To rygevaneundersøgelser blandt personalet på Amtssygehuset i Glostrup viser, at en restriktiv rygepolitik indført i 1999 suppleret med tilbud om hjælp til rygestop har haft effekt.
Glostrup Amtssygehus indførte en restriktiv rygepolitik i 1999. Det har haft effekt på personalets rygevaner, viser to rygevaneundersøgelser gennemført i henholdsvis 1998 og 2000. I alt angav 11 pct. af personalet, at en skærpet rygepolitik havde haft effekt på deres rygevaner, for de flestes vedkommende i form af rygereduktion eller -ophør.
Der var et signifikant fald i antallet af dagligrygere og i det daglige samlede tobaksforbrug på sygehuset. Andelen af rygere blandt personalet på sygehuset faldt fra 33 pct. til 31 pct. fra 1998 til 2000. Det svarer til faldet i andelen af rygere blandt den danske, voksne befolkning i samme periode.
Undersøgelser viser, at faldet i rygerprocenten blandt ansatte først falder drastisk, når et totalt rygeforbud for personale gennemføres (1,2). Dette er der imidlertid ikke politisk opbakning til i Københavns Amt, medmindre der er enighed herom i sygehusets hovedsamarbejdsudvalg. Det er der ikke på Amtssygehuset i Glostrup.
Deltagelse i rygestoptilbud
Årlige STOP-OP-dage var populære, mens der var forholdsvis få rygere, som mødte op til foredrag om rygestop. Der blev afholdt 14 rygestopkurser med tilbud om gratis nikotinsubstitution til en uges forbrug. Ca. 12 pct. af rygerne, svarende til 101 ansatte, deltog i kurserne. En etårsopfølgning viste, at mindst 27 pct. af deltagerne fortsat var røgfri efter et år. Den tilfredsstillende succesrate blev opnået på trods af, at flere af instruktørerne, som afholdt kurserne, var nyuddannede.
Passiv rygning
Passiv rygning er et stort arbejdsmiljøproblem. I 2000 blev næsten 2/3 af personalet udsat for tobaksrøg på sygehuset. Mere end halvdelen af personalet følte sig generet af tobaksrøg. Sammenlignet med 1998 var der sket en nedgang i andelen af personale, som blev udsat for passiv rygning, men der var ingen forbedring mht. gener af passiv rygning. Problemerne med passiv rygning ses i særlig grad på de psykiatriske afdelinger og i driftsafdelingerne. Stadigt flere undersøgelser viser, at passiv rygning er skadeligt for helbredet (3).
Sygehusets rygepolitik foreskriver, at personalet kun må ryge i rygerum, og at patienter ikke skal se ansatte ryge. Et totalt rygeforbud for personalet er den eneste mere restriktive mulighed. Den aktuelle politik burde imidlertid sikre, at passiv rygning ikke finder sted i det omfang, som er tilfældet, og det er et ledelses- og samarbejdsproblem, at personalet ikke efterlever politikken.
Samlet set blev der fra 1998 til 2000 skabt et godt fundament for videre initiativer på området mhp.
- yderligere at nedbringe antallet af rygere blandt personalet
- at nedsætte risikoen for at blive udsat for passiv rygning
- at styrke rygestoparbejdet i relation til patienterne
Et nyt projekt er netop igangsat på sygehuset i samarbejde med Nationalt Center for Rygestop, Amtets Sundhedsforvaltning og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) (tidligere Center for Sygdomsforebyggelse) mhp. at etablere rygestoptilbud til patienter på sygehuset.
Rygestoparbejdet i perioden 1998-2000 blev koordineret af FCSF, og sygehuset modtog økonomisk støtte hertil fra Københavns Amts Forebyggelsesråd, det daværende Tobaksskaderåd og FCFS.
Tove Brink-Kjær og Ingrid Villaing er begge ansat på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup.
Rapporten: ”Har en skærpet rygepolitik suppleret med tilbud om hjælp til rygestop effekt på personalets rygevaner på Amtssygehuset i Glostrup? Interventionsperiode 1998-2000” kan rekvireres hos forebyggelseskonsulent Tove Brink-Kjær, FCFS.
Litteratur
- Fichtenberg MC, Glantz AS. Effect of smoke-free workplaces on smoking behavior: systematic review. BMJ 2002;(325):188-91.
- Olsen AD, et al. Aktiv og passiv rygning blandt personalet på Bispebjerg Hospital 1992-1999. Ugeskrift for Læger 2000;(162):5623-7.
- Chen R, Tunstall-Pedoe H, Tavendale R. Environmental tobacco smoke and lung function in employees who never smoked: the Scottish MONICA study. Occupationel and Environmental Medicine 2001;(58):563-8.