Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Udsmykning på sygehuset

Artiklen henvender sig til sundhedspersonale med interesse for kunst i det fysiske miljø. Artiklen er baseret på en konkret udsmykningsopgave, og hovedbudskabet er, at kunst på sygehuset gør patienter og personale mere tilfredse.

Sygeplejersken 2007 nr. 13, s. 37-37

Af:

Jørn Møller, læge

1307-37-01-2Privatfoto

I Region Sjælland Nykøbing F. Sygehus, Dialyseafsnittet, har man fået udsmykket en ca. 17 meter lang væg, og patienter, personale og ledelse har været med i processen. Formålet med udsmykningen er at glæde og opmuntre Dialyseafsnittets patienter og personale. 

Patienter synes aldrig, at det er rart at være indlagt, og personalet behøver opmuntring. For begge grupper spiller omgivelserne en vigtig rolle.

Patientens kerneproblem er indlæggelsesårsagen og dens følger. Det er sygehusets primære opgave at hjælpe her, derfor kommer sygehusets omgivelser i anden række.

Sygehusets miljø er sjældent opløftende. Lange gange, nøgterne sygestuer, sære lugte, mystiske lyde og science fiction-apparater kan være negative oplevelser for en patient, og trods et meningsfyldt arbejde og fast løn trænger personalet til et godt arbejdsmiljø.

Kunst på sygehusets vægge er en nem måde at forbedre miljøet på for alle. Før det oprindelige dialyseafsnit blev flyttet til nye større lokaler, var der vekslende udstillinger af kunst i dialyselokalerne.

I 2001 blev dialysepladserne flyttet til en ny bygning. I dette center med 18 dialysepladser, fordelt i to grupper, var der en 17 meter lang, orange væg. Patienter og personale ønskede en mere underholdende dekoration på den lange væg, og jeg fik overdraget opgaven.

Jeg havde inden da været overlæge på sygehusets børneafdeling i 20 år, udstillet akvareller på det gamle dialyseafsnit og i sygehusets kunstforening og indtil min pensionering været tegner ved sygehusets personaleblad.

Ved skitsernes udarbejdelse stod det klart, at dekorationen ikke måtte være trist eller indviklet. Den skulle stimulere patienters og personales lyst til at fabulere og kunne ses fra alle senge. Den burde omfatte noget velkendt og ikke alt for ophidsende.

Hele væggen blev dekoreret med en række lave byhuse. De ligger med facaden ud til dialysepladserne som på en lang gade. Vejret skulle være godt med solskin og blå himmel. På grund af væggens længde måtte perspektiviske effekter begrænses kraftigt, og det kom til at give hele frisen et naivistisk præg, som passede godt til formålet

To overvågningspulte tog lidt af patienternes udsigt, og arbejdet blev vanskeliggjort af en meget grovmasket glasfibergrund, men ellers var der ikke problemer.

På frisen ses et slot, som påfaldende ligner et bankpalæ i Nykøbing F. Ind gennem porten til slottet rider Klods Hans på sin gedebuk, og i et vindue står to dejlige prinsesser og vinker til ham. Han har ikke redet hele vejen hjemmefra, for lidt længere henne ad gaden holder hans røde Ford Thunderbird med en anhænger, hvor geden har gnasket hø.

Oppe i et kvistvindue sidder H.C. Andersen og følger sine personers gøren og laden. Brødrene Grimm har sendt en helikopter betjent af syv snilde dværge, og ud af helikopteren træder ingen anden end Snehvide.

De fleste af husene ligger tæt op ad hinanden, men der er mellemrum, hvor man egentlig burde have set Guldborgsund, i stedet ser man ud over Venezias lagune, og i et andet kig ser man over havnen på Amalienborg med Marmorkirken. Skræddere syr på kejserens nye klæder ved siden af kommunens fjernvarmekontor.

Der har været megen ros til initiativet fra både patienter, personale og chefer. Men vi er i samme situation som andre, der har introduceret kunst på et sygehus: Man fornemmer, at det har en god effekt, men det er svært at bevise. Men hvorfor tøve med at få kunst på sygehusene? Det gælder bare om at komme i gang med at fremskaffe den (1).

Jørn Møller er pensioneret overlæge ved Børneafdelingen i Nykøbing F. Sygehus.

Litteratur

  1. Smith R. Spend (slightly) less on health and more on arts. Brit. Med. J. 2002;325:1433.

  ​