Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ph.d.-afhandling: Sygepleje og læring i praksis

Ph.d. forsvar.

Sygeplejersken 2006 nr. 23, s. 45

Linda Kragelund, forskningskonsulent, cand.pæd.pæd., ph.d.-studerende og sygeplejerske, forsvarer mandag den 4. december afhandlingen "Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje og læring i praksis - En kvalitativ undersøgelse af sygeplejestuderendes læreprocesser under klinisk uddannelse i psykiatri."

Forfatteren udvikler en substantiel teori om sygeplejestuderendes læreprocesser i ikke-rutinesituationer, hvor de interagerer med psykiatriske patienter.

Teorien bygger både på en empirisk undersøgelse af sygeplejestuderendes læreprocesser og på teori. Centralt er Peter Jarvis' læringsbegreb "disjuncture," der bliver videreudviklet. Desuden bliver der inddraget aspekter af Agnes Hellers teori om hverdagsliv, Thomas Leithäusers teori om hverdagsbevidsthed, Erving Goffmanns teori om totalinstitutioner og Hildegard E. Peplaus teori om psykodynamisk sygepleje.

Hovedbudskaberne er, at

  • sygeplejestuderende og deres kliniske vejledere ikke er opmærksomme på, at de studerende står i potentielle læresituationer, når de interagerer alene med patienter
  • sygeplejestuderende og deres kliniske vejledere ikke er opmærksomme på, at det er ikke-rutine for sygeplejestuderende at agere med patienter i forbindelse med hverdagslivsaktiviteter som f.eks. at sove, spise og gå på indkøb 
  • det er muligt at optimere læring i praksis, hvis ubevidste og uudnyttede læringsmuligheder bliver transformeret til bevidste læringsmuligheder, og hvis individuelt bevidste læreprocesser bliver transformeret til kollektivt bevidste læreprocesser.

Linda Kragelund er ansat på Roskilde Amtssygehus Fjorden.

Opponenter/bedømmelsesudvalg

Lektor Linda Lundgaard Andersen, Roskilde Universitetscenter, professor Palle Rasmussen, Aalborg Universitet, lektor Steen Høyrup Pedersen, Danmarks Pædagogiske Universitet (formand).

Vejleder

Professor Bjarne Wahlgren, Danmarks Pædagogiske Universitet.

Forsvaret finder sted mandag den 4. december 2006 kl. 13.00 på Danmarks Pædagogiske Universitet, Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV i auditorium D 169.