Forskende sygeplejersker

Find en forsker. Her finder du en liste over danske professorer i sygepleje samt sygeplejersker, der har erhvervet en ph.d.-/doktorgrad siden 1976.

Sygeplejersker med ph.d.-/doktorgrad

Den første danske sygeplejerske, der erhvervede en ph.d.-grad, var Margarethe Lorensen i 1976. I dag har knapt 150 danske sygeplejersker erhvervet graden. 

Se liste over sygeplejersker med ph.d-grad og igangværende ph.d.-studerende på Dansk Selskab for Sygeplejeforsknings hjemmeside

Professorer i Sygepleje

Der er17 professorer i sygepleje med virke i Danmark:

  • Bibi Hølge-Hazelton, professor
    I 2016 professor MSO i klinisk sygepleje i Region Sjælland ved Sjællands Universitetshospital. 
  • Erik Elgaard, professor
    I 2015 professor MSO i klinisk sygepleje ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital
  • Susan Rydahl, professor
    I 2015 professor på Sektion for Sygepleje ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Aarhus Universitet
  • Regner Birkelund, professor
    I 2014 professor i patientcentreret kræftbehandling ved Sygehus Lillebælt og Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet.
  • Jette Ammentorp, professor
    I 2014 professor ved Sygehus Lillebælt og Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet.
  • Lise Hounsgaard, professor 
    I 2014 tiltrådt en kombinationsstilling som professor i sygepleje ved Syddansk Universitet (SDU) og docent ved University College Lillebælt (UCL).
  • Preben Ulrich Pedersen, professor 
    I 2013 professor MSO - er sammen med Center for Kliniske Retningslinjer blevet tilknyttet Aalborg Universitet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.
  • Kirsten Lomborg, professor 
    I 2013 professor MSO i patientinvolvering ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet  og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital.
  • Kristian Larsen, professor 
    I 2012 professor MSO ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.
  • Charlotte Delmar, professor 
    I 2012 professor i klinisk sygeplejevidenskab i en delt stilling mellem Aarhus Universitet, Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed og Aarhus Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin.
  • Ingrid Egerod, professor
    I 2012 klinisk professor i sygepleje i en delestilling mellem Københavns Universitet og Rigshospitalet, Traumecentret.
  • Elisabeth Hall, professor emerita
    2007-2008 professor i klinisk sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet.
  • Lis Adamsen, professor
    I 2006 klinisk professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet.
  • Lis Wagner, professor emerita
    2006-2013 professor, doktor i folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet i Odense.
  • Helle Ploug Hansen, professor
    I 2006 professor MSO i humanistisk rehabiliteringsforskning ved Syddansk Universitet i Odense.
  • Marit Kirkevold, adjungeret professor
    I perioden 2002-2013 var den norske sygeplejeforsker Marit Kirkevold professor i klinisk sygepleje ved cand.cur.-uddannelsen ved Aarhus Universitet. Professoratet var en deltidsansættelse, idet Marit Kirkevold også var professor ved universitetet i Oslo. Nu ikke længere ansat ved Aarhus Universitet, men adjungeret professor.
  • Anne-Lise Salling, professor emerita
    Anne-Lise Salling var den første forskningsprofessor med en donation fra Dansk Sygeplejeråd og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. "Fru Tschernings professorat" var opkaldt efter Henny Tscherning, der var formand for Dansk Sygeplejeråd fra1899-1927. Anne-Lise Salling var tilknyttet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved universitetet i Odense fra 1993-1998.

Listen er opdateret 3. oktober 2016.