Træning til et liv uden for sygehuset

På afdeling E2, Aalborg Psykiatriske Sygehus, modtages psykiatriske patienter fra de åbne og lukkede psykiatriske afsnit til rehabilitering, og på afsnittet er der plads til 10 patienter, der alle har en skizofrenidiagnose. Målet med behandlingen er at ruste patienterne til at kunne klare en hverdag uden for sygehuset, derfor træner patienterne praktiske og sociale færdigheder under opholdet på E2 med henblik på udskrivning til egen lejlighed eller bofællesskab.

Tidligere strakte rehabiliteringen sig ofte over flere år, men for ca. tre år siden kom der et krav om at reducere indlæggelsestiden til 6-9 måneder. E2 (dengang V10) måtte således finde ud af at løse stort set den samme opgave, men på kortere tid. Det gav anledning til at se nærmere på afsnittets kerneopgaver, og på baggrund heraf blev der udarbejdet et behandlingsprogram, som indeholdt en beskrivelse af Det Gode Patientforløb samt kvalitetsstandarder og patienttilfredshedsundersøgelse i forhold til fire af afsnittets kerneopgaver. Samtidig blev der taget fat på en god drøftelse af holdninger i personalegruppen i forhold til den rehabiliterende pleje og behandling.

E2s behandlingsprogram er udarbejdet med udgangspunkt i Mission, Værdier og Visioner for Psykiatrien i Nordjyllands Amt samt amtets bruger-pårørende-politik.

Behandlingsprogrammet tager afsæt i Excellencemodellen (se boks 1) der er dokumenteret og beskrevet, og det evalueres årligt, så det altid er ajourført, synligt og brugbart for personalet i den daglige behandling af patienterne. I den rehabiliterende pleje og behandling tages der afsæt i Liv Strands teorier, og vi benytter os af miljøterapi, relationsterapi, jeg-støttende sygepleje samt kognitiv behandling.

Visitation og forsamtale.

Patienten henvises til afsnittet, hvor henvisende afsnit har klarlagt mål for indlæggelsen samt evt. peget på fremtidig boform. Kontaktpersonen inviteres derefter til behandlingsmøde på E2, hvor patientens sag fremlægges, og hvor der er lejlighed til, at behandlergruppen kan stille spørgsmål. Dernæst inviteres patient og kontaktperson til forsamtale med afdelingssygeplejersken i E2.

Visitationen og forsamtalen betyder rigtig meget for behandlingsforløbet, idet patienten ved forsamtalen bliver klar over, hvordan behandlingen og træningen foregår, og hvad der behandlingsmæssigt kan bydes på. Patienten fortæller om sine ønsker for fremtiden, og i forhold til disse lægges der sammen med patienten planer for, hvad indlæggelsen i store træk skal dreje sig om. Patienten siger "ja" til behandlingsprogrammet, og der laves en konkret og individuel aftale for patientens indlæggelse. Forsamtalen er væsentlig, fordi patienten allerede her bliver en aktiv medspiller i forhold til behandlingsforløbet, hvilket også skaber en vis motivation for at få mest muligt ud af opholdet.

Fast ydre struktur

Holdningen til at deltage i aktiviteter er særdeles væsentlig. Alle patienter udarbejder sammen med deres kontaktperson en ugeplan, og der nedskrives sammen med patienten individuelle mål for hver aktivitet. Fra forsamtalen er patienten bekendt med og har accepteret, at det forventes, at patienten møder op til de aktiviteter, der står på ugeplanen. Personalet henter patienten, hvis han/hun ikke møder op, fordi det er vores erfaring, at en fast ydre struktur kan hjælpe patienten til at skabe orden i et indre kaos, og mange patienter får det derfor bedre, når de følger en fast ugeplan.

Når patienterne har været indlagt et stykke tid, møder de som regel selv op, og somme tider sidder de endda og venter på, at vi skal i gang. Flere patienter har sidst på indlæggelsen givet udtryk for, at noget af det, der har hjulpet dem bedst, netop har været, at vi hjalp dem med at holde fast i ugeprogrammet og den faste struktur. Der arbejdes med et struktureret dags- og ugeprogram, hvor aktiviteter og mål for aktiviteter evalueres og revideres ca. hver måned, så de hele tiden er aktuelle og giver mening for patienten.

Derfor udarbejder vi også sammen med patienten i forbindelse med udskrivelsen en realistisk ugeplan, bygget op på baggrund af hjemmebesøg eller tæt samarbejde med bofællesskab. Der arbejdes således gradvist hen imod en sådan ugeplan, hvor der i den sidste del af indlæggelsen også opbygges netværk uden for sygehuset i form af f.eks. aktivitetscenter, sport, musik, skolegang eller en form for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kvalitetsstandarder og patienttilfredshedsundersøgelse

Som noget meget centralt er der i forbindelse med Det Gode Patientforløb udarbejdet kvalitetsstandarder for fire af vore kerneopgaver.
Det drejer sig om:

• Modtagelse af ny patient
• Behandlingsmødet
• Aktiviteter og struktur
• Udskrivelse af patient.

Vi har valgt at lave kvalitetsstandarder for disse fire meget centrale områder i behandlingsforløbet, da det er vigtigt, at pleje og behandling er på et højt fagligt niveau. Samtidig er det væsentligt for os at justere behandlingen i forhold til, hvordan det opleves af patienterne. Derfor er patienttilfredshedsundersøgelserne inden for netop disse fire områder af stor betydning, da patienterne her giver os en tilbagemelding på, hvordan de har oplevet det.

Vi er klar over, at patienter nogle gange vil prøve at svare det, de tror, vi gerne vil høre, men vi har prøvet at imødekomme dette ved, at det er afsnittets psykolog og ikke patientens kontaktperson, der stiller spørgsmålene til patienten. Vi er klar over, at det måske ikke løser hele problematikken, men synes dog, at patienterne virker ærlige i deres svar.

Gode kost- og motionsvaner

Da mange patienter er kede af, at de ofte tager på i vægt, ofte på grund af medicinen, der giver øget appetit som bivirkning, er det en del af forløbet, at der arbejdes med at hjælpe patienterne til at få nogle gode kost- og motionsvaner. Derfor er det en del af træningen, at patienterne er med til at bage og lave mad i afsnittet efter fedtfattige opskrifter.

Ofte vil det være sådan, at når patienten flytter hjem, har han/hun nogle konkrete opskrifter med, f.eks. i form af en 14 dages madplan, hvor vi i den sidste del af indlæggelsen kan tage med patienten hjem for at træne det at handle og lave mad. Derudover deltager alle patienter i sportsaktiviteter ca. tre gange om ugen, hvilket f.eks. kan være en gåtur, da dette er en god vane, der også let kan videreføres, når patienten ikke længere er indlagt. I den sidste del af indlæggelsen vil der ofte blive etableret tilknytning til sportsaktiviteter uden for sygehuset, som patienten kan fortsætte med efter udskrivelsen.

Patientdeltagelse ved behandlingsmødet

Hver anden måned holdes behandlingsmøde, og dette er et vigtigt omdrejningspunkt for plejen og behandlingen. Vi har her valgt at invitere patienten med, så patienten selv er med til at lave sin behandlingsplan for de kommende måneder. Hensigten med patientdeltagelse i behandlingsmødet er, at patienten føler sig mødt med respekt og hørt i forbindelse med tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet samt oplever at have indflydelse på egen behandling.

Patienten er således en aktiv medspiller, vi taler med og ikke taler om. Generelt set har vi oplevet, at patienterne kan se en mening med behandlingen, der skabes en vis motivation, og alle rundt om bordet har hørt, hvad der er sagt. Vi oplever, at patienterne forbereder sig til samtalen, ofte sammen med kontaktpersonen, og vi oplever, at patienterne føler sig meget trygge ved denne form, selvom det er et stort forum.

Styringsredskaber for træningen
Som måleparameter og pejlemærke for, hvor arbejdsindsatsen lægges under behandlingsforløbet, laves der GAF (Global Assessment of Functioning Scale) (se boks 2) ved indlæggelsen, hver gang der lægges ny behandlingsplan, samt lige før udskrivelsen. Vi har valgt at benytte GAF, da den er en del af Det Nationale Skizofreniprojekt, med henblik på vurdering af patientens symptomer og funktionsniveau. Som vurdering af funktionsniveau set i forhold til træningsindsatsen laves også COPM- (The Canadian Occupational Performance Measure) og AMPS- (Assessment of Motor and Process Skills) test med alle patienter. På baggrund heraf er patienten selv med til at vurdere, hvil-ke sociale og prak-tiske færdigheder der er vigtige at træne, således at det giver mening for patienten, og således at patientener motiveret for træningen.
Træningen bygges op, så patienten trin for trin arbejder hen imod at kunne klare en hverdag uden for sygehuset. Det handler om at lære at håndtere livet, og der bygges netværk op uden for sygehuset i form af f.eks. aktivitetscenter, bostøtte, sport, skolegang m.m.

Undervisning af patient og pårørende

Centralt for behandlingen er samarbejdet med patienten og de pårørende, hvor vi gennem samtaler og undervisning dels får en vigtig viden om patienten, dels bidrager til, at patienten og de pårørende får en viden og en forståelse for sygdommen og behandlingen. Her har vi etableret et undervisningsprogram, som alle patienter deltager i 1-2 gange i løbet af indlæggelsen. Undervisningen tager udgangspunkt i et materiale, der hedder "Trin for trin," hvor patienterne selv arbejder meget med, hvordan de kan håndtere at leve med en psykisk sygdom. Fra gang til gang er der forskellige opgaver, som patienten skal lave sammen med sin kontaktperson.

Til de pårørende tilbyder vi den undervisning, der er på tværs af afsnittene på sygehuset, men derudover tilbyder vi også vores egen undervisning, der strækker sig over tre gange om foråret og tre gange i efteråret. Her er emnerne: skizofreni - aktiviteter og behandling - udslusningsforløb. Først er der 1½ times undervisning, efterfulgt af kaffe og kage i afsnittet, den sidste del foregår sammen med patienterne. Det er vores erfaring, at undervisningen giver de pårørende en større forståelse for sygdommen og behandlingen, og at det giver anledning til, at de pårørende får talt med andre pårørende og får bedre forudsætninger for at støtte patienten. Dette er også samstemmende med den tilbagemelding, de pårørende giver, når undervisningen evalueres.

Dokumenteret behandlingsprogram

Behandlingsprogrammet er beskrevet og samlet i en mappe, hvis indhold er et nyttigt arbejdsredskab og selve omdrejningspunktet for den rehabiliterende behandling, vi på E2 kan tilbyde patienterne. Behandlingen er således dokumenteret og synliggjort, og den evalueres en gang om året, så den hele tiden er ajourført. Indholdet er kendt af alle, der arbejder i afsnittet, og er blevet til gennem et fælles arbejde i personalegruppen. Dermed oplever vi alle et ejerskab, har en fælles forståelsesramme, og samtidig er det en synliggørelse af plejen og behandlingen.

Behandlingsprogrammet er ikke fuldstændig stationært, idet der til stadighed opstår nye ideer og tiltag fra personalet, ofte på baggrund af patienternes tilkendegivelser om ønsker og behov, så der indarbejdes løbende nye tiltag, som regel med en prøvetid med efterfølgende justering, evaluering og individuel tilpasning. En gang om året udarbejdes der en strategi og køreplan for afsnittets aktiviteter, hvor også implementering af kendte nye tiltag indarbejdes, således at personalet har overblik over, hvordan og hvornår det vil ske.

Få genindlæggelser

Vi har nu arbejdet efter ovenstående behandlingsprogram de sidste 2½ år, og det ser ud til, at patienterne bliver godt rustet til at klare en hverdag uden for sygehuset, idet der kun har været ganske få genindlæggelser. På 38 måneder har der været 32 patienter indlagt, hvilket vil sige, at indlæggelsestiden gennemsnitligt er på ca. 1 år. Langt de fleste patienter er færdigbehandlede efter ca. ni måneder, men på grund af pladsmangel i bofællesskaberne er indlæggelsestiden ofte blevet længere. Lige nu står vi over for en ny arbejdsopgave, idet vi skal til at lave rehabilitering for retspsykiatriske patienter. Det vil kræve en ny justering af behandlingsprogrammet, men værdigrundlaget og hovedtrækkene vil stadig være det samme, så vi ser frem til en spændende arbejdsopgave.

Bodil Thomsen er afdelingssygeplejerske på E2, Aalborg Psykiatriske Sygehus.

Det komplette behandlingsprogram kan rekvireres hos forfatteren.