Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 1998 nr. 29, s. 40-42

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Opgaver og formidling er forskellige genrer

Lotte Rienecker

Den gode opgave – arbejdsprocesser og kvalitetskriterier i opgaver på humaniora

København: Gyldendal 1998
324 sider, 198 kroner 

SY-1998-29-40-1'Den gode opgave' er resultat af forfatternes årelange samarbejde om at undervise i akademisk skrivning på Humanioras Formidlingscenter ved Københavns Universitet.

Først behandles, hvad det vil sige at skrive og læse sig ind i en opgave. At der er tale om en lærings- og opdagelsesproces, der bærer præg af hårdt arbejde både følelsesmæssigt og intellektuelt.

Anden del, som er den centrale, arbejder med kvalitetskriterier for tekster på humaniora. En universitetsopgave er en sproghandling. Derfor er det afgørende, at den studerende er opmærksom på, hvilken sproghandling opgaven skal udføre. Her henvises til 'teksttypernes træ', hvis grene repræsenterer hver sin genre.

En universitetsopgave er en tekst, der forsøger at undersøge et relevant fagligt problem ved hjælp af formålstjenlige faglige begreber (teorier) og færdigheder (metoder). I den moderne universitetsopgave er problemformuleringen styrepind for opgavens fokus, vægtning af stof og dispositionens endelige udformning. Problemformuleringens indhold bliver afgørende for opgavens kvalitet.

Bogen kommer i den sammenhæng ind på, hvilke sproghandlinger der er bærende elementer i den gode universitetsopgave, for eksempel diskussion og argumentation.

Temaet argumentation behandles indgående med udgangspunkt i Toulmins universelle argumentmodel, en analysemodel, der betragter universitetsopgaven som et hierarkisk opbygget argument. Mange opgavers kvalitet står og falder med argumentationen. Her får de studerende konkrete bud på, hvordan de kan arbejde med at udvikle kompetence i at argumentere.

Formidling er et centralt tema for opgaveskrivere. Formidlingsteksten er en anden sproghandling. Det er nu, man skal skrive læserbaseret snarere end skriverbaseret. Målgruppen er en anden. Opgavens målgruppe er lærer/censor, 'en akademisk offentlighed' eller måske holdkammeraterne. Formidlingstekstens målgruppe læser i fritiden, med interesse og en nysgerrig holdning og er enhver slags offentlighed.

Tredje del kommer kort ind på samarbejde med andre i forbindelse med opgaveskrivning og giver råd og vink om at bruge sin vejleder godt. Bogen afsluttes med et kapitel om opgaveskrivning i grupper, hvor det hævdes, at indholdsmæssige uenigheder i gruppen kan styrke teksten.

Bogen er skrevet til studerende på alle trin, fortrinsvis på humanistiske fag, og deres lærere. Bogen er betydningsfuld, fordi den medtænker såvel skriveprocessen som det skriftlige produkt. Forfatterne rejser mange vigtige problemstillinger også for studerende og vejledere i sygeplejen.

Af Vibeke Frimodt, afdelingslærer, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, afdelingen i København. 

UNIK LÆREBOG

Søren Wille Kelm Hjälmås (red.)

Sängvätning och annan urininkontins hos barn

Stockholm: Studenterlitteratur 1997
223 sider, 262 kroner 

SY-1998-29-40-2Denne lærebog er unik, ikke alene fordi den er den første af sin art, men også fordi den behandler emnet seriøst og systematisk.

At emnet har aktualitet fremgår af undersøgelser, der præsenteres, hvor det viser sig, at ca. 10 procent af alle syvårige børn er inkontinente under en eller anden form.

Selvom sengevædning og urininkontinens ikke i sig selv er en alvorlig sygdom, er det et stort problem for børnene. Her gøres op med fordomme om, at urininkontinens og sengevædning er psykisk betinget, eller at problemerne som regel løser sig selv, når børnene vokser til. Forfatterne gør sig til talsmænd for, at udredning og behandling er afgørende for børnenes selvværdsfølelse og livskvalitet.

Bogen giver et historisk perspektiv fra fortidens okkulte behandlingsformer til i dag, hvor forskning og moderne behandlingsprincipper kommer børnene til gode. Forfatterne gennemgår systematisk embryologi, årsagssammenhænge, udredning, medicinsk og kirurgisk behandling og ikke mindst pædagogisk vejledning i vandladning og blæretræning.

I tilslutning til hvert enkelt afsnit præsenteres en sammenfatning med fakta, der gør bogen egnet også som opslagsværk.

Bogens forfattere har i mange år arbejdet seriøst med vådliggerbørn og børn med andre inkontinenstyper. Forfatterne var i 1993 medstiftere af Svenska Enures Akademin, der har til formål at fremme forskning og information om urininkontinens hos børn og voksne. Som dansker kunne jeg ønske mig, at forfatterne mere konsekvent havde benyttet sig af internationale fagudtryk i stedet for svenske, der i flere tilfælde forudsætter en vis fantasi hos læseren.

Bogen henvender sig først og fremmest til læger og sygeplejersker, der arbejder med inkontinente børn, men kan også læses af sygeplejerske- og lægestuderende.

Bogen er både veldokumenteret og aktuel. Da de svenske forfatteres udrednings- og behandlingsmetoder hovedsageligt er i overensstemmelse med praksis på pædiatrisk afdeling ved Skejby Sygehus, kan bogen finde anvendelse også på andre pædiatriske afdelinger her i landet.

Af Ragna Holste, sygeplejerske, uroterapeut, pædiatrisk afdeling A1, Skejby Sygehus. 

Den tilpasningsdygtige hjerne

Anders Gade

Hjerneprocesser
Kognition og neurovidenskab

København: Frydenlund 1997
584 sider, 348 kroner 

SY-1998-29-40-3Anders Gade, lektor i neuropsykologi, gør status: Hvad ved vi i dag om hjernens processer. Anders Gade definerer kognition som erkendelse, altså hvordan vi tolker verden, husker, kommunikerer, tænker, føler og er bevidste. Disse kognitive processer i hjernen belyses gennem neurologers og neuropsykologers tværvidenskabelige studier med hjerneskadede patienter.

Hjernens funktioner, metoder til at undersøge hjernen, søvn og drømme, sanseprocesser, opmærksomhed, hukommelse, sprog, forestillingsbilleder og følelser, frontallapperne, højre og venstre hjernehalvdel og bevidsthedens neuropsykologi bliver fremstillet solidt og empirisk velbegrundet.

I folkemunde har det ofte lydt, at hjernen fungerer som en computer. Anders Gade har forholdt sig kritisk til denne myte: ''Hvis man tænker på computeren som maskinen, så er svaret nej. Maskinen er uforanderlig, mens hjernen er plastisk og tilpasningsdygtig. Der er i dag mulighed for at indbygge flere og flere hjernelignende funktioner i maskinens programmer, så den begynder at opføre sig intelligent – omend bevidstheden nok forbliver menneskets privilegium.''

Et emne fra afsnittet om frontallapperne finder jeg vældigt oplysende og interessant. En læsion eller henfald af vævet (morbus Pick) i frontallapperne kan resultere i en ændring i de stabile handlemønstre og adfærdsformer, som definerer personen. Opfattelsen af frontallappernes funktion har gennem årene været meget forskellig, lige fra overbevisning om, at de ingen betydning havde – 'det tavse område' – til at de var sæde for de højeste menneskelige funktioner som regulering af kontrol, planlægning af adfærd, selvopfattelse, realitetskontrol og bevidst opmærksomhed. Sidstnævnte opfattelse af frontallapperne er i dag så internaliseret i praksis, at sygeplejersker og læger ligefrem taler om patienter med et frontalt præg.

Anders Gades mål er at fremstille en tekst, som læseren kan stole på, svarende til den nuværende, begrænsede viden.

Bogen er meget tyk med megen information, hvor forfatteren har gjort sig umage for at gøre et svært stof alment tilgængeligt. Lidt kritik: Flere steder henvises til efterfølgende kapitler, hvor det bliver nødvendigt at gå tilbage og opsummere for helt at forstå sammenhængen.

Jeg finder bogen egnet som lærebog til lægestuderende, sygeplejestuderende og psykologistuderende samt færdiguddannede, der har behov for at opgraduere deres viden om hjernen. Bogen er anvendelig som opslagsbog med forslag til supplerende litteratur.

Min slutkommentar til forskning i hjerneprocesser er nogle etiske overvejelser. Skal der være grænser for menneskets nysgerrighed? Hvad skal/kan den nye viden bruges til? Hvad kan den nye viden misbruges til?

Af Anne Winkel, gerontopsykiatrisk sygeplejerske, Roskilde Amts Sygehus, Fjorden.

Seksualitetens etik endegyldigt forandret

André Glucksmann
Oversat fra fransk af Inger Merete Sander

Verdens brist
- etik og aids

København: Borgen 1997
291 sider, 248 kroner

Da 'Verdens brist' udkom i Frankrig i 1994, vakte den stor opmærksomhed. Ikke alene er den skrevet af en anerkendt filosof og litterat, men den sætter også et helt nyt fokus på aids. Gennem detaljerede eksempler fra skønlitterære og filosofiske værker viser Glucksmann, at aids ikke blot kan anskues som et helbredsmæssigt, men også som et eksistentielt spørgsmål. Han tager udgangspunkt i aids som en sygdom, der har rædselsvækkende globale perspektiver. Verden og menneskene kan ikke undgå at blive forandret. Spørgsmålet er blot, siger han, hvordan?

Bogen bombarderer læseren med eksistentielle spørgsmål, hvoraf ingen medfører lette svar. Med hiv og aids er seksualitetens etik endegyldigt forandret, og Gluckmanns ærinde er blandt andet at vise, hvordan disse forandringer må forstås med en fornyet historisk bevidsthed. Undervejs behandles blandt andet lovprisningen og latterliggørelsen af kondomet under spørgsmål som:

– Hvordan har man kunnet tro og bilde andre ind, at et par plakater og nogle tegneserier (om kondomer og beskyttelse), godkendt af det medicinske fakultet, kunne forvandle vores nedarvede seksualvaner?

Gode råd, information, gratis kondomer har ikke haft den tilsigtede virkning, kondomsalget i Frankrig er kun steget meget lidt. Vi har lånt strudsens teknik med at stikke hovedet i en busk, når der er fare på færde, siger Glucksmann. Det gør vi, både når vi erklærer, at der ikke er noget at være bange for, eller når vi blot følger enkle elementære forholdsregler, såsom at det er helt naturligt at bruge kondom.

Men derved har vi valgt at se bort fra, at ingen beskyttelse er absolut, medmindre man da lever uden for livet i en radikal isolation. Kondom-folkene vil ruske op i os og gennem samme velovervejede og nøgterne sprog som i forbindelse med ''alkohol + bil = en farlig cocktail'' formane os til: ''Elsk sådan, som jeg siger.'' Men, siger Glucksmann, det betyder jo, at kærligheden ikke eksisterer, at ekstasen, det svimlende, den sanseløse beruselse, der altid ligger lige på grænsen af kontroltab, må opgives.

Glucksmann skriver meget engageret både ud fra en faglig og en personlig synsvinkel. Han lægger op til, at aids viser det, der altid har været der, men som vi ikke vil se, nemlig lidelsen, sygdommen og døden. Her er der ingen nemme løsningsmodeller at gribe fat i. Men der er så sandelig brug for, at vi tager et ansvar og tager sygdommens globale perspektiver alvorligt. Aids sætter os i en krigstilstand, siger Glucksmann og opfordrer os til, at vi begynder med at bekæmpe vores egen vægring ved at tage kampen op.

Det er en meget vedkommende bog. For uanset om vi er hiv-positive eller ej, lever vi alle med aids i dag. Men det er ikke nogen let bog at give sig i kast med. Bestemt ikke en bog, jeg kunne læse på sengekanten.

For det første på grund af det nye og provokerende fokus på aids, forebyggelseskampagner, lidelse, sygdom og død. For det andet på grund af de mange eksempler fra skønlitterære og filosofiske værker. Selv om Glucksmann skriver meget medlevende om de forskellige værker, stiller det store krav til læseren om at holde tungen lige i munden, når han jonglerer rundt mellem 'Hamlet', 'Trolddomsbjerget', 'Kræftafdelingen', 'Odysseus' etcetera.

Bogen er oplagt for os alle, og ikke blot for sygeplejersker, der arbejder med mennesker, som er hiv-positive, eller som har aids. I forbindelse med undervisning og uddannelse, vil jeg anbefale, at den inddrages på videreuddannelser for sygeplejersker blandt andet på diplomuddannelserne og på Kandidat- og Ph.D.-uddannelsen i Sygepleje.

Af Helle Ploug Hansen, antropolog og sygeplejerske. Lektor på Kandidat- og Ph.D.-uddannelsen i Sygepleje, Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.