Faglig kommentar: Karius og Baktus

Ældre handicappede skal ligesom små børn have hjælp til den daglige mundhygiejne, hvis de skal undgå huller i tænderne. Hvis de altså har egne tænder. Risikoen for udvikling af caries er desuden forøget hos gamle, fordi tændernes mekaniske funktion er nedsat, og mange former for medicin, som gamle ofte får, nedsætter spytsekretionen.

Det er der ikke noget nyt i. Det er dokumenteret i mange undersøgelser, og opretholdelse af god mundhygiejne hører til almindelig, grundlæggende sygepleje. Der er såmænd ikke engang grund til at repetere eller søge belæg herfor i International Council of Nurses' grundlæggende principper. Vore egne vaner burde være rettesnor nok: Hvem af os ville undvære mindst to daglige tandbørstninger?

Tandlægebladet bragte i maj 1998 en artikel om effekten af effektiv tandrengøring hos plejehjemsbeboere (1). Denne blev foretaget af en tandplejer hver fjortende dag gennem otte måneder og bestod i fjernelse af plak med tandbørste og fjernelse af tandsten med curette. Når der ikke blev brugt tandpasta, var det for at udelukke, at man kom til at måle fluoreffekten, idet det var effekten af den mekaniske rensning, man ønskede bedømt. Tandplejernes tidsforbrug varierede fra 5 til 25 minutter per beboer, i gennemsnit et kvarter.

Knap en fjerdedel af beboerne havde egne tænder, og af disse ønskede 31 at deltage i projektet. Gennemsnitsalderen var godt 81 år. Fem trak sig ud af projektet, og ni døde, så effekten af tandrengøringen blev opgjort på 18 personer. Den orale status blev bedømt af den samme tandlæge, inden tandrengøringen blev iværksat, 14 dage efter sidste tandrengøring og igen tre måneder efter ophør af tandplejernes indsats.

Ved undersøgelsens start var den orale status meget dårlig på de fleste af deltagerne. 14 dage efter ophør af sidste tandrengøring var forekomsten af plak markant reduceret og tandsten næsten elimineret. Tre måneder efter sidste tandrengøring var den orale status lige så dårlig, som da forsøget startede.

Konklusionen var, at en professionel tandrengøring foretaget af en tandplejer hver 14. dag er en effektiv metode til kontrol af plakinduceret sygdomsaktivitet hos ældre handicappede.

Kommunerne har siden 1994 været lovligt forpligtede til at tilbyde forebyggende tandpleje til personer, som på grund af vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kunne udnytte de almindelige tilbud om tandpleje. En indsats som den beskrevne ville i gennemsnit koste 900 kroner om året per person.

Kedeligt renommé

Men et er lov, et andet er forsøg, og et tredje er kommunal virkelighed.

Stort set alle plejehjemsbeboere i Danmark har i dag et behandlingsbehov, der i varierende grad kan relateres til dårlig mundhygiejne. Dette kan igen relateres til, at hverken beboerne selv eller plejehjemspersonalet magter at varetage den daglige mundhygiejne tilstrækkelig godt (1).

Set med sygeplejerskeøjne er det pinligt at læse om, hvordan den grundlæggende sygepleje forsømmes. Der er oven i købet tale om svigt i forebyggelse, som hurtigt og let kan registreres.

Det er ikke let at udføre mundhygiejne på andre. Også tandplejere har med deres specialuddannelse problemer. Arbejdsstillingerne er besværlige. Mange gamle bryder sig ikke om, at andre skal rode dem i munden, og nogle stritter imod. Noget plejepersonale mangler basale færdigheder. Nogle føler ikke ansvar for de gamles mundhygiejne. De projektansvarlige fik i løbet af undersøgelsen bekræftet, at plejepersonale vægrer sig ved at foretage daglig mundhygiejne.

Egentlig skulle man forvente, at engagementet hos personalet ville været steget i forbindelse med projektet. Det er, hvad der plejer at ske, når der rettes opmærksomhed mod ens arbejde udefra, og når der kommer målelige resultater på bordet. Det skete blot ikke på det plejehjem, hvor undersøgelsen foregik. Alt var som før efter tre måneders forløb.

Vi kommer nok ikke uden om, at sygeplejerskerne, som står med ansvaret for plejen i primær-sektoren, må gribe i egen barm. Det er ikke rimeligt at lægge ansvaret over på de gamle og sige, at de ikke bryder sig om at blive rodet i munden, at de bider eller lignende. Denne undersøgelse viser nemlig, at da 41 gamle blev spurgt, om de ville deltage i regelmæssig tandpleje, ønskede 26 at gennemføre det. Det siger trods alt noget om gamle menneskers motivation og behov for at have en velplejet mund.

Nu er det jo ikke alle gamle på plejehjem, som har egne tænder. Det drejer sig i dag om cirka en fjerdedel, men andelen vil stige i fremtiden, fordi de kommende beboere har lært at passe deres tænder ordentligt fra barnsben og har været vant til forebyggende tandpleje.

Det ville være rart, om vores renommé kunne forbedres, hvad angår mundhygiejne. Der må da være nogle, som har kvalitetssikret på området,og som har gode erfaringer med mundhygiejne i primær-sektoren. Så hermed en opfordring til at ringe direkte til redaktionen, så vi kan være behjælpelige med at få formidlet de gode erfaringer.

Litteratur

1. Ekstrand K, Christensen J, Schmidt C. Implementering af professionelt udført tandrengøring på ældre handicappede. Tandlægebladet 1998;102(7):368-73.