Nyhed
DSR’s forkvinde hopper op på magtliste: Jeg vil skubbe på for at skabe forandringer
Dorthe Boe Danbjørg nærmer sig toppen på listen over de mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen, der toppes af to andre magtfulde kvinder og rummer fire andre sygeplejersker.
Publiceret:
31. oktober 2025
Senest opdateret:
3. november 2025
Foto:
Marcus Emil Christensen
Det er den tid på året, hvor de mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen bliver udpeget.
Dagens Medicin står bag top-100-listen, som et panel på 12 personer bruger seks parametre at vælge ud fra. Og i år har panelet vurderet Dansk Sygeplejeråds forkvinde til at være den mest magtfulde sygeplejerske i det danske sundhedsvæsen.
Dorthe Boe Danbjørg – der i øvrigt fylder 50 år i dag – er sprunget fra en 46. plads sidste år til en plads som nummer 28.
”Jeg er selvfølgelig stolt over min placering på listen,” siger den magtfulde fødselar og understreger:
”Men jeg er endnu mere stolt over, at vi er flere sygeplejersker, der er med. Det viser, at vores fag ikke bare er en rygrad i sundhedsvæsenet i praksis. Vi har også reel indflydelse på den retning, sundhedsvæsenet bevæger sig i”.
Fem sygeplejersker på listen
Udover Dorthe Boe Danbjørg er der fire magtfulde personer med sygeplejerskebaggrund på listen:
- Trine Birk Andersen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland og 2. næstformand i Danske Regioner, nummer 45 på listen (var ikke på listen i 2024)
- Mette Touborg, regionsdirektør, Region Sjælland, nummer 58 på listen (var ikke på listen i 2024)
- Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse, nummer 76 på listen (nummer 48 i 2024)
- Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør, Amager og Hvidovre Hospital, nummer 93 på listen (nummer 26 i 2024)
Helt i toppen af listen er indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) efterfulgt af statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Alle tre indtog samme placeringer op listen i 2024.
Stemmen skal bruges
Dansk Sygeplejeråds forkvinde slår fast, at anerkendelsen for det flotte hop på magtlisten ikke udelukkende skal sendes i hendes retning.
”Jeg står her, fordi jeg repræsenterer 75.000 sygeplejersker, som hver eneste dag får sundhedsvæsenet til at hænge sammen. Det er fagligheden, grundigheden og det store engagement, der gør, at vi bliver lyttet til og taget alvorligt som faggruppe,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Håbet er, at titlen som den mest magtfulde sygeplejerske i det danske sundhedsvæsen kan bruges i arbejdet med det, det hele drejer sig om som forkvinde for Dansk Sygeplejeråd: At skabe bedre arbejdsvilkår for sygeplejersker.
”Der er stadig meget, jeg ønsker at forandre - både i sundhedsvæsenet generelt og i forhold til sygeplejerskers vilkår. Og jeg kommer til at bruge min stemme til at skubbe på for forandringer. Lige nu har jeg særligt fokus på OK26 og sundhedsreformen, hvor det handler om at sikre, at sygeplejersker bliver en helt central del af løsningen i fremtidens sundhedsvæsen,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Det er 27. gang, at Dagens Medicin kårer de mest magtfulde personer i det danske sundhedsvæsen. Du kan se hele listen HER (kræver login til Dagens Medicin).
Læs seneste nyt
05. december 2025
Tre formænd for sundhedsråd er sygeplejersker
Sygeplejerskerne er godt repræsenteret i de 17 nye sundhedsråd. Tre formænd og en næstformand er sygeplejerskeuddan...
Afsender
Sygeplejersken
05. december 2025
SLS-aktion: ”Vi vil have en afklaring”
Unge sygeplejestuderende stimlede sammen til aktion foran Christiansborg for at kræve, at regeringen indkalder til ...
Afsender
Sygeplejersken
02. december 2025
Nordiske sygeplejersker i opråb: Stop amerikansk plan om at begrænse videreuddannelse
USA’s undervisningsministerium vil med nyt budgetforslag, begrænse sygeplejerskers muligheder for at uddanne sig. D...
Afsender
Sygeplejersken
01. december 2025
Sygeplejerske er ny formand for Sundhedsråd Limfjorden: ”Jeg vil lytte mere end tale”
Evnen til at samarbejde og stikke en rettidig finger i jorden bliver afgørende for at sikre sundhedsområdet i Regio...
Afsender
Sygeplejersken