Rygsæk giver patienter friheden tilbage

Patienter kan undgå lange hospitalsophold og i stedet modtage behandling hjemme efter udvikling af den såkaldte kemorygsæk. Bag projektet står bl.a. sygeplejerske Katrine Fridthjof, som netop er blevet nummer to i kampen om ICNs innovationspris.

Oprettet: 20.02.2017
Britt Lindemann
Den første kemorygsæk var ”hospitalsagtig og klodset”, nu er en ny version blevet designet som afgangsprojekt af elever fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Foto: Claus Bech

”Jeg er glad og stolt over, at projektet bliver kendt i resten af verden. Det er et stort skridt at sende intensivt syge patienter hjem, og nu får endnu flere måske muligheden,” siger sygeplejerske Katrine Frithjof.

Sammen med Rigshospitalets hæmatologiske afdeling har hun arbejdet med at udvikle praksis for, hvordan patienter kunne modtage kemoterapi i eget hjem. Resultatet er blevet en lille rygsæk med en tidsindstillet pumpe, der tilsluttes patientens centrale venekateter.

Katrine Fridthjof har netop opnået 2.-pladsen og modtaget 5.000 dollars (ca. 35.000 kr.) til videreudvikling i den internationale innovationspris, der uddeles af International Council of Nurses på kongressen til maj i Barcelona.

”For nogle handler det bare om at komme hjem at sove i egen seng, men for rigtigt mange handler det om ikke at føle sig sygeliggjort. Vi havde klart undervurderet, hvor meget friheden betyder for patienterne,” forklarer hun.

I dag har flere end 300 patienter benyttet sig af tilbuddet. Det er også blevet muligt for patienter at modtage antibiotikabehandling, væskedrop eller parenteral ernæring via den transportable pumpe.

Innovation kræver samarbejde

Det kræver tid og stædighed at udvikle et projekt, til det bliver klar til implementering, men gennem Rigshospitalets IdéRiget vandt Katrine Fridthjof et halvt års frikøb til at teste idéen. Det betød, at Katrine Fridthjof havde både tid og mulighed for at arbejde tæt sammen med kollegaer og patienter:

”Det her var et projekt, hvor vi arbejdede fra gulvet og op. Det betød, at vi kunne inddrage patienterne som en aktiv ressource undervejs i arbejdet. Man kan sige, at det på den her måde er sundhedsvæsnet, der har tilpasset sig patienterne og ikke omvendt.”

For Katrine Fridthjof har det været afgørende, at hun og hendes kollegaer har haft tiden til at skabe et tilbud af høj kvalitet:

”Nu kan patienter modtage behandling, mens børnene bliver kørt til håndbold, mens de hugger brænde eller går en tur i Fælledparken. Det er muligt, fordi vi har udviklet i praksis og sammen med patienterne.”