Peer Reviewed

Hent ny viden fra sygeplejens forskningsverden. Artiklerne er skrevet af sygeplejersker og andre sundhedsfagligt uddannede fagpersoner og har været igennem et peer review.

PEER REVIEWED præsenterer ny viden fra sygeplejens forskningsverden. Artiklerne behandler et teoretisk, empirisk eller metodologisk emne på videnskabeligt niveau og med perspektiver, der relaterer sig til det sygeplejefaglige miljø. Artiklerne er skrevet af forskere og har været igennem dobbelt anonym fagfællebedømmelse – altså et peer review.

Hvem sidder i bedømmelsespanelet?
  • Andersen, Yrsa Hundrup, Ph.d., MN, sygeplejerske
  • Angel, Sanne, Ph.d., Cand.cur. HD, sygeplejerske
  • Bjørn, Agnes Marie, Ph.d., M. Phil, sygeplejerske
  • Buus, Niels, cand.cur., ph.d.
  • Dietz, Susanne Malchau, Cand.cur., SD, SA, Ph.d.
  • Frederiksen, Kirsten, Cand.pæd., ph.d., sygeplejerske
  • Hansen, Susan Rydahl, Cand.cur., exam.phil., ph.d., professor
  • Hølge-Hazelton, Bibi, Sygeplejerske, ph.d.
  • Kjerholt, Mette, Cand.cur., MLP, Ph.d.
  • Kolbæk, Raymond, SD i uddannelse og undervisningsplanlægning, cand. cur., Ph.d.
  • Larsen, Niels Sandholm, Sygeplejerske, Cand.scient.soc., ph.d.
  • Lindhardt, Tove, Cand.cur., Dr.Med.Sc.
  • Lorentzen, Vibeke, Cand.cur., Ph.d.
  • Mahler, Marianne, MPH, MA, (cand. Phil.), Sygeplejerske, Dr. PH (Public Health)
  • Martinsen, Bente, Sygeplejerske, Ph.d.
  • Mikkelsen, Ellen Margrethe, Sygeplejerske, MPH, Ph.d.
  • Nielsen, Dorthe S, Sygeplejerske, cand.scient.san, Ph.d.
  • Pallesgaard, Karen Munk, Sygeplejerske, Ph.d.,
  • Pedersen, Preben Ulrich, Sygeplejerske, Ph.d.
  • Poulsen, Ingrid, Sygeplejerske, dr.med.sci
  • Rohde, Jane Voigt, Sygeplejerske, Cand. pæd. Exam. Pæd., ph.d.
  • Thomsen, Claus Heikki Paavo, Læge, ph.d.

2017

Simpel intervention kan øge energi- og proteinbalancen
Colonkirurgi. Tidlig oral tilførsel af ernæringstilskud på opvågningsafsnittet øger den akkumulerede energi- og proteinbalance signifikant. Artiklen er tidligere publiceret i Journal of Perianesthesia Nursing, 2014, Vol 29, Issue 4, p. 266-274 og bringes med tilladelse fra Elsevier.

Vindmøllemodellen. Et lærings- og undervisningsredskab til sygeplejestuderende og vejledere
Sygeplejestuderendes vejledning i klinisk praksis er ikke altid optimal. Brug af ”Vindmøllemodellen” kan hjælpe studerende og vejleder med i fællesskab at identificere vanskelige situationer på forhånd og dermed gøre det lettere for den studerende at forberede sygeplejen. Artiklen er tidligere publiceret i Nurse Education Today; 31(2011):54-58 og bringes online med tilladelse fra Elsevier.

2016

Telefonkonsultation kan erstatte fremmøde
Patienttilfredshed. Patienter med prostatacancer og deres pårørende kan opretholde en normal hverdag, når fremmødekontrol i ambulatorium før kemoterapi kan erstattes af telefonisk konsultation

Børn og unge i dobbeltsorg kræver særlig støtte
Litteraturreview viser, at der kun findes få undersøgelser om gruppen af børn og unge, som har oplevet en forælders død og en forudgående skilsmisse mellem forældrene. Denne artikel har tidligere været offentliggjort på engelsk i Clinical Nursing Studies 2015; Vol.  3, No. 4, 103-11, DOI: 10.5430/cns.v3n4p103 og bringes på dansk med tilladelse fra Sciedu Press og forfatterne.

Hjemmet som sundhedsfremmende setting for ældre mennesker
Sundhedsfremme. Kun ved at tage højde for betydningen af hjemmet og ressourcerne hos det enkelte ældre menneske kan hjemmet fungere som et sundhedsfremmende miljø. Denne artikel har tidligere været offentliggjort på engelsk i Scandinavian Journal of Public Health, 2014; 42 (Suppl 15):36-40, DOI:10.1177/1403494814556648, og bringes på dansk med tilladelse fra SAGE Publications.

Effekt af intervention på rehabilitering af patienter med hjertesvigt
Rehabilitering. En gruppe patienter med hjertesvigt modtog i et forsøg rehabilitering efter en individuelt tilrettelagt plan. En kontrolgruppe gennemførte traditionel rehabilitering. Gruppen, der modtog individuel rehabilitering, havde et signifikant fald med hensyn til angst og depression. Denne artikel har tidligere været offentliggjort på engelsk i Clinical Nursing Studies 2015; Vol.3 (2):31-9 og bringes med tilladelse fra Sciedu Press.

2015

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) - en undersøgelse af, hvad der karakteriserer institutionerne og deres palliative indsats
Der er mange årsager til at etablere kommunale tilbud med særlige palliative tilbud (KISPT), viser en undersøgelse. Den viser desuden, at benævnelserne af tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune, og at personalet består af en overvægt af kortuddannede sundhedsprofessionelle. Dette kan give udfordringer mht. at gennemføre en tværfaglig palliativ indsats. Artiklen har været igennem peer-review.

2014

Som partner til et rygmarvsskadet menneske er man også ramt - Et fænomenologisk-hermeneutisk studie

Sygeplejersker og andet sundhedspersonale kan med fordel betragte partneren til et menneske, der får en rygmarvsskade, som en patient i den første fase efter traumet. Partneren har behov for såvel følelsesmæssig omsorg som konkret assistance. Det viser et studie med fokus på partnerens oplevelser og håndtering af den rygmarvsskadede partners nye situation. Det empiriske materiale bestod af interview med syv partnere første gang et år efter ulykken og anden gang efter to år. Artiklen er tidligere publiceret i International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being (QHW) i 2011;(6):1-11. Artiklen har været igennem peer-review.

Kendetegn ved sygeplejepraksis i mindre byer og bygder i Grønland

Sygeplejepraksis i fjernliggende og tyndtbefolkede områder i Grønland er karakteriseret ved at omfatte en høj grad af variation og kompleksitet med krav om et bredt spektrum af viden og færdigheder. Sygeplejersker har behov for kvalificering og oplæring i akut medicinsk indsats, forebyggende omsorgs- og sygeplejeinterventioner, humanistiske vidensområder og socialt arbejde samt informationsteknologisk viden for at kunne implementere og udfylde ideologien i sundhedsstrategierne i Sundhedsreformen.

2013

Pårørende til patienter med brystkræft ønsker at blive set, hørt og medinddraget

Fokusgruppeinterview med seks pårørende og seks sygeplejersker viste, at sygeplejersker skal øge fokus på pårørende, fordi de udgør en væsentlig ressource for patienten med brystkræft. Konsekvensen for sygeplejen er, at støtte og omsorg også må omfatte pårørende for at mindske angst, sårbarhed og fysiske gener af hensyn til pårørendes livskvalitet og deres evne til at bevare håbet i en vanskelig situation. Artiklen har været igennem peer-review i Sygeplejerskens videnskabelige bedømmerpanel.

Fire måder at håndtere åndenød på i dagliglivet - et grounded theory-studie

Dette studie har udviklet en teori om fire fremtrædende typer af håndtering af åndenød. Så vidt vides findes der ikke studier, der har identificeret fire lignende håndteringstyper med fysiologiske, kognitive, emotionelle og psykosociale karakteristika.

Støtte til amning på danske neonatalafdelinger

Denne artikel er refereebedømt inden publicering i Journal of Human Lactation 2012; Aug; 28(3):370-9. Artiklen beskriver praksis på 19 danske neonatalafdelinger mht. amning, hud-mod-hud-kontakt, brug af sutteflasker og mulighed for forældretilstedeværelse. Konklusionen er, at støtten varierede mellem afdelingerne, og ikke alle støttede amning optimalt.

2012

At håbe det bedste, men forberede sig på det værste: Kvinders levede erfaringer med at gennemgå operation for kræft i æggestokkene

Danske kvinder har rekordhøj hyppighed og dødelighed af kræft i æggestokkene, og behandlingen består i de fleste tilfælde af et større kirurgisk indgreb efterfulgt af kemoterapi. Men tiden før operationen har ikke tidligere været genstand for udforskning. Denne artikel beskriver en undersøgelse af ti kvinders levede erfaringer med at blive diagnosticeret, opereret samt påbegynde kemoterapi for kræft i æggestokkene. Konsekvensen for sygeplejen er, at målrettet styrkelse af alment helbred samt psykosocial støtte før behandlingsstart kan medvirke til at opretholde håb og fremme tidlig rehabilitering.

Hverdagslivet som uformel omsorgsudøver

Denne forskningsartikel beskriver, hvordan 10 kvinder, partnere til mænd med Parkinsons sygdom, oplever at være primære omsorgsgivere døgnet rundt. Undersøgelsens resultater kan give større forståelse for de negative konsekvenser, som omsorgsarbejdet har for omsorgsgiverens fysiske og følelsesmæssige helbred og ofte også for deres økonomiske status. Artiklen har været publiceret på engelsk i Journal of Nursing and Healthcare of Chronic Illness 2011;(3):504-12 og bliver publiceret på dansk i Sygeplejersken med tilladelse fra dette tidsskrift. Artiklen har været gennem dobbelt blindt review inden publicering i Journal of Nursing and Helathcare of Chronic Illness.

Kliniske sygeplejespecialisters erfaringer med deres funktion - en interviewundersøgelse

Semistrukturerede kvalitative interview med fire kliniske sygeplejespecialister havde til formål at udforske kliniske sygeplejespecialisters erfaringer med deres funktion og de faktorer, der er betydningsfulde og påvirker de daglige opgaver og resultatet af deres arbejde. Interviewene peger på, at relationer og samarbejde er betydningsfulde faktorer i hverdagen, samt at kliniske sygeplejespecialister har nogle personlige egenskaber, der betyder, at sygeplejerskerne er præget af lyst til at forbedre praksis, motivere andre sygeplejersker og selv søge ny viden. Der er dog behov for en klar definition på, hvad titlen klinisk sygeplejespecialist dækker over, og for en afgrænsning af arbejdets indhold.

2011

Mestring af sygdomsrelateret stress hos HIV-positive

Artiklen ”Overvejelser om åbenhed om hiv-status: Mestring af sygdomsrelateret stress hos hiv-positive” af Lotte Rodkjær, Morten Sodemann, Lars Østergaard og Kirsten Lomborg har tidligere været publiceret i Qualitative Health Research 2011; 21(9), 1249-1259. Artiklen publiceres på dansk i Sygeplejersken med tilladelse fra SAGE Publications, Inc. Copyright© (2011) by Sage Publications, Inc. Artiklen har været gennem dobbeltblindt review inden publicering i Qualitative Health Research.

Sedations- og delieriumvurdering på danske intensivafdelinger

Denne artikel er godkendt efter dobbeltblindt peer review. Artiklens hovedbudskaber er, at patienternes sedationsniveau vurderes på næsten alle danske intensivafdelinger, men at der ikke er konsensus om, hvilket redskab der anvendes til sedationsvurdering, ej heller om hvor hyppigt og til hvilke patientgrupper det anvendes, samt at der yderst sjældent vurderes for delirium.

2010

Ekstremt præmature børn tolererer hud-mod-hud-kontakt i de første leveuger

Denne artikel er godkendt gennem dobbeltblindt peer-review. Klinisk stabile ekstremt præmature børn kan holde adækvat hudtemperatur og adækvat fysisk stabilitet under hud-mod-hud-kontakt med deres forældre.

Udskrivelse af patienter med skadeligt forbrug af alkohol - En randomiseret undersøgelse

Denne artikel har tidligere været publiceret i the Journal of Addictions Nursing, 21_37-41,2010 og bliver publiceret i Sygeplejersken med tilladelse fra the International Nurses Society on Addictions.

KOL-patienters oplevelse af dyspnø

Denne artikel er godkendt gennem dobbeltblindt peer-review. Med baggrund i en kvalitativ metasyntese er artiklens hovedbudskab, at patienter med KOL og dyspnø oplever at være i en følelsesmæssig spændetrøje på kanten af livet, hvor der bruges megen energi på tanker om, hvordan de skal overkomme dyspnø.

Hjertekirurgiske patienters opfattelse af kvalitet i pleje og behandling - KUPP. Et pilotstudie

Denne artikel er godkendt gennem dobbeltblindt peer-review. Med udgangspunkt i et pilotstudie inden for det hjertekirurgiske område er artiklens hovedbudskab, at spørgeskemaet KUPP er et egnet redskab til måling af patienters egen vurdering og oplevelse af, hvad de anser som væsentligt i pleje og behandling.

Prævalensundersøgelse for tryksår på Odense Universitetshospital 2008 - Registrering af aflastningstiltag og dokumentation i journalerne

Denne artikel har været igennem peer-review hos Ugeskrift for Læger. Artiklens hovedbudskab er, at der er behov for at forbedre kvaliteten af den tryksårsforebyggende indsats på Odense Universitetshospital. Undersøgelsen viste en prævalens på 32,5 pct., når grad 0 tryksår inkluderes, mangelfuld dokumentation af tryksårene i journalerne samt manglende relevant aflastning af patienterne. Konsekvensen for praksis bør være implementering af kliniske retningslinjer med scoringssystemer, risikovurdering af alle patienter i indlæggelsesdøgnet og korrekt aflastning samt dokumentation af indsatsen.

Alternativ behandling og kræft - et review af evidens for effekt af massage, aromaterapi og zoneterapi

Denne artikel er godkendt gennem dobbeltblindt peer review. Artiklens hovedbudskab er, at massage signifikant reducerer angst hos kræftpatienter, ligesom der findes nogenlunde sikker dokumentation for effekt af massage mod depression, smerter og kvalme. Massage er tillige en sikker terapiform og kan derved indgå i evidens-baserede sygeplejefaglige tiltag mod psykiske og fysiske følgevirkninger af kræft.

2008

Hvad fejler skoleelever, når de melder sig syge, og hvor ofte vasker de hænder i skoletiden?

Denne artikel er godkendt gennem dobbeltblind peer-review. Artiklen henvender sig til sundhedsplejersker og sygeplejeforskere med interesse for skoleelevers sygefravær og håndhygiejne. På baggrund af en empirisk undersøgelse er hovedbudskabet, at næsten halvdelen af elevernes fravær skyldes luftvejsinfektioner. Et resultat, der skal danne baggrund for et nyt studie, hvor forfatteren undersøger, om obligatorisk håndvask i skoletiden kan nedsætte elevernes sygefravær.

Udviklingen af den palliative indsats i Danmark i perioden 1985-2001 og forestillinger om den gode død

Denne artikel er godkendt gennem dobbeltblind peer-review. Artiklen henvender sig til sygeplejersker og sygeplejeforskere med interesse i palliation og/eller diskursanalyse. Vigtige budskaber i artiklen er, at der er brug for at dekonstruere sammenhængen mellem palliation og kræftsygdomme og at dekonstruere forestillingen om, at døden i eget hjem er det bedste.

Hvorfor accepterer eller afslår kvinder med brystkræft at deltage i et randomiseret, psykosocialt forskningsprojekt?

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som arbejder med inklusion af patienter i randomiserede, kontrollerede undersøgelser. Hvorfor vælger nogle patienter at deltage i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse? Og hvorfor siger andre nej tak? Artiklen beskriver en undersøgelse af patienternes accept af eller afslag på deltagelse i en specifik randomiseret, psykosocial undersøgelse, CAMMA. Undersøgelsen viser, at patienter, som vælger at deltage i CAMMA, gør det pga. af altruisme og behandlingsbehov, mens afslag på deltagelse er begrundet i praktiske omstændigheder, tidsforbrug og modstand imod gruppesamtaler.

2007

Skoleelevers refleksioner, diskussioner og handlinger

Har elevers alder, køn og baggrund betydning for udbyttet af sundhedssamtalen med sundhedsplejersken? Sundhedssamtalen med sundhedsplejersken er et minimalt udforsket område. I denne artikel, der henvender sig til sundhedsplejersker og andre interesserede i sundhedsplejens udvikling, præsenteres forskningsresultater vedrørende skoleelevers selvvurderede refleksioner, diskussioner og handlinger efter sundhedssamtalen. Et centralt fund er, at størstedelen af de 5.205 elever, der deltog i undersøgelsen, har reflekteret over samtalen, uanset køn, alder, familiesocialgruppe og familiestruktur.

Patienters selvvurderede helbred før og fem uger efter ballonudvidelse af koronarkarrene

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for patienter, der får udført ballonudvidelse af koronarkarrene (PTCA). Umiddelbart skulle man forvente, at disse patienter oplever deres helbred bedre efter PTCA end før, men resultater fra de to forfatteres forskningsprojekt viser, at dette ikke altid er tilfældet. En ikke ubetydelig del af patienterne vurderer deres helbred dårligere eller uforandret fem uger efter PTCA. Sådanne resultater er ikke tidligere rapporteret i den internationale forskning inden for PTCA.

2006

Humor - et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse

Udfordring. Humor mellem patient og sygeplejerske ser ud til at være af stor betydning. Måske kunne man i langt højere grad end nu anvende humor på hospitalerne mellem patient, pårørende og personale. En kvalitativ interviewundersøgelse viser, at kronisk sygdom indebærer en sårbarhed, hvor humor kan virke både som buffer og støddæmper og virke frigørende og livsbekræftende.

2005

Sygeplejerskeintervention for KOL-patienter og pårørende

Forbedring. Et interventionsprojekt i Frederiksborg Amt blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) har betydet fald i antal indlæggelsesdage for de 44 patienter, som gennemførte interventionen.

2004

Klinisk retningslinje til måling af temperatur

I daglig klinisk praksis er metoder til at måle temperatur et kontroversielt emne, præget af forskellige meninger og holdninger. Det kan øge risikoen for fejldiagnosticering og over- eller underbehandling. Undersøgelsen anbefaler rektal- eller oraltermometer som non-invasiv målemetode hos sygehuspatienter, hvor en mere præcis invasiv metode ikke er nødvendig.

Vikarer og fastansatte: Hver sin opfattelse af sygeplejen

Det er et kontroversielt spørgsmål, hvem der kan yde den bedste pleje. Patientrelationen er i fokus i denne eksplorative undersøgelse af fastansatte og vikarsygeplejerskers oplevelser.

2003

At være i livgivende atmosfære

Patienthotellet er en moderne, alternativ indlæggelsesform. Undersøgelsen dokumenterer kræftsyge patienters oplevelser af deres hotelophold i den periode, hvor de får strålebehandling. Hotellets faciliteter og personalets omsorg kan være ret overvældende, oplever de.

Pårørendes tilstedeværelse under akut invasivt indgreb eller genoplivning

Forskere konkluderer, at fordelene berettiger til at iværksætte programmer for pårørendes tilstedeværelse.

2002

Da sygeplejerskerne fik deres plads i psykiatrien

Sygeplejen har intet at gøre på videnskabens område. Sådan lød lægeordene om de psykiatriske sygeplejerskers virke i starten af 1900-tallet. Deres arbejde tog afsæt i tidens sociale normer og kvindeideal om pligtfølelse, omhyggelighed og evnen til at indordne sig.

When nurses took their place in Danish psychiatry

Nursing should have nothing to do with science. This was what physicians in Denmark said in the early twentieth century about the work of psychiatric nurses. Their work was based on the social norms of the time and on the idealized feminine traits of duty, diligence and submissiveness.

Clinical skills laboratorium: Use must be based on evidence

The literature shows that training in skills is valuable. Exercises in a clinical skills laboratory cannot replace practicals but can prepare for and supplement practicals. These findings are based on daily practice. Scientific studies on the effects of skills training are therefore lacking.

Demonstrationsstuen: Anvendelsen må baseres på dokumentation

Litteraturen viser, at træning i færdigheder har en værdi. Øvelserne i demonstrationsstuen er ikke en erstatning for praktik, men en forberedelse og et supplement til praktikken. Disse fund er baseret på daglig praksis. Der mangler derfor videnskabelige undersøgelser af effekten af færdighedstræning.

2001

Forekomst af depressionssygdom hos ældre og sygdom

Tallet for depressioner hos ældre er seks gange højere end f.eks. for aldersdiabetes. Ingen sygeplejersker vil undlade at screene for diabetes, når det drejer sig om ældre mennesker. Undersøgelsen viser, at den geriatriske depression bør få samme status i sygeplejerskers faglighed.

Den studerende og fortællingen

Det at skrive kan være en opdagelsesrejse - ind i dig selv og for dem, du henvender dig til. Når sygeplejestuderende skriver fortællinger fra praksis, lærer de noget om sig selv som mennesker og som sygeplejersker. Et studie af en række fortællinger viser, at disse rummer et stort læringspotentiale.

The student as a narrator

Writing a narrative from lived experience can lead to a fantastic voyage into one's inner self for the narrator as well as for the intended audience. When nursing students write stories based on clinical practice, they learn about themselves as persons and more specifically as nurses. A study of several such stories indicates that storytelling has tremendous educational potential.

2000

Sundhedssamtalen: Kvaliteten afhænger af køn og tilrettelæggelse

En undersøgelse blandt danske skolebørn viser, at de fleste elever har oplevet at have en sundhedssamtale af høj kvalitet med skolesundhedsplejersken. Overraskende nok var tilfredsheden størst blandt drengene. Sundhedsplejerskens tilrettelæggelse af samtalen har haft stor betydning for elevernes oplevelse af samtalen. Undersøgelsen lægger op til, at sundhedsplejersken udvikler samtalerne, så der også er mulighed for at nå restgruppen.

A study among schoolchildren 11, 13 and 15 years old

A study among schoolchildren 11, 13 and 15 years old in Denmark showed that most pupils have had high-quality health dialogue with a school health nurse. Surprisingly, boys were more satisfied than girls. The organization of the dialogue by the school health nurse was very important for the pupils' experience. This study suggests that school health nurses can improve this dialogue so that they can also reach the dissatisfied pupils.

Handlingens konsekvenser

Om den uhelbredeligt kræftsyges mulighed for at få indflydelse på sin egen situation på hospitalet, hvor mødet mellem den syge og de professionelle er underlagt komplekse betingelser og interesser.

The consequences of agency

About the incurably ill cancer patient's ability to influence their own situation in hospital. When the encounter between the patient and the professionals is subject to complex conditions and interests.

Iltbehandling - effekt og ubehag ved brug af to typer katetre

De to afprøvede iltkatetre er stort set lige gode, når det drejer sig om iltmætning hos patienterne, men det ene, binasalkatetret, giver mindre ubehag end iltkatetret med skumgummisvamp. Undersøgelsen lægger op til, at sygeplejersker kan være mere opmærksomme på, hvilken type kateter der anvendes i iltbehandlingen, og argumentere for brugen af det mere behagelige binasale kateter.

Oxygen therapy: The effect and discomfort from two types of catheter

The two oxygen catheters tested are basically equally effective in terms of the oxygen saturation of patients, but the binasal catheter causes less discomfort than the oxygen catheter with a foam rubber plug. The study concludes that nurses could be more aware of the type of catheter used for oxygen therapy, and argues for increased use of the more comfortable binasal catheters.

1999

At leve med overvægt

En eksplorativ undersøgelse om overvægtige personers erfaringer. Undersøgelsen viser, at der ikke er overensstemmelse mellem kroppens faktiske vægt og den overvægtiges egen kropsopfattelse. Der lægges op til, at sygeplejen bør tage et andet og nyt afsæt i forbindelse med meget overvægtige personer.

Living with overweight

An explorative study of the experiences of overweight persons. The study shows that there is no correlation between the actual weight of the body and the overweight person's own body image. It is proposed that nursing should have a different and new point of departure in connection with obese persons.

Kostintervention forebygger postoperativt aktivitetstab hos ældre ortopædkirurgiske patienter

Undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem bevarelse af dagliglivets aktiviteter og indtagelse af ekstra energi og protein hos ældre over 65 år, som har fået en hofte- eller knæoperation. Fire måneder efter var de i stand til selv at klare hovedparten af alle fysiske og psykosociale aktiviteter. Patienter i kontrolgruppen tabte fysiske og psykosociale aktiviteter efter samme mønster som i andre undersøgelser.

Dietary intervention in elderly patients prevent loss of activities of daily living after orthopaedic surgery

The study shows a link between sustaining an ability to perform normal daily activities and the intake of extra energy and protein in elderly patients aged 65 and over who have undergone hip- or knee surgery. After four months these patients were able to perform most physical and psycho-social activities. Patients in the control group suffered a loss in their ability to perform physical and psycho-social activities in the same way as discovered in other studies.

Magt og disciplin i psykiatriens vidensgrundlag

En undersøgelse af ældre og nye lærebøger viser, at opfattelsen af den psykiatriske sygepleje ændres markant over tid. Ændringen af vidensgrundlaget inden for psykiatrien har også haft direkte indflydelse på sygeplejens faglige identitet.

Power and discipline in psychiatry's knowledge base

A study of older and more recent textbooks shows that the understanding of psychiatric nursing has radically changed over the years. The change in psychiatry's knowledge base has also had a direct impact on the professional identity of the nurse.

Et væksthus med lys og varme

Et pædagogisk eksperiment i sygeplejerskeuddannelsen: Testrup Højskole, den første af de i alt 10 sygeplejehøjskoler. Det var herfra, de grundlæggende ideer blev udformet og kanaliseret videre til de øvrige sygeplejehøjskoler.

Aktiv inddragelse af ældre ortopædkirurgiske patienter i egen kostforplejning øger energi- og proteinindtagelsen postoperativt

Når patienterne selv er med til at løse deres sundhedsproblemer, viser det sig, at de under indlæggelsen i større udstrækning end ellers vælger fødemidler og drikkevarer fra den daglige menu, der er energi- og proteinrige, og også, når det er nødvendigt, supplerer hospitalskosten med energi- og proteinberigede drikke.

Active involvement of elderly surgical orthopaedic patients in their own dietary care increases postoperative energy and protein intake

In this study the individual patient has been actively involved in his own dietary care and has contributed to finding solutions that increase their dietary intake. Hospitalised patients have to a greater extent chosen their own food and drinks from the daily menu. The results show that they chose food and drinks that were rich in energy and protein. This also includes energy- and protein-enriched drinks.

1998

Kaldet - et ophøjet ord for lidenskab

Perspektiver på søster Benedicte Ramsings omsorgstænkning i lyset af refleksioner over kaldstanken som historisk kategori. Kaldstanken har været markant i dansk sygepleje, men i takt med at faget i stigende grad har søgt anerkendelse som videnskabelig disciplin og derfor har haft behov for egen teoriudvikling, er kaldstanken afløst af omsorgsteorierne, som næsten alle sygeplejersker i dag bruger som reference for deres idealer eller principper om sygeplejens væsen.