”Vores idé skal give patienterne frihed”

Den unge danske sygeplejerske Katrine Fridthjof modtog en flot innovationspris for projektet med en kemorygsæk til hjemmebehandling ved ICN’s verdenskongres for sygeplejersker.

Oprettet: 29.05.2017
Michael Bech, mib@dsr.dk
Den danske sygeplejerske Katrine Fridthjof har været hovedkraften bag udviklingen af en kemorygsæk, der har givet kræftsyge meget mere frihed og tryghed under behandlingen.
Foto: Michael Bech

Katrine Fridthjofs smil er allerede smittende, mens hun sidder på første række og venter på at komme på scenen ved ICN’s uddeling af de helt store internationale sygeplejerskepriser.

Den unge danske sygeplejerske har nemlig udviklet en specielt designet rygsæk, så kræftsyge har mulighed for at blive kemobehandlet i hjemmet. Dermed har hun gjort sig fortjent til andenpladsen ved uddelingen af innovationsprisen Kim Mo In Award 2017.

”Det er stort for mig, at kemorygsækken bliver anerkendt med Kim Mo In-hæderen. Først og fremmest, fordi det er kolleger, som har lagt mærke til vores projekt. For vi sygeplejersker vil altid fokusere på patientens bedste og kvalitet i behandlingen,” siger en stadigt smilende Katrine Fridthjof, da hyldesten fra en sal med omkring 8.000 sygeplejersker ved den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN’s, verdenskongres er klinget af dagen efter.

Katrine Fridthjof sidder med ryggen mod den fyldte Palau Sant Jordi-arena efter at have fået sit bevis på andenpladsen i konkurrencen om det mest innovative sygeplejefaglige projekt.
Katrine Fridthjof sidder med ryggen mod den fyldte Palau Sant Jordi-arena efter at have fået sit bevis på andenpladsen i konkurrencen om det mest innovative sygeplejefaglige projekt.
Foto: Birgitte Grube
Målet var fra starten af projektet for Katrine Fridthjof at forbedre livskvaliteten for den enkelte kræftramte patient under de lange behandlingsforløb.

”Livskvalitet er svært at definere for andre, men for rigtig mange patienter handler det om tid. Vi vil gerne give patienterne frihed til at gøre noget, de holder af og er trygge ved, mens de behandles,” siger Katrine Fridthjof.

Sygeplejerskerne på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling kunne tidligt i projektet registrere, at patienterne i forhold til kemobehandling på sygehuset bevæger sig mere, sover bedre og får færre infektioner, når de er under behandling med en rygsæk i hjemmet.

”Man kan sige, at vi tilpasser systemet til patienten og ikke patienten til systemet,” siger Katrine Fridthjof.

Den største barriere er sygeplejerskens utryghed

Den første feedback fra de kræftramte patienter var en spontan overraskelse over, at de ikke længere følte sig som patienter.

”Det er ikke meningen, at patienterne skal gå direkte tilbage på arbejde, men omvendt er det vigtigt, at de har muligheden for at gøre det i et begrænset omfang. På den måde opretholder mennesker under behandling deres identitet og selvværd, selv om de er lige så syge hjemme, som de er på hospitalet,” siger den danske sygeplejerske.

Der er løbende kontrol og kontakt med patienterne under hjemmebehandlingen. Men det har været vigtigt for de involverede i projektet at tilbyde patienterne muligheden for at kunne være ude og føle sig fri i et kendt og trygt hjemmemiljø.

”Den største barriere i at sende patienter hjem med en rygsæk på ryggen har ligget hos mig selv. Vi skal som sygeplejersker give slip, men hvad hvis der nu sker patienten noget? Vi er dog blevet bedre til at stole på, at de ringer, hvis der er det mindste problem. Vi kan også mærke, at de kræftramte har fået meget mere indsigt og er klar til selv at foretage kemobehandlingen.”

Den første patient, Katrine Fridthjof sendte hjem med rygsæk og pumpe til kemobehandling, ringede hun lettere nervøs op præcis klokken 10 næste dag, som de havde aftalt. Men han takkede hende bare og bad om selv at ville ringe, hvis han oplevede problemer.

”Kemorygsækken må ikke blive en spareøvelse”

”Jeg har stået for design, udvikling og implementering af kemorygsækken. Men jeg har udført projektet sammen med sygeplejersker på afdelingen, patienter og med masser af støtte fra ledelsen på Rigshospitalet. Så det er en pris, vi vinder sammen. Vi skulle ikke skynde os med projektet, for det var vigtigt, vi fik alle involveret og med på idéen,” siger Katrine Fridthjof.

Der har været støtte til kemorygsækken fra øverste politiske sted i form af den tidligere danske sundhedsminister. Og rygsækken er i brug over det meste af Danmark nu.

”Vi er blevet standardiserede og kassetænkende i sundhedsvæsenet. Men vi glemmer at spørge patienterne - og er nødt til at finde de individuelle løsninger for patienterne i fremtiden. Samtidig skal vi skal passe meget på, at løsninger som kemorygsækken ikke bliver spareøvelser. For når vi får flere selvbehandlende patienter, flytter vi egentlig bare ressourcer. Sygeplejerskerne skal i stedet stå klar andre steder.”

Katrine Fridthjof er bevidst om, at rygsækken i den sidste ende også medfører effektiviseringer. For selv om innovationen bag projektet har kostet meget, så har hjemmebehandlingen sparet utallige dyre sengepladser.

Katrine Fridthjof (midt) modtager prisen på scenen med den tidligere ICN-formand Kim Mo In (nummer to fra venstre), som har givet navn til innovationshæderen.
Katrine Fridthjof (midt) modtager prisen på scenen med den tidligere ICN-formand Kim Mo In (nummer to fra venstre), som har givet navn til innovationshæderen.
Foto: Michael Bech

”Der er et fornuftigt potentiale i at udvide princippet med kemorygsækken til andre behandlinger. Vi kan gøre det samme med for eksempel langvarig medicinering med antibiotika. Ved betændelse på hjerteklappen tager behandlingen på sygehus seks uger – og der kan hjemmebehandling potentielt skære fire uger af hospitalsopholdet væk,” siger Katrine Fridthjof.

Interesse for rygsækken i Kina

Den 31-årige kvinde har intet patent på rygsækken eller projektet bag idéen. Hun vil hellere stille sig til rådighed, så andre kan bruge princippet til fordel for patienter.

”Jeg har lige været i norsk tv, fordi kemorygsækken er blevet indført i Kristiansand - og der er også interesse fra Sverige, Belgien og på det seneste fra Kina. Vi er klar til at hjælpe alle, der vil vide noget om behandlingen i hjemmet”, siger Katrine Fridthjof.

Det har været en løbende tilpasning af både metoder og udstyr, siden den danske sygeplejerske foreslog kemorygsækken for ’Idériget’ på Rigshospitalet i 2014. Den gang fik Katrine Fridthjof seks måneder til at udvikle projektet.

”Jeg afprøvede selv pumpen derhjemme, når jeg sov og gik i bad. Så jeg lærte mest muligt om kemorygsækken og pumpen, inden jeg stillede mig til rådighed for andre sygeplejersker, der ville vide noget om projektet.”

I efteråret 2014 fremlagde hun det foreløbige projekt for hospitalets ’innovation board’ og var en af de to vindere. Derefter gik det stærkt.

Katrine Fridthjof har arbejdet fuld tid med kemorygsækken og selvmedicinering i hjemmet siden 2015. Nu er hun ved at færdiggøre en kandidatuddannelse og vil bagefter forske videre for at opnå en ph.d.-titel omkring emnet.

Læs mere fra ICN's verdenskongres i Barcelona