Vil du lære danskerne at redde liv ved hjertestop?

Kender du en sygeplejerske, som vil lære danskerne, hvordan de yder førstehjælp ved hjertestop på Hjertestarterdagen den 16. oktober.

Oprettet: 06.09.2019
Susanne Bloch Kjeldsen, sbk@dsr.dk
Christina Kørschen Pedersen er hjertestopinstruktør og underviste sidste år danskerne på Svendborg Sygehus

Kender du en sygeplejerske som vil lære danskerne, hvordan de yder førstehjælp ved hjertestop på Hjertestarterdagen den 16. oktober.

Dansk Råd for Genoplivning søger frivillige sygeplejersker, som vil stå for et arrangement, og du får hjælp til lokation, T-shirts og materialer:

Skriv til hjertestarter@genoplivning.dk

Få vigtige principper redder liv

Kardiologisk sygeplejerske og hjertestopinstruktør Christina Kørschen Pedersen, var sidste år med til at invitere borgerne inden for på Svendborg Sygehus, hvor de kunne teste sig selv i hjertemassage og opleve, hvordan en genoplivet patient bliver behandlet på sygehuset.

”Mange har berøringsangst, når det gælder hjertestop, men ved at kende nogle enkle principper, kan man være med til at redde liv,” siger Christina Kørschen Pedersen.

Hun har selv prøvet at stå i situationen, hvor en borger pludseligt faldt om. På en strandtur fik hun øje på en kvinde, som sad på en bænk med sin mand, og hun nåede lige at registrere, at kvinden så foruroligende bleg ud, før hun så hende falde.

”Jeg tjekkede hendes bevidsthed og vejrtrækning, mens manden løftede hendes ben. Hun trak ikke vejret, så jeg gav hende hjertemassage med indblæsninger. Efter et minut kom hun til sig selv. Ambulancen kom, men hvordan det videre gik, ved jeg ikke,” fortæller Christina Kørschen Pedersen om den dag, hvor hun fik brug for sine kompetencer som førstehjælper.

Brug for frivillige

Hvis du vil være med til at vise danskerne, hvordan de yder førstehjælp, kan du få hjælp til at finde en lokation, f.eks. en togstation eller en færgeoverfart. Du kan også få T-shirts og materialer fra Dansk Råd for Genoplivning. Skriv til hjertestarter@genoplivning.dk senest en uges tid før Hjertestarterdagen den 16. oktober.

Læs mere på www.hjertestarterdagen.dk