Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
En pårørende beder sygeplejersken skrive under på en fremtidsfuldmagt. Hvad gør hun?
Janni har været kardiologisk sygeplejerske i over 10 år. Flere gange midt i et vagtskifte beder hustruen til en mand, der skal have lagt kirurgisk dræn, hende skrive under på en fremtidsfuldmagt. Janni vil gerne hjælpe, men føler sig presset.
Sygeplejersken 2025 nr. 1, s. 60-61
Af:
Laura Elisabeth Lind

Foto:
Andrea Ucini
Det banker på døren til kontoret. Klokken er 15.00. Janni er lige mødt ind til sin aftenvagt på hjerteafdelingens akutmodtagelse og er ved at få overblik over sine patienter. Hun åbner døren.
“Der står en kvinde og spørger, om to sygeplejersker kan komme ind på hendes mands stue og skrive under på en fremtidsfuldmagt. Jeg kan så se, at hendes mand ligger på stue 5 og er min patient,” fortæller Janni.
Hun har aldrig før set en fremtidsfuldmagt og ved derfor ikke, hvad det indebærer at skrive under som vitterlighedsvidne.
“Jeg siger til hende, at jeg lige er mødt og først er nødt til at læse patientjournaler og danne mig et overblik.”
Kvinden går, men efter 15 minutter banker det igen på døren. Janni fortæller kvinden, at hun ikke kan prioritere fuldmagten midt i vagtskiftet. Hun bliver derefter ringet op af operationsstuen: Manden på stue 5 skal gøres klar. Hun beder en kollega, der har fri kl. 16 og går til hånde med forskellige småopgaver, om at give ham Pamol og morfin forud for et kirurgisk dræn, han skal have anlagt i lungen.
“Denne gang fanger hustruen så kollegaen, der er ældre end mig og har været i faget i længere tid.”
Kollegaen kommer derefter ind på kontoret til Janni og siger, at hun lige skal med ind og underskrive en fuldmagt på stue 5. Janni har stadig ikke nået at sætte sig ind i mandens journal, men ved, at han uvarslet er besvimet og har pådraget sig et lille hul i lungen. Hans tilstand er ikke kritisk, men hun ved ikke, om han har hjernerystelse. Til gengæld ved hun, at kollegaen lige har skrevet under.
“Jeg har en bagkant, for en portør er på vej efter manden, så jeg siger “okay så” og skimmer teksten. Jeg skal skrive under med navn, stilling, hjemmeadresse og CPR-nummer på, at han er ved sin fulde fem, og at ægtefællen kan administrere personlige og økonomiske forhold, hvis han mister evnen til at klare det.”
Hun overvejer et splitsekund at gå til sin leder.
“Men så spørger jeg min kollega, om det kan være rigtigt, at jeg skal skrive under med mine personlige oplysninger.”
Hun forstår Jannis bekymring og siger så, at det er sådan, man gør.
“Jeg fortæller dem, at jeg synes, det er ubehageligt. For jeg kan ikke vide, om mine oplysninger kan blive misbrugt. Jeg kender dem jo ikke. Jeg spørger også, hvorfor det skal hastes igennem, når nu han bare skal have lavet et ukompliceret indgreb. Kan de ikke få en nabo eller ven til det senere? Og hører det ikke mere hjemme på et advokatkontor end på et sygehus? Men det kan man gøre alle steder, så længe man har to vidner, svarer parret og kollegaen.”
Som Janni står der på stue 5 - 35 minutter efter hun er mødt - med dokumentet i den ene hånd og kuglepennen i den anden, er hun i tvivl om, hvad hun skal gøre. Hun vil altid gerne hjælpe sine patienter, og når nu hendes erfarne kollega har skrevet under, så kan hun vel også. Manden kommunikerer også fint med Janni og virker til at være ved sin fulde fem. Og hvis hun ikke skriver under, vil hustruen sikkert tage fat i en anden - måske den nye sygeplejerske på afdelingen. Det ønsker hun ikke.
Hvad gør hun? Skal hun få det overstået, så hun kan komme videre med sit arbejde, som hun allerede er bagud med? Eller er det okay at sige fra?
Det gjorde sygeplejersken
Janni vil gå langt for at hjælpe sine patienter. Så hun skriver under. “Men her gik jeg over grænsen. Jeg skulle have stolet på min mavefornemmelse og have sagt nej.” Dagen efter var patienten udskrevet. Hvis det ikke var sket, ville hun have henvendt sig for at trække sin underskrift tilbage. I dag har afdelingen en politik om, at personalet som udgangspunkt ikke skriver under på fremtidsfuldmagter.
Sygeplejersken er anonym i artiklen. Redaktionen kender vedkommendes rigtige navn og identitet.
Dilemma
Dilemma: Skal patienten udskrives eller blive på hospice?
Bo er sygeplejerske på et hospice. En dag står han i et dilemma. For han finder ud af, at en af patienterne ikke vil udskrives – selv om hun...
På ambulancetog i Ukraine – skal pigen flyttes til intensivvognen?
En pige har fået amputeret begge underben og er på vej tværs over Ukraine i et ambulancetog. Smertepumpen er løbet tør. Hvad skal sygeplejer...
Dilemma: Sygeplejerskerne omtaler patienten med “hun”. Hvad gør jeg?
En studerende henvender sig til Hanne, fordi hun undrer sig over, at personalet konsekvent omtaler en patient med “hende” og “hun”, selvom p...
