Til kamp mod bakterierne

Nu skal det være slutmed sygehusinfektioner som salmonella, urinvejsbetændelser, blodforgiftninger og lungebetændelser.

Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne (CAS), der hører under Statens Serum Institut, har taget initiativ til at kvalitetssikre hygiejnen på landets pleje- og behandlingsinstitutioner, med fokus på sygehusene.

Den har fået en pose penge af Sundhedsministeriet til at udvikle en standard, der detaljeret beskriver, hvordan man sikrer et godt hygiejnisk beredskab, eksempelvis at diverse procedurer foregår sterilt, og at der er tilstrækkeligt rent de steder, hvor patienterne er.

Udformningen sker i samarbejde med firmaet Dansk Standard, der har specialiseret sig i kvalitetssikring.

Hygiejneorganisationerne – det vil primært sige mikrobiologerne og hygiejnesygeplejerskerne – har fået en åben invitation til at bidrage med deres erfaringer og deltage i arbejdet i udformningen af standarden, som formentlig vil ligge klar omkring årtusindskiftet. CAS vil nedsætte et standardiseringsudvalg og tilknytte forskellige faglige ekspertgrupper.

Mange infektioner

I dag pådrager mange danskere sig en sygehusinfektion – det vil sige en infektion, patienten ikke havde, da han blev indlagt – under deres hospitalsophold. Eksemplerne er mangfoldige: Salmonella-infektioner, urinvejsbetændelser hos patienter med katetre, blodforgiftninger, lungebetændelser hos intuberede patienter med mere.

Hvor mange tilstødende komplikationer, der skyldes forkert hygiejnisk håndtering, findes der kun få, officielle opgørelser over. Det er nemlig langtfra alle afdelinger, som tæller og registrerer den slags.

''Man skal kunne dokumentere raten af sygehusinfektioner og kunne bruge en lav forekomst som et kvalitets- og konkurrenceparameter. Det er meningen, at standarden skal være så præcis, at man får nogle parametre at kunne måle hygiejneniveauet på og således sikre, at de kvalitetsmål, man har sat sig, bliver indfriet,'' siger overlæge og dr.med. Ole Bent Jepsen, der er primus motor på projektet.

Afdelingschef Ole Bent Jepsen på CAS fortsætter:

''Hidtil har vi nøjedes med at udsende råd, retningslinjer og vejledninger til landets institutioner på diverse hygiejneområder, og det har vi da heldigvis opnået et nogenlunde ensartet niveau ved. Men det helt afgørende er, at standardbeskrivelsen vil lægge nogle rammer for, hvor grænsen går. Både opad- og nedadtil,'' siger Ole Bent Jepsen.

Standarden vil eksempelvis komme til at indeholde nøglebeskrivelser om hygiejne ved skiftning af forbinding på sår, ved håndhygiejne og desinfektion, samt hvilke forholdsregler, der skal tages ved isolation af svækkede patienter.

Ved for lidt

Sundhedspersonalets viden om hygiejne – fra portør til læge – vil man også kigge på.

''Det ville være hensigtsmæssigt at have nogle retningslinjer for, hvad personalet kender til hygiejne, og hvor ofte gammel viden bør opdateres. Der er selvfølgelig forskel på, hvad en rengøringsassistent

Side 7

og en sygeplejerske bør vide om hygiejne. Men alle skal vide, hvordan man opretholder en god hygiejne i hospitalsmiljøet,'' siger Ole Bent Jepsen.

For eksempel fortæller Marianne Pagh, der er hygiejnesygeplejerske for sygehusene i Vestsjællands Amt, at det indtil for nylig har knebet med at opbevare mad på tilstrækkelig omhyggelig vis. Ansporet af Salmonella-epidemien på Herlev Sygehus blev der taget fat på håndteringen af maden, når den forlader sygehuskøkkenet.

''Tidligere var det ofte sådan, at når fru Jensen var til undersøgelse, mens frokosten blev serveret, satte personalet mad fra til hende på en tallerken, som nogle gange fik lov at stå og lumre på køkkenbordet. Når fru Jensen kom tilbage, fik hun en portion mad, hvor bakterierne havde fået lov at gro i mellemtiden,'' eksemplificerer Marianne Pagh.

For nu at blive ved det, patienterne skal sætte tænderne i, så Marianne Pagh gerne, at der var tekniske krav til de køleskabe, der står i afdelingerne.

Her finder man som regel almindelige køleskabe, hvis køleevne er utilstrækkelig, fordi det bliver åbnet 50 gange i løbet af en formiddag.

Det fysiske miljø – altså indretningen og interiøret i lokaler – kommer også til at indgå i beskrivelsen af den optimale hygiejnestandard.

Trængte toiletter

I dag er det sådan, at man på nogle sygehuse i Marianne Paghs amt indsætter fremmedlegemer som kunstige hofter, knæ og hjerteklapper, uden at operationsstuerne har et ventilationsanlæg, der giver ultra-ren luft. Det giver større risiko for postoperative infektioner.

''Her ville det være rart at have nogle mere firkantede regler, hvor vi kunne gå ind og sige så længe luftskiftet ikke er godt nok, må I overhovedet ikke udføre den slags operationer,'' siger Marianne Pagh, der skal deltage i standardiseringsarbejdet.

Patienttoiletterne er ligeledes et problematisk område.

''Vi ser helst, at vandhanerne er albuebetjente. De håndbetjente indebærer, at du skal lukke for vandet med de rene hænder, du lige har vasket, som så bliver beskidte igen, fordi du jo lukkede op for hanen med urene hænder. Det fortæller vi arkitekterne hver gang, der skal bygges nyt. Men det ender som regel alligevel med de almindelige vandhaner, fordi det er billigere eller ser pænere ud,'' konstaterer hygiejnesygeplejerske Marianne Pagh.

Hendes kollega i Københavns Amt, Ingrid Jensen, giver et tilsvarende eksempel fra Gentofte Amtssygehus, hvor der på medicinske afdelinger er fem toiletter til 48 patienter. I vinterperioderne har en del ældre patienter diarré ved indlæggelsen, og smitten bliver overført til andre indlagte, fordi der i bogstaveligste forstand er 'run' på toiletterne. Toilet- og badeforholdene bliver nu langt om længe renoveret – der er blevet søgt om penge til det gennem otte år.

Koster penge

Hygiejne handler altså både om penge og viden.

''Dybest set er det amtspolitikerne, som bestemmer, hvor rent der skal være, fordi niveauet lægges ud fra, hvad der er råd til,'' siger Ingrid Jensen.

En hygiejnestandard får således effekt alt efter, i hvor høj grad sygehusejerne – det vil sige amterne – vælger at følge den.

Efter Marianne Paghs mening skal der også flere hygiejnesygeplejersker til for at kunne overkomme de mange opgaver. Hun er den eneste i hele amtet med dets 11 sygehuse. På landsplan er der et par og tyve hygiejnesygeplejersker til at rådgive hele sygehussystemet. Nogle hygiejnesygeplejersker skal også rådgive kommunale institutioner – eksempelvis plejehjem og børneinstitutioner.

Nøgleord: Hygiejne, hygiejne-sygeplejersker, kvalitetssikring, sygehusinfektioner.