Professor i retspsykiatri

Sygeplejerske Frederik Alkier Gildberg er udnævnt som professor i retspsykiatri ved SDU, Institut for Regional Sundhedsforskning og Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Psykiatrien i. Region Syddanmark

Oprettet: 03.03.2021
Henrik Boesen
Frederik Alkier Gildberg
Pressefoto

Frederik Alkier Gildberg, ph.d., cand.cur., er 44 år og nyudnævnt professor i retspsykiatri og retspsykiatrisk sygeplejepleje ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet. Samtidig er han forskningsleder ved Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart (RFM).

Som professor skal Frederik Alkier Gildberg arbejde med forskningsprojekter omkring reduktion af tvang samt som forskningsleder udvikle de kommende forskningsprogrammer ved Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart med fokus på og til gavn for patienter, pårørende og personale.

Frederik Alkier Gildberg er uddannet sygeplejerske i 2002 og har en kandidatgrad fra Aarhus Universitet (2007), ph.d. fra SDU (2012) samt diplom i humanistisk sundhedsforskning (2012). Han har siden 2003 arbejdet som retspsykiatrisk sygeplejerske.

Læs mere