Hjælp til at afholde dit arrangement

Få råd og vejledning om afholdelse af FS-arrangementer og få adgang til en række hotelaftaler gennem DSR.

Vigtigt: Ordnede forhold for de ansatte

DSR opfordrer FS til at benytte kursus- og konferencesteder, der har overenskomst og dermed ordnede forhold for de ansatte.

Der er hjælp at hente på okforhold.dk, hvor 3F henviser til de omkring 2450 hoteller og spisesteder, der har overenskomst med 3F*. Er I i tvivl, så spørg inden I booker stedet.

I Dansk Sygeplejeråd benytter vi os gerne af kursus- og konferencesteder, der er ejet af andre faglige organisationer, men ikke af steder, som de gule foreninger ejer, f.eks. Kristelig Fagbevægelse (KriFa), da deres ansatte er dækket af overenskomster, der stiller medarbejderne dårligere, end hvis de var dækket af overenskomster fra faglige organisationer på området. Det drejer sig om: Hotel Trinity, Fredericia.

Vi opfordrer de Faglige Selskaber til at bakke op om denne holdning.

* 3F’s overenskomst dækker de fleste på dette område. Enkelte kursussteder har dog overenskomst med FOA.