Tværfagligt i Odense

Odense Universitet, der i dag er en del af det endnu større Syddansk Universitet, har haft glæde af den nye suppleringsuddannelse i tværvidenskabelig sundhedsforskning. Uddannelsen startede sidste år og følges nu op af et kandidattilbud, som udbydes til september i år. Det nye tilbud henvender sig både til de faggrupper, der gennem suppleringsuddannelsen har kvalificeret sig til at gå videre på kandidatoverbygningen, og til de fagfolk, der andetsteds har kvalificeret sig til at starte på en kandidatuddannelse. Det kan være folk med en bacheloruddannelse eller anden uddannelse, der ækvivalerer et bachelorniveau.

Aarhus Universitet har et lignende tilbud. Københavns Universitet er ikke tilsvarende så langt fremme med sine planer om et tværfagligt kandidattilbud, men fra Undervisningsministeriet foreligger en fælles bekendtgørelse, hvorefter de tre universiteter kan udbyde en sundhedsfaglig kandidatuddannelse med tilhørende suppleringsuddannelse.

Den nye kandidatuddannelse, der er to-årig, giver ret til betegnelsen cand.scient.san. og mulighed for at gå videre i systemet med en ph.d.-grad.

Selv om uddannelsen i Odense har bekendtgørelsen til fælles med de andre, bliver der naturligvis ikke tale om identiske tilbud, understreger sygeplejerske og forsker Helle Ploug Hansen, der er primus motor i arbejdet med at realisere den nye uddannelse.

''Hvert sted vil have sin egen profil. I Århus orienterer man sig ganske meget mod medicinsk teknologi og sundhedsøkonomi. I Odense vil vi forsøge os med en mere ligelig vægtning af de biomedicinske, de samfundsvidenskabelige, de humanistiske og de tværvidenskabelige områder,'' siger hun og tilføjer: ''Med et sådant nuanceret tilbud tror jeg, vi appellerer bredt til de mange andre faggrupper, der foruden sygeplejerskerne er interesseret i at få en kandidatuddannelse. Det er naturligvis først og fremmest jordemødre og fysio- og ergoterapeuter. Men herudover er det mit håb, at også andre relevante grupper som for eksempel hospitalslaboranter, diætister og socialrådgivere kunne føle sig fristet.''

Helle Ploug Hansen understreger, at der tilstræbes en ligelig fordeling mellem de enkelte faggrupper, men i og med at sygeplejerskerne klart er den største faggruppe, vil der formentlig blive en overvægt af sygeplejersker.

Individuel bedømmelse

''Generelt er sygeplejerskerne også den gruppe, der tydeligst har givet udtryk for ønsket om bachelorakkreditering, så de kan gå videre i systemet med kandidat- og ph.d.-uddannelser,'' siger hun og fortsætter: ''Det monofaglige kandidattilbud på Danmarks Sygeplejerskehøjskole har indtil nu slet ikke kunnet klare behovet, heller ikke selv om der er kommet flere studiepladser. Derfor er der brug for de nye tværfaglige kandidatuddannelser mange år frem. Mit skøn er, at der vil gå mindst 10 år, før alle sygeplejelærere har kandidatuddannelse. Til den tid kan vi diskutere, om vi skal justere de forskellige kandidattilbud. Jordemødrene og fysio- og ergoterapeuterne er inde i en lignende udvikling. Også de presser på for at komme videre i systemet.''

Side 35

Helle Ploug Hansen understreger, at sygeplejersker med en diplomuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole ikke skal regne med at kunne gå direkte ind i den nye kandidatuddannelse: ''Som diplomuddannelserne er nu, er der ikke tale om akademiske uddannelser. De giver ikke de studerende noget bachelorniveau, som er kriteriet for at kunne gå videre på en kandidatuddannelse i universitetsregi, men i øvrigt vil vi i hvert enkelt tilfælde vurdere ansøgernes individuelle kvalifikationer. Sygeplejerskerne er jo kendt for at have suget til sig alle mulige steder både her og i udlandet.''

Helle Ploug Hansen mener heller ikke, at sygeplejerskerne og andre, der måtte få undervisningsminister Margrethe Vestagers accept af uddannelserne som professionsbachelorer, kan regne med at gå direkte ind på universiteternes kandidatuddannelser.

''Professionsbacheloren er ikke en universitetsuddannelse, og det er en misforståelse, hvis man tror, at den vil give nemmere adgang til universitetet. Ud fra mit kendskab til stedet her vil man derfor ikke være indstillet på at lukke folk ind på kandidatuddannelserne. Der skal noget mere til, for eksempel suppleringsuddannelsen,'' siger hun.

Blinde pletter

Helle Ploug Hansen kommer fra en stilling som lektor ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, hvor hun har været med til at bygge den monofaglige kandidatuddannelse op: ''Jeg var med til at lave bekendtgørelse, studieordning og studievejledning, og senere var jeg institutleder i to år. Den erfaring er jeg lykkelig for i dag. Ellers havde jeg ikke vovet mig i kast med projektet i Odense, hvor jeg har et kommissorium bag mig med mennesker, som også var med til at sammensætte

Side 36

den et-årige suppleringsuddannelse.''

Selv har hun ud over sin sygeplejerskeuddannelse en magisterkonferens og ph.d.-grad i antropologi. Det er et fag, der i høj grad er tværvidenskabeligt.

Derfor nyder hun arbejdet med opbygningen af den tværfaglige kandidatuddannelse: ''Grunduddannelsen til sygeplejerske skal naturligvis først og fremmest være monofaglig. Ingen tvivl om det. Det er den base, man skal være hjemme i, og som man skal bruge til at argumentere ud fra i tværfaglige sammenhænge. Men når det drejer sig om kandidatniveauet, er det ikke længere den monofaglige base, der skal styrkes.

Her er der brug for at tænke i større og bredere sammenhænge for at få nye synsvinkler på sundhed og sygdom. Og ikke alene er det interessant at se på tingene ud fra forskellige videnskabelige positioner, men også at få fat i grænsefladerne mellem de forskellige videnskaber. Det vil ofte være her, nøglen til indsigt ligger,'' siger hun og tilføjer: ''Vi har alle sammen nogle blinde pletter.

Men når vi er sammen med andre faggrupper, der beskæftiger sig med de samme problemer, men har en anden tilgang, kan vi tit få øje på dem. Fra antropologien ved vi jo, at kan man ikke se det, man studerer, som 'noget andet' end det, man selv er en del af, så er man gone native. Derfor er det vigtigt at kunne sætte parentes om det, man ved i forvejen, ellers tror jeg ikke, man får det rette udbytte af en kandidatuddannelse.

 Så sidder man og studerer ud fra sin egen forforståelse,'' siger hun og understreger, at kandidatuddannelser generelt bør være i universitetsregi. Det er her, man finder de store forskningsmiljøer, det er her, man kan få den nødvendige inspiration.

Kandidatuddannelsen i Odense bliver så tværfaglig, at den ikke får eget institut, men bliver en del af det sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor underviserne til sundhedskandidaterne hentes fra de forskellige institutter. Helle Ploug Hansen bliver gennemgående person på uddannelsen.

Hidtil har suppleringsuddannelsen haft til huse på Campusvej, hvor universitetets store kompleks med diverse fakulteter og institutter har til huse, men meget tyder på, at både den og den nye kandidatuddannelse får husly i Winsløwparken, der er en del af Odense Universitetshospital. Her har man i forvejen de medicinstuderende og sundhedstjenesteforskningen.

De nye tværfaglige kandidater, der til sin tid skal ud at søge job, behøver ikke være nervøse, mener Helle Ploug Hansen. Der vil være rigeligt med tilbud både på undervisningssiden og i praksis, hvad enten det drejer sig om administrative stillinger eller kliniske. Sundhedssektoren efterspørger folk med videreuddannelser allerede nu. Udviklingssygeplejerske og forskningssygeplejerske er nogle af de nye stillingskategorier, som er dukket op. Selv mener Helle Ploug Hansen, at der også vil komme stillinger til kandidaterne inden for amter og kommuner, i statsregi og i private organisationer. For eksempel ville et sted som Kræftens Bekæmpelse være et meget relevant sted at søge hen med en tværfaglig kandidatuddannelse, mener hun. Også lederjob vil være oplagte mål for kandidaterne. Det samme vil visse typer informationsstillinger.

''Jeg håber også, at uddannelsen bliver så god, at den kan bruges til evalueringsundersøgelser både i national og international sammenhæng. For det er der brug for,'' siger hun og understreger, at den nye kandidatuddannelse ikke er en egentlig forskeruddannelse: ''Der bliver masser af teori og metode i den nye uddannelse, men egentlige grundvidenskabelige kvalifikationer skal der stadigvæk en ph.d.-uddannelse til,'' siger hun.  

 
Nøgleord: Kandidatuddannelse, Odense Universitet, tværfaglig.

Billedtekst
Helle Ploug Hansen: ''Vi har alle nogle blinde pletter. Først når vi er sammen med andre faggrupper, der beskæftiger sig med de samme problemer, men har en anden tilgang, kan vi få øje på dem.''