Gode hjerter kan gøre mere skade end gavn

Foto: Per Bodner

Sensommeren 2005. Stormen Katrina ødelægger store dele af New Orleans og sender en millionby på flugt. Mens kritikken hagler ned over det amerikanske beredskabssystem, vælger flere sygeplejersker at tage sagen i egen hånd. De kører ind i katastrofeområdet, parkerer deres biler i vejkanten og opretter helt spontant små klinikker.

Desværre er sygeplejerskernes private initiativ med til at skabe endnu mere kaos i den i forvejen uoverskuelige situation. For katastrofer kan ikke løses af velmenende frivillige. 

Det kræver koordinering, overblik og professionalisme at fungere som sygeplejerske, når oversvømmelsen eller jordskælvet hærger. Det fortæller Donna Dorsey, der som sygeplejerske har mange års erfaring med at undervise i katastrofehåndtering og selv trænede beredskabsarbejdere i New Orleans under stormflodskatastrofen for to år siden.

Donna Dorsey var en af oplægsholderne, da den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN, lancerede et sygeplejerskenetværk for håndtering af katastrofer på konferencen i Yokohama i Japan.

Ifølge Donna Dorsey er det på høje tid, at håndtering af katastrofer får en langt større plads i sygeplejen. Hun mener, at sygeplejersker som led i deres grunduddannelse skal lære, hvordan de kan arbejde, når togulykken eller terroraktionen indtræffer.

"Sygeplejersker kan med deres viden om epidemier, fysiologi, medicin, og psykosociale faktorer spiller en vigtig rolle i katastrofeberedskabet," siger Donna Dorsey.

I USA blev der undervist i håndtering af katastrofer på sygeplejeskolerne frem til 70’erne, men så gled faget ud.

"Men efter 11. september 2001 er vi blevet meget bevidste om, at sygeplejersker har en vigtig rolle at spille i katastrofesituationer. Derfor er faget blevet genindført på sygeplejeskolerne," fortæller Donna Dorsey. Hun henviser til, at tsunamien, de globale klimaforandringer og de seneste års store oversvømmelser i USA og Europa for alvor har sat katastrofeberedskab på dagsordenen. Beregninger fra verdenssundhedsorganisationen, WHO, viser, at behovet for hjælp på grund af katastrofer voksede med hele 18 pct. i 2005.

Ulykker tager tid

Donna Dorsey understreger, at katastrofer tager tid. Det er ikke blot i de dramatiske dage omkring et jordskælv eller en stormflod, at der er brug for sygeplejersken. Der skal også være et beredskab i månederne og ugerne efter.

Det er afgørende, at sygeplejersken kan sit fag, udviser ro og overblik, kan indgå i et team, men samtidig er bevidst om, hvornår en opgave skal overlades til andre fagpersoner.

"Det er også vigtigt at kunne træde ud af den personlige "komfortzone" i en periode. Hvis en du virkelig er midt i katastrofezonen, kan det ikke nytte, at du lige skal hjem og fejre en familiefødselsdag," forklarer Donna Dorsey.

Men har katastrofeberedskab også en betydning i et lille land som Danmark med få naturulykker og et veludviklet beredskabssystem.
"Ja, helt bestemt. I mange år sov vi tornerosesøvn i USA. Selvom vi på papiret har gode beredskabssystemer, så fungerede beredskabet ikke godt nok i New Orleans Vi ved aldrig, hvornår katastrofen indtræffer. Det kan også ske i Danmark. Derfor er det vigtigt at uddanne sygeplejersker, så de kan fungere effektivt i den slags situationer."  

​​