Fra kaos til struktur

Foto: Simon Knudsen

Dag og nat flød alt for ofte sammen i et, og når han blev overvældet af angst, kunne han kæderyge i timevis. Sådan har den 34-årige Max Møller Larsen tit oplevet tilværelsen som psykisk syg hjemme i lejligheden. Max Møller Larsen er skizofren og har været syg, siden han gik ud af gymnasiet.

For tre år siden var han indlagt otte måneder på Aalborg Sygehus' psykiatriske afdeling. I forlængelse af indlæggelsen blev han tilbudt et nimåneders rehabiliteringsforløb på Aalborg Psykiatriske Sygehus, og det har ændret hans tilværelse. I dag lever Max Møller Larsen et meget struktureret liv. Tre dage om ugen følger han et tegne- og malekursus på Sinds daghøjskole i Aalborg. Han tager sin medicin på et bestemt tidspunkt hver dag og går i motionscenter flere gange om ugen. To gange om ugen spiser han med sin familie. Max Møller Larsen har i det hele taget sørget for at bygge en række ritualer op, som gør, at han har lettere ved at leve med sin sygdom. Når de svære tanker melder sig, forsøger han at lægge sig til at sove. Det hjælper som regel. 

Drømme og håb

Rehabiliteringsafdelingen på Aalborg Psykiatriske Sygehus er hjemligt indrettet, med hyggelige enestuer, lyse farver på væggene og stort køkken-alrum. Det er først på formiddagen, og hovedparten af de 10 indlagte patienter er ude af huset - enten i skole, på et beskyttet arbejde, i idrætshallen eller på et værested.

"Vi skal have Hawaiigryde til aften," forklarer en patient, der står ved komfuret. Han har køkkentjansen, for madlavning er en vigtig del af træningen.

Rehabiliteringsafdelingen tilbyder patienterne et nøje fastlagt dags- og ugeprogram, hvor patienterne får mulighed for at opbygge gode kost- og motionsvaner og en skemalagt dagligdag. Patienterne deltager i sportsaktiviteter tre gange om ugen, og sammen med deres kontaktpersoner lægger de en detaljeret uge- og månedsplan. Hver anden måned holdes behandlingsmøde, hvor patienten selv er med til at lægge behandlingsplanen for de kommende måneder.

I løbet af to et halvt år har 32 patienter været igennem forløbet. De foreløbige resultater er lovende. Der har været ganske få genindlæggelser, og tilbagemeldingerne fra patienterne går på, at de har fået et bedre og mere struktureret liv end før indlæggelsen.

"Det er vigtigt, at vi møder vores patienter som de mennesker, de er, og ikke som personer, der har en bestemt diagnose. De fleste af vores patienter er yngre mennesker med drømme som alle andre. De vil gerne have et job, giftes og have børn, og det er ofte hårdt at erkende, at det ikke kan lade sig gøre. I begyndelsen af behandlingen gør vi meget ud af at tale om, hvad patienterne gerne vil have ud af opholdet, og hvad de gerne vil efter indlæggelsen. Ud fra disse samtaler tilrettelægger vi behandlingen sammen med patienterne," forklarer afdelingssygeplejerske på rehabiliteringsafdelingen Bodil Nørregaard Thomsen. Hun understreger, at patienterne inden behandlingen skal gennemføre en grundig introduktionssamtale, hvor de forpligter sig til at deltage aktivt i programmet.

Undervisning

På væggen i gangen forklarer en orange poster de nøgleord, der kendetegner forløbet: Psykoedukation - dvs. undervisning af patienter og pårørende, gode spisevaner, aktiv patientdeltagelse, positive forventninger og grundigt interview med patienten inden behandlingen.

I forløbet indgår patientundervining, hvor patienter-ne lærer, hvordan de kan håndtere at leve med en psykisk sygdom. De arbejder f.eks. med, at de kan høre musik, gå en tur eller gøre andre ting, når symptomerne på sygdommen dukker op.

"Vi gør det fra starten klart, at vi har nogle forventninger til patienterne. De skal komme til morgenmødet klokken ni, og de skal gennemføre deres ugeplan. Vi gør samtidig meget ud af, at patienterne er aktive medspillere i behandlingen og selv er med til at planlægge deres behandling," fortæller Bodil Nørregaard Thomsen.

Pårørende inddrages

Rehabiliteringsprogrammet involverer også de pårørende. De tilbydes tre undervisningsaftener, hvor de får mulighed for at lære mere om sygdommen og behandlingen.

"For de pårørende er det en proces at vænne sig til, at deres søn eller datter er psykisk syg. Samtidig har de pårørende meget stor betydning, fordi de tit er patienternes eneste netværk. Ofte forsvinder vennerne jo ud af den psykisk syges liv," siger Trine Karlsen, der er sygeplejerske på rehabiliteringsafdelingen.

Inden udskrivelsen bliver der lagt en plan for, hvordan livet efter indlæggelsen skal foregå. Afdelingen hjælper med at finde bolig, skaber kontakt til sportsklubber og væresteder eller hjælper med at sørge for en tilknytning til arbejdsmarkedet.

"Vores erfaringer viser, at det for rigtig mange af vores patienter faktisk lykkes at leve et godt liv," fortæller sygeplejerske Benthe Brun.

De små succeser

Max Møller Larsen er ikke i tvivl om, at rehabiliteringsforløbet har hjulpet ham videre. Som helt ung læste han på universitetet, men sygdommen tvang ham til at droppe uddannelsen. Det var et hårdt slag, da drømmen om et traditionelt liv med uddannelse og arbejde kuldsejlede.

"Jeg drømmer da stadig om, at jeg bliver så rask, at jeg kan tage en rigtig uddannelse. Men når man har været så meget igennem, som jeg har, så bliver man tilfreds med, at man bare lever, og bliver glad for alle de små ting i livet. Jeg har nogle ting i mit liv, som jeg sætter meget pris på, f.eks. daghøjskolen og min familie," siger Max Møller Larsen.

Som han ser det, er den store fordel ved rehabiliteringsafdelingen, at der er meget bedre tid til den enkelte patient end på en almindelig psykiatrisk afdeling.

"På den første psykiatriske afdeling, hvor jeg var indlagt, skulle vi ikke rigtig noget. Men i rehabiliteringen var der aktiviteter. Vi kom ud af huset og fik udfordringer, samtidig med at miljøet var trygt. I dag føler jeg egentlig, at det går meget godt. Det er gået fremad hele tiden, efter at jeg er blevet udskrevet."