Resuméer af international forskning

At forstå og blive forstået, når man har afasi

Sundin K, Jansson L. ”Understanding and being understood” as a creative caring phenomenon - in care of patients with stroke and aphasia. J Clin Nurs 2003;12:107-16.

Formålet med undersøgelsen var at illustrere betydningen af at forstå og blive forstået som en del af plejen af patienter med afasi efter et slagtilfælde.

Tre patienter med afasi og deraf følgende kommunikationsproblemer og fem personer fra plejeteamet, der var specielt gode til at kommunikere med patienter med kommunikationsbesvær, blev udvalgt. Kommunikationen mellem patient og personale blev optaget på video, mens patienterne modtog hjælp til morgentoilette. Umiddelbart efter videooptagelserne blev personalet interviewet om deres oplevelse af kommunikationen med patienten. Interviewene blev tolket ved hjælp af fænomenologisk-hermeneutisk metode.

Omsorgsfuld kommunikation kunne ses som både en kunst og en kreativ handling, der blev udført af plejepersonalet. Tavs kommunikation blev etableret gennem berøring. Personalet stræbte efter, at patienten havde magten i forholdet, og tog kun styringen, når patienten ikke magtede dette selv.

Undersøgelsen er med til at begrebsliggøre den svære kunst at kommunikere med patienter, der har afasi, hvilket absolut er artiklens styrke.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Udækkede grundlæggende behov hos ældre under akut indlæggelse

Nydén K, Petersson M, Nyström M. Unsatisfied basic needs of older patients in emergency care enviroments - obstacles to an active role in decision making. J Clin Nurs 2003;12:268-74.

Undersøgelsens formål var at analysere ældre patienternes basale behov under indlæggelse i en akut afdeling.

Undersøgelsen blev gennemført ved at interviewe syv personer mellem 65 og 88 år om deres erfaring med at være patient. Alle informanter havde været indlagt i akutafdelingen flere gange og repræsenterede et bredt spektrum af sundhedsrelaterede problemstillinger. Interviewene berørte både akutte og ikke-akutte helbredsrelaterede problemer under indlæggelsen. Data blev analyseret ved hjælp af Maslows teori om motivation og personlighed.

Resultaterne viste, at behovet for at føle sig sikker var dominerende, og at basale fysiologiske behov for f.eks. væske og ernæring blev overset eller forbigået.

Hvis ældre patienter skal medinddrages og spille en aktiv rolle i egen pleje og behandling, foreslår forfatterne, at der anvendes plejemetoder, der er baseret på at støtte patienterne og styrke interaktionen mellem patienter og personale, så personalet ikke træffer beslutninger på patienternes vegne.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Betydningen af sundheds- og sygdomsopfattelser hos patienter med diabetiske fodsår

Hjelm K, Nyberg P, Apelquist J. The influence of beliefs about health and illness on foot care in diabetic subjects with severe foot lesions: a comparison of foreign- and Swedish-born individuals. Clinical Effectiveness in Nursing 2003;7:3-14.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge opfattelsen af sundhed og sygdom blandt svenskfødte og ikke-svenskfødte mænd med diabetes og alvorlige sår på fødderne. Der blev fokuseret på deres adfærd i forbindelse med egenomsorg og søgen efter information.

Der blev gennemført fokusgruppe-interview med 11 svenskfødte mænd og individuelle interview med 15 udenlandskfødte mænd i alderen 38-74 år. De ikke-svenskfødte mænd var hovedsagelig af europæisk afstamning. Der blev anvendt en tematiseret interviewguide, udviklet på baggrund af tidligere studier. Interviewene blev båndet. Analysen af data viste, at ikke-svenskfødte mænd i stor udstrækning mener, at diabetiske fodsår stammer fra et arbejdsrelateret uheld uden for deres kontrol, de udviste passiv egenomsorg. Svenskfødte mænd diskuterede i stor udstrækning fodproblemer og udtrykte stor angst for fodsårene, udviste aktiv egenomsorg og forsøgte at forebygge fodsår.

De forskellige opfattelser af sundhed og sygdom blandt de to grupper af mænd har betydning ved planlægning af forebyggelse og plejen af diabetiske fodsår.

Af Preben Ulrich Pedersen,sygeplejerske ph.d. 

Side  23

Manual til forberedelse af patienter til bypassoperation

Goodman H, Peters E, Matthews R, Geraghty, Godden J, Shuldham CA. Pilotstudy using a newly devised manual in a programme of education and support for patients waiting for coronary artery bypass surgery. European journal of Cardiovascular Nursing. 2003;2:27-37.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge anvendeligheden af en manual til præoperativ forberedelse og kardial rehabilitering af patienter til bypassoperation. Anvendeligheden blev vurderet i forhold til patienter og sygeplejersker.

42 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63,3 år på venteliste til operation indgik i en pilotundersøgelse, hvis de skulle opereres for første gang. De udgik, hvis de ikke kunne læse sproget, blev indlagt til akut operation eller boede mere end 90 minutters bilkørsel fra hospitalet. Patienterne fulgte et program, der varede i en måned. Anvendeligheden blev vurderet ved hjælp af spørgeskemaer til patienterne og fokusgruppeinterview med fire sygeplejersker.

Programmet blev vurderet anvendeligt af både patienter og sygeplejersker, men sygeplejerskerne vurderede det som meget arbejdskrævende.

Det er oplagt at benytte ventetiden på operation til at påbegynde kardial rehabilitering. Undersøgelsen kan benyttes både som et eksempel på, hvordan et program kan testes, og give inspiration til, hvordan et program kan udformes.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Erfaringer med lymfødem efter operation for brystkræft

Johansson K, Holmström H, Nilsson I, Ingvar C, Albertsson M, Ekdahl C. Breast cancer patients: experiences of lymphoedema. Scand J Caring Sci. 2003;17:35-42.

Formålet med undersøgelsen var at belyse erfaringer med lymfødem efter behandling for brystkræft hos erhvervsaktive kvinder.

12 kvinder med let til moderat lymfødem i alderen 44-59 år blev interviewet. De havde haft deres ødem i 21-83 måneder. Der blev anvendt en semistruktureret interviewguide. Interviewene blev optaget på bånd, og udskrifterne blev analyseret ved hjælp af en fænomenologisk tilgang. Kvinderne blev endvidere bedt om at beskrive kritiske episoder.

Resultaterne tydede på, at der var mange forskellige praktiske og psykosociale problemer knyttet til forekomsten af lymfødem, f.eks. holdningen hos personer i omgivelserne og kvindernes reaktion herpå. De havde erfaringer knyttet til opdagelsen af og forståelsen for, at lymfødem er en kronisk tilstand. Mange erfaringer handlede om mestring og strategier til at mestre de forskelligartede problemer. Forfatterne understreger, at det er vigtigt, at personalet har forståelse for og viden om disse problemer for at kunne understøtte kvindernes mestringspotentiale.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Akupressur til og søvnkvalitet hos terminale nyrepatienter

Tsay S-L, Chen M-L. Acupressure and quality of sleep in patients with end-stage renal disease - a randomized controlled trial. Int J Nurs Stud 2003;40:1-7. Formålet med undersøgelsen var at teste effekten af akupressur i forhold til søvnkvaliteten hos patienter i dialyse.

98 patienter i alderen 18-65 år, som klagede over søvnproblemer, blev randomiseret til en af tre grupper. Gruppe A modtog akupressur. Gruppe B modtog noget, der lignede akupressur. Gruppe C var kontrolgruppe. Akupressurbehandlingen strakte sig over fire uger. Søvnkvaliteten blev bedømt med en anerkendt målemetode, der samlede scoringer fra en række underskalaer til en samlet værdi. Data blev indsamlet, før behandlingen blev påbegyndt og efter behandlingens ophør. Resultaterne blev bearbejdet ved hjælp af en række statistiske analyser.

Der var ingen forskel i den samlede subjektive søvnkvalitet mellem grupperne. Når resultaterne fra underskalaerne blev analyseret, viste de, at patienter, som havde fået akupressur, oplevede en mere effektiv søvn, at søvnen blev opfattet som mere sufficient, og at patienterne øgede deres vågne tid i forhold til kontrolgruppen.

Akupressur anvendes ikke almindeligt i Danmark, men metoden er let at lære både for sygeplejersker og patienters pårørende, og der er yderligere den fordel, at metoden er uskadelig.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.