Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

ICN-kongres 2025 i Helsinki

DSR er medlem af organisationen International Council of Nurses, ICN, som hvert andet år samler over 130 nationale sygeplejerskeorganisationer på verdensplan. Sygeplejerskernes verdenskongres er slut for denne gang og er i 2025 foregået i Helsinki. Medlemmer af DSR deltager til altid medlemspris på kongressen.

Hvad er ICN-kongressen?

  • International Council of Nurses (ICN) er en sammenslutning af over 130 sygeplejerskeorganisationer, der repræsenterer over 28 millioner sygeplejersker fra hele verden.

  • Hvert andet år afholder ICN en kongres, hvor flere tusinde sygeplejersker og sygeplejestuderende mødes for at få ny inspiration, formidle viden og opbygge relationer på tværs af specialer, kulturer og geografi.

  • På kongressen vil deltagerne høre spændende oplæg, deltage i workshops og indgå i dialog med andre sygeplejersker omkring sygeplejefaglig udvikling og forskning.

  • Alle sygeplejersker og sygeplejestuderende har mulighed for at indsende abstract til kongressen.

  • Medlemmer af DSR kan deltage til medlemspris.


Danske præsentationer på ICN-kongressen

I 2025 har der været mange danske præsentationer på ICN-kongressen. 11 mundtlige præsentationer og 133 e-posters.

Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, talte ved den fælles nordiske hovedsession d. 11. juni.

 

Fra ICN-kongressen 2025.

Fra ICN-kongressen 2025.

Foto:

ICN

Nursing Power to Change the World

Teamet for Kongressen i 2025 var ”Nursing Power to Change the World”.

Læs mere om kongressen på ICN’s hjemmeside.

Eller se videoen om 2025-kongressen:

Spørgsmål

Har du spørgsmål om kongressen, kan du kontakte chefkonsulent Marianne Holm Andersen, Dansk Sygeplejeråd: maa@dsr.dk.

Emblem fra Dansk Sygeplejeråd.

Læs også

DSR er engageret i internationalt samarbejde på flere måder.

Læs om vores internationale samarbejde.

Meld dig ind i DSR
Som medlem af DSR har du adgang til juridisk hjælp, rabat på hotel og feriehuse og meget andet.