Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Flytninger vil altid udfordre arbejdsmiljøet

I de kommende år vil tusindvis af sygeplejersker skulle flytte arbejdsplads, når de nye supersygehuse og andre hospitalsmoderniseringer er færdige. Grundig forberedelse er afgørende for en god proces. Men arbejdsmiljøet bliver udfordret uanset hvad, fastslår seniorforsker.

Sygeplejersken 2025 nr. 1

Af:

Christina Sommer

TEMA 1 grafik

For snart tre år siden skete det endelig: Hospitalerne i Herning og Holstebro lukkede og flyttede sammen i det nybyggede Regionshospital Gødstrup lidt uden for den vestjyske landsby af samme navn. Det var i februar 2022, og i årene op til var flytningen blevet udskudt adskillige gange.

Det fortæller sygeplejerske Malene Sørensen, der har været med i processen siden begyndelsen i 2007, hvor den daværende regering besluttede, at sundhedsvæsenet skulle moderniseres og bl.a. beriges med seks nybyggede hospitaler, de såkaldte supersygehuse, samt en række til- og ombygninger på hospitaler landet over.

Malene Sørensen blev først involveret i kraft af sit hverv som tillidsrepræsentant i Kræftafdelingen på regionshospitalet i Herning, og de seneste to år også som en ud af de i alt tre fællestillidsrepræsentanter for sygeplejersker på Regionshospitalet Gødstrup og som næstformand i hovedsamarbejdsudvalget.

”Det tog jo lidt tid, før regionspolitikerne besluttede, hvor det nye regionshospital skulle placeres. Og som så mange andre sygehusbyggerier har det været en lang og kompliceret proces med budget-overskridelser og forsinkelser. Første melding var, at vi skulle begynde at flytte ind i 2017, men der skulle altså gå fem år mere,” siger Malene Sørensen.

Udskudte flytteplaner

Malene Sørensen og kollegerne i Gødstrup er langt fra alene om at have fået udskudt deres flytteplaner flere gange.

I starten af november 2024 stod Hvidovre Hospitals Center A klar til at modtage sine nye beboere, bl.a. Børne- og Ungeafdelingen, fire år senere end først planlagt. Derudover bringer dagspressen løbende historier om forsinkelser og budgetoverskridelser andre steder i landet, senest i november sidste år, hvor DR kunne fortælle, at byggeriet af det nye supersygehus i Odense – Nyt OUH – igen sprænger budgettet og først forventes at åbne i efteråret 2027 – fem år senere end først planlagt og to år senere end senest udmeldt. 

Påvirker arbejdsmiljøet negativt

Og de mange udskydelser kan påvirke arbejdsmiljøet negativt, viser en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af DSR Analyse blandt medlemmerne af Dansk Sygeplejeråds medlemspanel. 
Ifølge undersøgelsen har knap hver tredje sygeplejerske inden for de seneste tre år været ansat på en afdeling, der skulle flytte fysisk. Blandt dem har næsten 7 ud af 10 oplevet, at flytteplanerne er blevet udskudt, hvilket 38 pct. mener har påvirket deres arbejdsmiljø negativt.

Af rundspørgens fritekstbesvarelser fremgår det, at udskydelserne kan give en oplevelse af at arbejde under midlertidige forhold, hvilket igen kan skabe usikkerhed. Der kan også opstå frustrationer, da der ofte ikke vil blive foretaget reparationer eller indkøbt nyt udstyr, fordi afdelingen jo alligevel skal flytte.

TEMA flytning Malene Sørensen

Selve flytningen til Gødstrup blev styret af det canadiske flytte-firma Health Care Relocations, som har stået for over 500 hospitalsflytninger over hele verden, fortæller Malene Sørensen. ”Det var helt unikt. Alle afdelinger havde en flyttekoordinator, som pakkede alt ned. Det hele blev flyttet på 14 dage, og så de sidste indlagte patienter på én dag.”

Foto:

Mikkel Berg Pedersen

Kompromiser og flyttekaos

I Gødstrup gik de mange udskydelser heller ikke ubemærket hen, fortæller fællestillidsrepræsentant Malene Sørensen. 

”Jeg vil gerne understrege, at medarbejderinddragelsen har været rigtig god hele vejen. I årene op til 2017 var mange f.eks. involveret i, hvordan de nye afdelinger skulle indrettes. Der blev bygget prøverum i en gammel stald, hvor man så kunne komme ud og se, hvad, der kunne være på en stue, og hvordan det hele skulle indrettes,” fortæller Malene Sørensen.

Som tillidsrepræsentant deltog hun sammen med bl.a. arbejdsmiljørepræsentanterne også i en lang række møder med arkitekter og entreprenører. 

”Det var spændende, men fordi byggeriet trak ud, og budgetterne skred, blev arkitekter og entreprenører også skiftet ud – en gik f.eks. konkurs. Jeg har mødtes med tre forskellige arkitekter og entreprenører, der alle ville sætte deres præg på tegningerne.”

Budgetoverskridelserne førte også til konkrete besparelser i indretningen, fortæller hun.

”Til sidst måtte vi hugge en hæl og klippe en tå flere steder, og det, der kunne have været så godt, blev ikke helt så godt, som det var tænkt. Det nye udstyr var ikke så nyt længere, og der blev gået på kompromis med indretningen. Og hvor det oprindeligt var planlagt, at vi skulle flytte ind i to-tre etaper, skulle vi alle flytte samtidig, hvilket gjorde det hele lidt mere kaotisk.”

Ventetiden var det værste

Selvom tiden efter flytningen også har budt på udfordringer, synes Malene Sørensen, at de fem år med udskudte flytteplaner fra 2017-22 har været det allerhårdeste. 

”Herning- og Holstebro-matriklerne var jo gamle allerede i 2017 og blev ikke moderniseret efter den politiske beslutning om, at vi skulle flytte sammen i Gødstrup. Vi brugte også mange kræfter på at forberede flytningerne, især i regi af MED og TRIO, hvor vi arbejdede meget med arbejdskulturen før, under og efter flytningen. Hver gang flytningen blev udskudt, var det sådan en uforløst forventning – en forventning bygget op til skuffelse. Det var hårdt at være i.”

Mulig stigning i sygefravær

Uanset om en flytning bliver udskudt eller ej, er der risiko for negativ påvirkning af arbejdsmiljøet. Det fortæller Morten Vejs Willert, psykolog og seniorforsker ved Arbejdsmedicin, Universitetsklinikken på Regionshospitalet Gødstrup.

Han er projektleder på et forskningsprojekt, hvor han sammen med kolleger har undersøgt, hvordan flytninger à la den i Gødstrup påvirker medarbejdernes trivsel og sygefravær. Projektet er bl.a. inspireret af udenlandsk forskning, f.eks. et norsk studie fra 2019, der viser en stigning i langtidssygemeldingerne blandt medarbejdere, hvis arbejdsplads er udsat for nedskæringer eller organisatoriske forandringer som fysisk flytning.

Derudover gav den store sammenlægning af de fem ”gamle” hospitaler i Aarhus også stof til eftertanke. Den fandt sted i årene 2015-2019, hvor Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Skejby Sygehus, Marselisborg Hospital og Samsø Sygehus blev samlet under fælles tag på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den manøvre omfattede 10.000 medarbejdere og omkring 100 afdelinger, der hver kan betragtes som en arbejdsplads, fortæller Morten Vejs Willert.

”På daværende tidspunkt var jeg selv ansat på Arbejdsmedicin på Aarhus Universitetshospital, og vi var en af de afdelinger, der flyttede. Det gjorde os også nysgerrige på, om der var en sammenhæng imellem, hvornår en afdeling flyttede og antallet af henvendelser til Arbejdsmedicinsk Klinik om hjælp ift. håndtering af stress.”

TEMA 1/Morten Vejs Willert

Sammen med sine kolleger har psykolog og seniorforsker Morten Vejs Willert kigget nærmere på udviklingen i sygefravær ved flytning.

Foto:

Mikkel Berg Pedersen

Komplekse flytninger belaster mest

Forskningsprojektet blev med støtte fra Velliv Foreningen skudt i gang i 2021 og dykker netop ned i data fra den store sammenlægning i Aarhus.

Forskerne har bl.a. sammenlignet medarbejdernes sygefravær to år før og et år efter en flytning. Er der sket en ændring i sygefraværet, og sker det f.eks. allerede op til eller først efter flytningen? De er også dykket ned i flytningens kompleksitet – er der f.eks. tale om en ”ren” flytning, hvor en afdeling flytter fra et sted til et andet. Eller fusionerer to afdelinger samtidig med, at de flytter, og får nye vagtrul oveni?

”Vores tese er, at jo flere forandringer, der sker på en gang, jo mere kan flytningen påvirke medarbejderens trivsel negativt,” siger Morten Vejs Willert.

Projektet er netop afsluttet, men da resultaterne endnu ikke er publicerede, kan han ikke løfte sløret for deres fund:

”Men vi håber, at vi med vores forskning kan afdække nogle mønstre og give nogle værktøjer til den bedste flytning – både før, under og efter - så arbejdsmiljøet påvirkes mindst muligt.” 

Ni sider lang manual

I Gødstrup resulterede ledelsen og medarbejderrepræsentanternes grundige arbejde før, under og efter den fysiske flytning bl.a. i en ni sider lang manual for den gode flytning, som skulle styrke de lokale TRIO-gruppers viden om og opmærksomhed på fysiske og psykiske arbejdsmiljøemner under hele flytteprocessen. Og Malene Sørensen kan i høj grad genkende Morten Vejs Willerts skelen mellem enkle og komplekse flytninger.

Som sygeplejerske skulle hun og kollegerne ”kun” flytte fra Herning til Gødstrup, hvilket dog har resulteret i, at kræftafdelingens tre enheder – Kræftklinikken, hvor Malene Sørensen arbejder i dag, sengeafsnittet og den palliative enhed for kræftpatienter - nu er fordelt på tre etager i stedet for at ligge side om side. 

Stort at flytte i nyt

For andre sygeplejersker, bl.a. på røntgenafdelingen, medførte flytningen både nye lokaler, udstyr og kolleger, da de to daværende røntgenafdelinger i Herning og Holstebro fusionerede, og to arbejdskulturer har skullet finde hinanden.

”Det har taget længere tid for dem at komme helt på plads, end det har hos os,” siger hun.  

Og selvom der stadig er plads til forbedringer, har hverdagen så småt indfundet sig på alle afdelinger her tre år efter, Regionshospitalet Gødstrup åbnede for patienter.

”Vi har jo været med til at skrive Danmarkshistorie. Det er nok kun en gang i karrieren, man får mulighed for at være med til at indrette og tage imod patienter og pårørende på et helt nyt hospital. Det er stort,” siger Malene Sørensen. 

Sygeplejersken forside blad 1 2025
Læs alle artikler i det seneste nummer af Sygeplejersken