Skal dit innovative udviklingsprojekt vinde ”The Kim Mo Im Award”?

”The Kim Mo Im Award” uddeles hvert andet år af den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN. Prisen uddeles til en sygeplejerske eller en gruppe af sygeplejersker, der har stået i spidsen for en innovativ udvikling indenfor sundhedsområdet. OBS: Frist for indstilling den 16. oktober

Oprettet: 05.10.2020
susanne bloch kjeldsen, sbk@dsr.dk

ICN uddeler hvert andet år innovationsprisen ”The Kim Mo Im Award”. Prisen er opkaldt efter den koreanske sygeplejerske og pioner Dr Kim Mo Im, der var formand for International Council of Nurses fra 1989-1993. Formålet med prisen er, at understøtte og fremme innovationen indenfor sundhedsområdet.

Prisen uddeles til en sygeplejerske eller en gruppe af sygeplejersker, der har stået i spidsen for en innovativ udvikling indenfor sundhedsområdet. Der lægges vægt på, at der er potentiale for global inspiration og udbredelse.

Prismodtageren vil blive inviteret som hovedtaler ved Kim Mo Im Policy Innovation og Impact Lecture på den kommende ICN kongres Abu Dhabi 2021 (Det er endnu uvist om afviklingen af kongressen grundet covid-19) Vinderen modtager et tilskud på 10.000 $ til videreudvikling og fremme af det innovative projekt.

Ansøgere skal være sygeplejerske samt medlem af Dansk Sygeplejeråd. Ansøgningsfristen er d. 16. oktober 2020. Der kan læses yderligere om prisen, kriterier for ansøgning samt ansøgningsskema.

I 2017 modtog den danske sygeplejerske Katrine Fridthjof en 2. plads for udviklingen af kemorygsækken til hjemmebehandling af kræftsyge. Du kan læse om Katrine og innovationsprojektet