Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

På sygeplejevagt i Tivoli

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for nicher i sygeplejen. Den er baseret på en eftermiddag og aften i Tivoli. Hovedbudskabet er, at specialisering gør det muligt at finde en arbejdsplads ud over det sædvanlige.

Sygeplejersken 2006 nr. 23, s. 50-52

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

SY-2006-23-50a
Foto: Heine Pedersen

Fredagsrock, Big Fat Snake, står der på plakaten. De gamle drenge med et godt tag i det +40-årige publikum starter kl. 22.00, men inden da skal førstehjælpsteltet sættes op til højre for scenen, og det hvide flag med æskulapstaven hejses. Det betyder, at Tivoli-sygeplejersken ekstraordinært har vagt fra teltet og ikke fra den vanlige base.

Det er en af de mere farverige jobmuligheder at blive sygeplejerske i Tivoli, men det kræver erfaring fra en skadestue at blive ansat. Inden for sygeplejerskens kompetenceområde består opgaverne i alt fra lettere skadestuevirksomhed til genoplivning.

Skiltet med Sygeplejevagten hænger på en dør ca. 100 meter til venstre efter indgangen ved Glyptoteket. Bag skiltet gemmer sig en lille klinik med to lejer, en computer og det mest almindelige udstyr til akutmedicin, inklusive en defibrillator. Her holder sygeplejersken til, og gæster med mindre skader kommer selv og banker på døren. Sygeplejersken er primært alene på vagt, men ved større arrangementer er der endnu en sygeplejerske eller en redder til stede.

Denne aftens sygeplejerske, Lisbeth Hansen, 42 år, tager imod ved førstehjælpsteltet og viser senere rundt i Sygeplejevagten, i Tivolis kringlede gange og i de små kælderlokaler, hvor de røde kontrollører holder til. Kontrollørerne er sygeplejerskens nærmeste samarbejdspartnere, når en gæst får smerter i brystet, et barn bliver stukket af en hveps eller en ældre dame falder på en trappe.

Kontrollørerne kan elementær førstehjælp, og ifølge Lisbeth Hansen får de ros af Brandvæsenet, fordi de er gode til at få gæsterne til at give plads til en ambulance, når der er brug for det. Sygeplejersker og røde kontrollører hører til i serviceafdelingen og har fælles leder. Formålet med at have sygeplejersker i Tivoli er at give havens gæster og medarbejdere en god service i forbindelse med tilskadekomst.

Familien Tivoli kender hinanden, og der hilses til højre og venstre under rundvisningen. Lisbeth Hansen, der blev uddannet i 1989, har arbejdet i Sygeplejevagten i fem år - sommeren 2006 er den anden på fuld tid. Hendes baggrund er ni års skadestueerfaring, fem års erfaring fra en hjerteafdeling, 1½ års almen medicin samt arbejde i Norge.

Lisbeth Hansen er iført Tivolis uniform, bukser, T-shirt og tilbehør efter vejret. Hun bærer en radio i bæltet og er via en øresnegl i kontakt med den kontrollør, der melder om en skadet gæst. Meldingen kan også komme fra en forlystelse eller en restaurant. Sygeplejersken lægger vægt på, at meldingen præcist beskriver gæstens tilstand og præcist angiver, hvor gæsten befinder sig. Der er stor forskel på, om meldingen lyder, at en gæst er faldet og har slået sig, eller om han er faldet om og ikke trækker vejret.

Når sygeplejersken bliver kaldt ud i haven til en gæst med symptomer, trækker hun en lille vogn efter sig. På den er der anbragt en taske med det mest nødvendige udstyr til akut hjælp, dvs. blodtryksapparat, venfloner, masker, defibrillator, ilt, Rubens ballon, lommelygte, forbindinger, adrenalin og et begrænset sortiment af medicin. Som udgangspunkt løber sygeplejersken ikke. Erfaringen viser, at man mister overblikket ved at være forpustet, og man skal passe på ikke selv at komme til skade undervejs.

Sygeplejevagten er bemandet af i alt otte sygeplejersker, nogle på deltid, nogle på fuldtid og to ambulancebehandlere. Fælles for sygeplejerskerne er tidligere ansættelser på en skadestue. Men på skadestuer arbejder man forskelligt, så for at få en ensartet standard for den akuthjælp, der ydes i Tivoli, har korpslæge Henning Brinkenfeldt fra Københavns Brandvæsen beskrevet, hvilken medicin der må gives i hvilke doser ved specifikke tilstande som f.eks. astma, allergi eller smerter i brystet. Der er retningslinjer for i alt otte præparater. I Tivoli findes desuden 80 førstehjælpskasser, de er fordelt på forlystelser, indgange og værksteder, kasser, som sygeplejerskerne har ansvar for at fylde op.

For mange skader i Galejen

De hyppigste skader er hudafskrabninger, sår, småskader og pludseligt opstået sygdom. Denne fredag aften kan tilføjes hvepsestik.

Gæster bliver registreret som "17-årig mand med sår på albue. Behandles med plaster." Der foregår ingen registrering med sygesikringsbevis. Derimod anfører sygeplejerskerne navnet på den forlystelse, hvor skaden er sket. På den måde er der et element af arbejdsmiljøsygepleje i sygeplejevagtens funktion. F.eks. opdagede sygeplejerskerne, at der skete påfaldende mange skader i Galejen. Derfor er det nu under overvejelse at polstre forlystelsens beskyttelsesbøjler noget mere.

Lisbeth Hansen beskriver arbejdsmiljøet som positivt og specielt. "Man skal kunne klare at arbejde alene og have mange, korte kontakter," siger hun.

Hun får også henvendelser fra ansatte i Tivoli, som har brug for et råd, og hun har oplevet at have fem af dem som patienter på en aften, fordi de havde spist tun, som i specielle tilfælde kan fremkalde en allergisk reaktion med tachycardi og ansigtsrødme. Tilstanden blev behandlet med intravenøs antihistamin, lægeambulancen blev tilkaldt, og de fem blev indlagt til observation i 3-4 timer.

Aksels flænger

En ung fyr har taget den ud over cykelstyret på vej til Tivoli, og hans arm gør ondt. Han får vasket hudafskrabningen, får et plaster på og nedsvælger et gram paracetamol. Så er han koncertparat. En far tropper op bærende på et toårigt barn. Den lille er blevet stukket af en hveps, og det gør ondt. Faderen får en isklump pakket ind i gaze til at holde imod stikket og besked på at vende tilbage, hvis armen hæver op. Så har sygeplejersken mulighed for at give tablet antihistamin eller smøre antihistamincreme på.

Sygeplejersken kaldes akut ud til en gæst, der er faldet. Det viser sig at være en rigtig gammel herre i 90'erne, som havde højre arm i slynge hjemmefra. Han er snublet ned ad tre trappetrin efter at have drukket en kop kaffe. En rød kontrollør har anbragt ham i en kørestol med et tæppe omkring kroppen. Han er bleg, og blodet på asfalten vidner om de sår og flænger, han har pådraget sig. Hans kone står ved siden af og ser forstenet frem for sig. "Åh nej," mumler hun et par gange.

Sygeplejersken måler puls og blodtryk, kontrollerer pupillernes sammentrækning med en lommelygte for at sikre sig, at han ikke har slået hovedet, og danner sig et overordnet indtryk af flængerne over øjet, de blødende knoer og hullet på skinnebenet.

"Aksel, du skal en tur på sygehuset," siger hun. "Du skal have syet flængen over øjet." Aksels kone fremstammer endnu et: "Åh nej. Så bliver det jo langt ud på natten, før vi kan komme hjem." Aksel får midlertidige forbindinger på, og sygeplejersken bestiller en "kørsel 2" gennem den interne radiokommunikation (ambulancekørsel uden blå blink). Hun kører Aksel hen til hovedindgangen, hvor en ambulance efter kort tid parkerer. En rød kontrollør tager Aksels kone om skulderen: "Deres mand er i de bedste hænder nu, frue," siger han og ser venligt på hende. Aksels kone svarer ikke, og sygeplejersken følger hende hen til forsædet.

Vi returnerer til sygeplejevagten, og sygeplejersken fylder tasken op.

Slangen går på scenen

En time før koncerten går vi op til førstehjælpsteltet. Som assistance for sygeplejersken er der mødt en niveau 2-redder, Bo Andersen, fra Københavns Brandvæsen. Han har kompetence til selvstændig behandling, men sygeplejersken har det overordnede ansvar.

Bo Andersen finder en akut-taske og tager opstilling ved lydtårnet, sygeplejersken bliver ved teltet. Det er en lun septemberaften, og der er allerede mange mennesker på plænen. Klokken 24 piller sygeplejersken, redderen og et par røde kontrollører teltet ned igen, det har været en ualmindelig stille aften, selv om ca. 25.000 gæster den dag har gæstet Tivoli, og en del af dem har været til koncert.

Kun en enkelt gæst har besøgt teltet. Brigitte fik et ildebefindende, hun var bleg og klamtsvedende og kom ind at sidde på det interimistiske leje, hvor hun fik den varme trøje af og en sodavand at drikke. Efter en halv time var hun ovenpå igen.

Når sygeplejersken vurderer, at hun ikke selv kan klare behandlingen af gæsten, henviser hun til skadestue, vagtlæge eller egen læge afhængigt af skadens karakter. Denne eftermiddag og aften var der kun behov for én ambulance, derimod blev der uddelt meget paracetamol for hovedpine. "En rigtig hyggekoncert," mener Lisbeth Hansen og sætter sig til computeren for at dokumentere aftenens indsats.

Tivoli åbner igen i november måned, og det gør sygeplejevagten også. 

ENGLISH ABSTRACT 

Bagh, J. Duty nurse at Tivoli. Sygeplejersken 2006;(23):50-2.

To be a Duty Nurse at Copenhagen's famous amusement park Tivoli requires special qualifications: a background in emergency room nursing and the desire and ability to work on your own and to make many brief contacts. Nurse Lisbeth Hansen is in her second year as a full time nurse at Tivoli. The Nurse accompanied her one evening, when there was a concert in the gardens attended by an audience of around 25,000.

Key words: Tivoli, emergency contingency, duty nurse.