Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Internationalt samarbejde og solidaritet

DSR er medlem af Den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN (International Council of Nurses), som hvert andet år afholder en kongres for sygeplejersker fra hele verden, hvor medlemmer af DSR deltager til medlemspris. Desuden arbejder vi for international solidaritet gennem Solidaritetsfonden og støtte til Sundhedscentret i Swaziland. Læs om, hvordan DSR samarbejder på globalt plan.

Den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN

DSR er medlem af Den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN (International Council of Nurses), som er en sammenslutning af over 130 nationale sygeplejerskeorganisationer på verdensplan.

Her kan du læse mere om ICN's formål og DSR's involvering. 

Hvad er ICN?

Organisationen International Council of Nurses, ICN, samler over 130 nationale sygeplejerskeorganisationer på verdensplan. ICN’s mål er at være sygeplejens talerør på verdensplan, fremme professionen og påvirke sundhedspolitik.

DSR er medlem for at øve indflydelse på professionen og sundhedspolitikken globalt samt for at opretholde og indgå i netværk med medlemsorganisationerne. DSR er repræsenteret i ICN’s øverste myndighed: Council of National Representatives, CNR.

ICN-konferencer

ICN’s konference samler hvert andet år flere tusinde sygeplejersker verden over, der mødes for at udveksle viden og hente inspiration til udvikling af sygeplejen. Det tværkulturelle samarbejde giver mulighed for, at sygeplejersker kan lære om den nyeste viden og forskning i et globalt perspektiv.


Deltag til medlemspris

Hvis du er medlem af DSR, kan du deltage i den internationale konference og møde sygeplejersker fra hele verden.

Bliv medlem af DSR.

ICN’s nye definition af sygeplejeprofessionen

ICN har udformet en ny definition af sygeplejeprofessionen.

Læs om den nye definition her.

ICN's sygeplejeetiske kodeks

ICN's sygeplejeetiske kodeks på engelsk

På ICN's hjemmeside er et link til en printvenlig version af det sygeplejeetiske kodeks.

ICN's sygeplejeetiske kodeks på engelsk
ICN's sygeplejeetiske kodeks oversat til dansk

DSR har oversat ICN's sygeplejeetiske kodeks, som du finder her:

Dansk oversættelse af kodeks
Foto fra ICN-kongressen 2025

Foto:

ICN

ICN-Kongressen

Den internationale sygeplejerskeorganisation ICN inviterer sygeplejersker fra hele verden til kongres hvert andet år.

Medlemmer af DSR kan deltage til medlemspris.

Denne gang har kongressen fundet sted i Helsinki i Finland fra den 9.- 13. juni 2025.

Chefkonsulent Marianne Holm Andersen, Dansk Sygeplejeråd, svarer gerne på spørgsmål om kongressen på e-mail: maa@dsr.dk.

International solidaritet

DSR arbejder for internationalt solidaritet gennem Solidaritetsfonden og støtte til Sundhedscentret i Swaziland.

DSR deltager i internationalt solidaritetsarbejde ved at støtte konkrete aktiviteter og projekter og gennem medlemskab af foreninger og sammenslutninger. Vi ønsker på den måde at medvirke til, at der skabes bedre vilkår for at forbedre den globale sundhedstilstand, at FN's menneskerettigheder overholdes, og at der skabes engagement for fred.

Dansk Sygeplejeråds Solidaritetsfonds støtte til Sundhedscentret i Swaziland er konkret solidaritetsarbejde.


Solidaritetsfonden

Hver måned giver alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd én krone af deres kontingent til Solidaritetsfonden. Fonden støtter sygeplejersker, der pga. sygdom eller lignende er bragt i en økonomisk sårbar situation, nationale og internationale organisationer der arbejder med at fremme sundhed samt sygeplejerskeorganisationer og humanitært arbejde internationalt .

Læs mere om Solidaritetsfonden, og hvordan du kan søge støtte gennem fonden.


Sundhedscentret i Swaziland

I samarbejde med sygeplejerskeorganisationen i Swaziland (SNA) og International Council of Nurses (ICN) har Dansk Sygeplejeråd etableret et sundhedscenter i byen Manzini i Swaziland for medarbejdere i sundhedsvæsenet og deres nære familier.

Hvorfor et sundhedscenter?

I 2006 bevilgede Dansk Sygeplejeråd 500.000 kr. til etablering af et sundhedscenter i Swaziland til forebyggelse og behandling af sundhedspersonale og deres nære familie. Baggrunden for DSR’s engagement er, at Swaziland er et af de lande i Afrika, der har den højeste andel af hiv/aids smittede, hvilket også gælder sundhedspersonalet. Dertil kommer, at sundhedsvæsenet oplever en alvorlig mangel på sundhedsmedarbejdere pga. vanskelige arbejdsvilkår, migration og forekomsten af TB og malaria.

Sundhedscenteret er ledet af sygeplejersker.

Ud over Sundhedscentret i Manzini råder centret over en bil, som gør det muligt at nå ud til landets udkantsområder og her teste sundhedspersonalet for hiv/aids, uddele medicin, undersøge og behandle for følgesygdomme etc.


DSR fortsætter støtten gennem Solidaritetsfonden

Sundhedscentret i Swaziland danner model for udvikling af lignende centre i de omkringliggende lande. Sundhedscentre i Lesotho, Zambia, Malawi, Uganda og Etiopien er ligeledes åbnet, og støttes bl.a. af sygeplejerskeorganisationerne i Sverige og Norge.

DSR støtter gennem Solidaritetsfonden også Sundhedscentret økonomisk i 2016. Siden opstarten har centret udviklet sig både i forhold til kapacitet og professionalisme. Sundhedscentret har i dag 12 ansatte, og Sundhedsministeriet i Swaziland har forpligtiget sig til at støtte op om centrets aktiviteter, bl.a. med økonomisk støtte, hvilket er med til at skabe et center, som også er bæredygtigt på sigt.

Læs mere om Solidaritetsfonden.

Læs mere
Læs mere om DSR's internationale samarbejde.
Emblem fra Dansk Sygeplejeråd.
Bliv medlem og få adgang til alle fordelene
Meld dig ind ligesom flere end 70.000 af dine kolleger. Med et medlemskab af Dansk Sygeplejeråd står du langt stærkere som sygeplejerske og får adgang til alle fordelene ligesom dem.