Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Usund hele livet

Der mangler forskning, der beskriver, hvad overvægtige børn og deres familier selv tænker om de mange overflødige kilo. Hvorfor vejer barnet for meget, er det et problem, hvad kan familien gøre for at hjælpe barnet?

Sygeplejersken 2003 nr. 31, s. 13

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Håret er sat op til familiehygge med børn, svigermor og laksetærte i Knuthenborg Safaripark. Efter at have kørt rundt i parken for at se på næsehorn, giraffer og tigre bliver det tid til frokost i det grønne.

Jeg begynder at undre mig. Spejder efter skilte alle vegne. Der må da være en plakat, et opslag, et eller andet, der kundgør, at dyrene denne dag har fået selskab af et fedmekonvent, en kongres for overvægtige eller samtlige vægtvogtere i landet. Men nej. Der er ikke noget usædvanligt på færde.

Dyreparken er tilsyneladende et yndet mål for de magelige, fordi man kan sidde i sin bil, indtil man igen skal proppe noget i skrutten.

Hvis det, jeg så, var et udsnit af den danske normalbefolkning, er der grund til bekymring, ikke mindst over børnenes sundhedstilstand.

Det er nærmest trendy at tale rygning med patienterne. Enhver sygeplejerske med respekt for sig selv er rygestopinstruktør, og de røgfri miljøer blomstrer op som mælkebøtterne i min græsplæne. Og der er tilbud nok at give de rygende, der gerne vil holde op. Tyggegummi, plaster og medicin konkurrerer med den kolde tyrker. Fint og i orden.

Mens fedme kan ses af omgivelserne, er rygning en udefrakommende ting, hvis skadelige effekt straks gemmes væk inde i kroppen. Hvis tjæren hang ned over ansigtet, var det formentlig et fåtal, der røg.

Derfor er det mere ømtåleligt at tale fedme med skolebørn, familier og venner, end det er at tale om rygning. Der findes ikke noget plaster at sætte på overarmen, så kalorierne lige så stille diffunderer op i den blå luft. Ikke noget tyggegummi, der fjerner appetitten og giver en voldsom lyst til motion. Indsatsen skal gøres af den overvægtige selv og af familien.

Samtidig mangler der forskning, der beskriver, hvad overvægtige børn og deres familier selv tænker om de mange overflødige kilo. Hvorfor vejer barnet for meget, er det et problem, hvad kan familien gøre for at hjælpe barnet?

Der findes gode lokale initiativer, se f.eks. Sundhedsplejersken nr. 2, april 2003 (FS 10´s blad), hvor artiklen ”Powerkids - børn med gang i” beskriver et konkret projekt, men der mangler evidensbaserede metoder. I regeringens mål og strategier for folkesundheden 2002 - 10 ”Sund hele livet” findes mange intentioner om, hvordan overvægt skal bekæmpes, og Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et oplæg til national handleplan mod svær overvægt, som er mere konkret. Men det er fortsat op til ildsjæle blandt skolesundhedsplejerskerne og andre sundhedspersoner at gribe ind og skabe projekter, der virker. Derfor risikerer barnet at forblive overvægtig og usund hele livet.

Dyrene i safariparken kan få mange gode ideer af at iagttage menneskenes mærkelige adfærd. Måske kopierer de os. Næste sommer kører næsehornene rundt i golfvogne, girafferne har egen drikkekumme med sodavand i 10 meters højde, og tigrene skal op i en lift for at komme på benene, mens de gnasker et kilo mælkesnitter i sig.

Jeg bliver hjemme.