Sygeplejersken - 2007 - 16

Stigende levealder. Det er ikke kun danskerne, der bliver mere rynkede. Overalt i den rige verden bliver befolkningen ældre og ældre.

Udfordring. Intet sted i verden er andelen af ældre så stor som i Japan. I dag er en femtedel af alle japanere over 65 år, og udviklingen har sat samfundet under pres. Der bliver flere demente og sengeliggende ældre, og det er svært at skaffe sygeplejersker.

Japanernes middellevetid er den højeste i verden. Japanske kvinder bliver i gennemsnit 85 år, og japanske mænd i snit 79 år. Antallet af plus 100-årige i Japan er firedoblet inden for de seneste 10 år. De seneste tal fra september 2006 viser, at 28.395 japanere er 100 år eller mere. 85 pct. af de plus 100-årige er kvinder.

Hjemmesygepleje. I hjemmeplejen i Tokyo gør sygeplejerskerne en dyd ud af at give sig tid til patienterne, også selvom de skal blive efter arbejdstid.

Tidsnød. Den pressede danske ældrepleje kan lære meget af Japan. Tidligere var det omvendt. Det mener professor Lis Wagner, der underviser japanere i dansk ældrepleje.

Det sidste hjem. De ældre kan godt lide den familiære stemning på det såkaldte gruppehjem Zelkova, men for en enkelt er fællesskabet for meget. For lederen er den største udfordring, at der mangler personale til at passe de døende ældre.

Ansvarsfølelse. Hun har ret til 40 dages ferie om året, men tager kun de fem. Den 41-årige sygeplejerske Yukiko Hayashi er en af Japans 1,2 millioner sygeplejersker.

Vågekone. Baggrunden som sygeplejerske er en vigtig ballast i det frivillige arbejde som vågekone. Eva Kjeldgaard er en af dem. Hun sidder hos de døende, som ikke har pårørende, eller som aflastning for de pårørende.

Gråzone. De er udsatte, ofte kriminelle og har svære psykiske lidelser, som medarbejderne på landets sikrede afdelinger ikke opdager. De har nemlig fokus på de unges hardcore facade. Uden psykiatrisk hjælp tabes en gruppe utilpassede unge i det gabende hul mellem sundhedssektoren og det sociale system.

Artiklen henvender sig til alle sygeplejersker. Hovedbudskabet er, at omsorgen til mandlige patienter bør være individuel, men også inddrage og respektere mænds kønsspecifikke måder at håndtere sygdom på. Artiklen bygger på en afgangsopgave på diplomstudiet i klinisk sygepleje.

Artiklen bringer en opfordring til sygeplejersker om at måle blodtryk hos patienter og borgere, når der er mulighed for det.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

En fuld grønlænder lugter af tis, og en kvinde uden tænder pusher de hjemløses blad ”Hus forbi” til socialt indignerede forstadspendlere. Gratisaviserne ligger overalt, brugte og splittede.”

Artiklen henvender sig til sygeplejersker inden for det intensive område og til sygeplejersker med interesse for koordinering af sengepladser. Hovedbudskabet er, at den elektroniske database KoorInt har vist sig at være et godt redskab til koordinering af patienttilgang til intensivt regi i Region Nordjylland. Intensivsygeplejersker spiller en central rolle i driften af databasen.