Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Visioner for fremtidens kirurgiske sygepleje

Kvalitetssikring. Resultater fra landsdækkende databaser og Sundhedsstyrelsens kirurgiprojekt viser, at der på landsbasis er varierende komplikationsrater og mortalitet på de kirurgiske afdelinger, forhold, som fælles kliniske vejledninger kan være med til at ændre.

Sygeplejersken 2006 nr. 23, s. 39

Af:

Kirsten Rud, sygeplejerske, DLS,

Dorthe Hjort Jakobsen, sygeplejerske, MKS,

Ingrid Egerod, cand.cur., ph.d.,

Henrik Kehlet, professor, dr.med.

SY-2006-23-39a 

​Kirsten Rud

​I takt med at kompleksiteten af pleje og behandling øges, er målet fortsat at sikre en høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og relevant ressourceudnyttelse. Derfor må der tages højde for en række faktorer, som påvirker kvaliteten af kirurgisk pleje og behandling i den perioperative periode i forhold til outcome og mortalitet: Standardisering, individualisering, specialisering, interdisciplinært samarbejde, ledelse, uddannelse og normering.

Det er nødvendigt med gruppering af patienter efter diagnoser, kliniske vejledninger til at understøtte den specielle sygepleje, uddannelsesmuligheder for sygeplejersker efter grunduddannelsen samt multidisciplinært samarbejde.

Samles patienterne efter diagnoser, giver det mulighed for, at sygeplejerskerne kan opnå særlige kvalifikationer inden for den specielle sygepleje. Standardisering med udarbejdelse af evidensbaserede, kliniske vejledninger for de større diagnosegrupper kan understøtte den kliniske praksis og være medvirkende til at ensrette og optimere pleje og behandling, uanset hvor i landet patienten indlægges.

Specialisering bør foregå på flere planer, dels på regions- og sygehusniveau og dels på afsnitsniveau, hvor læger og sygeplejersker tilrettelægger patientforløbene i tæt samarbejde.

Det er vist, at et optimeret operationsforløb kan opnås, hvis plejen i den perioperative periode understøttes af kliniske vejledninger, som er direkte praksisanvisende og baseret på den bedste tilgængelige viden. Vejledningerne med procedurespecifikke plejeplaner kan endvidere være medvirkende til at mindske variationen i plejen til konkrete patientgrupper og til at højne den faglige kvalitet. Enhed for Perioperativ Sygepleje har udarbejdet procedurespecifikke kliniske vejledninger for de store kirurgiske områder (periopsygepleje.dk). Hjemmesiden bliver løbende opdateret med tillæg af baggrundslitteratur.

Flere undersøgelser har vist, at plejepersonalets uddannelsesniveau kan påvirke patientresultatet. Et amerikansk studie har sammenholdt journaldata fra over seks millioner indlæggelser på 799 hospitaler i 11 stater i USA med plejepersonalets uddannelsesniveau (svarende til autoriseret sygeplejerske, social- og sundhedsassistent og sygehjælper). Undersøgelsen viste, at en højere andel af autoriserede sygeplejersker i forhold til andet plejepersonale var forbundet med færre komplikationer, herunder kortere indlæggelsestid, færre urinvejs- og lungeinfektioner, færre gastrointestinale blødninger og færre tilfælde af hjertestop.

SY-2006-23-39b 

Dorthe Hjort Jakobsen

SY-2006-23-39c
Ingrid Egerod
SY-2006-23-39d
Henrik Kehlet

Resultaterne fra landsdækkende databaser og Sundhedsstyrelsens kirurgiprojekt viser, at der på landsbasis fortsat er varierende liggetider, komplikationsrater og mortalitet, forhold, som fælles kliniske vejledninger kan være med til at ændre. Denne problemstilling er tværfaglig og kunne løses i samarbejde med Dasys, sygeplejefaglige selskaber, lægevidenskabelige selskaber, kliniske specialister, Dansk Sygeplejeråd, Enhed for Perioperativ Sygepleje og Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, understøttet af ledelsen på regions-, sygehus- og afsnitsniveau.
 

Kirsten Rud er projektleder på Enhed for Perioperativ Sygepleje, Dorthe Hjort Jakobsen er klinisk oversygeplejerske samme sted, Ingrid Egerod er seniorforsker på UCSF, Henrik Kehlet er professor på Enhed for Kirurgisk Patofysiologi, Rigshospitalet, Juliane Marie Centret.