du skal tilmelde dig med. Tilmeld dig med den tilsendte rabatkode, inden fristen for Early Bird-tilmelding den 4. februar 2020.

Husk også, at du kan nå at få dit abstract optaget som en poster-præsentation senest 5. november.

Registrer dig til Call for Expression of Interest

Indsend dit abstract til Call for Posters