SIG Senfølger

SIG Senfølger arbejder for at samle den viden der hastigt øges om senfølger efter kræftbehandling, og præsentere denne viden let tilgængelig

SIG Senfølger

"Det virker som om, der er styr på alt, når man får kræft. Kræftpakken går i gang med det samme og alle dørene åbner sig. Men lige så snart man er erklæret kræftfri, så lukker alle dørene sig igen, og man skal KÆMPE for at få hjælp til sine problemer. Synes også at systemet har svært ved at anerkende, at man efter et kemoforløb kommer ud med store fysiske problemer, som gør hverdagen svær. Som om at man ikke vil erkende, at kemoterapi kan give problemer bagefter." Citat fra tidligere kræftpatient

Om SIG Senfølger

Senfølger rammer mellem 40-60 % af alle kræftoverlevere (Johansen et al., 2017). Senfølger kan være mangeartede og komplekse og kan have store konsekvenser for kræftoverleverens livskvalitet.

Definition af senfølger

Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne.

Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport

I sygehusvæsenet er fokus ofte rettet mod kræftsygdommen og risikoen for tilbagefald. Kræftoverlevere oplever imidlertid ofte at være fortvivlede og at stå alene med deres senfølger (Sommer, 2016). Det er sygeplejerskens opgave at informere om senfølger således, at patienten kan reagere på disse og søge den nødvendige hjælp. Der findes få retningslinjer om, hvordan sundhedspersonalet kan støtte patienten med senfølger og sygeplejersker oplever manglende kompetencer og muligheder i mødet med kræftoverlevere med senfølger.

I september 2019 oprettede FSK SIG Senfølger for at arbejde med ovennævnte udfordringer.

Kilder:

Johansen, C., Dalton, S & Karlsen, R. 2017: Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne Sundhedsstyrelsen

Sommer, C. 2016: De oversete senfølger efter kræft. Fag & Forskning Sygeplejersken nr. 1/4 s. 20-31

Mål og formål

  • At indhente viden fra teori og praksis med fokus på senfølger i forbindelse med kræftsygdom og -behandling.
  • At sikre vidensdeling og formidling til landets kræftsygeplejersker og tværfaglige samarbejdspartnere bl.a. via landskursus, Facebook og FSK’s hjemmeside.
  • At udvikle understøttende materiale om senfølger for derigennem at øge sygeplejerskens kompetencer i den sygeplejefaglig indsats.
  • At inspirerer landets kræftsygeplejersker og sygeplejersker som arbejder med senfølger efter kræftbehandling, til at sætte kræftpatienternes senfølger på den sundhedsprofessionelle og -politiske dagsorden.
  • At samarbejde med sundhedsprofessionelle aktører på senfølgeområdet i Danmark

Vidensopsamling

Der arbejdes med senfølger på flere niveauer i Danmark. De behandlende afdelinger forsøger at skabe overblik og viden. Kommunerne vil gerne kunne hjælpe borgeren bedst muligt. Der er lavet flere undersøgelser der viser, at patienterne føler sig dårligt informeret og dårligt hjulpet

Vi i SIG Senfølger ønsker, at samle eksisterende viden, og gøre den let tilgængelig. Siden er for sygeplejersker, der i hverdagen forsøger at hjælpe nuværende og tidligere kræftpatienter, der kæmper med senfølger efter behandling. Siden er tænkt som inspiration og vidensdeling, og ikke nødvendigvis udtryk for gruppens egne holdninger. Vi har delt vidensbanken op i sider med en evidensbaseret tilgang, og sider som er mere praksisnære i hverdagen. 

Evidensbaseret vidensopsamling

 

Sundhedsstyrrelses kræftpakke forløb og opfølgningsprogrammer

Under hver enkelt kræftsygdom, står der i forløbsprogrammet om de senfølger, der kan opstå ifm. den specifikke kræftsygdom.

Kræftpakker-og-opfølgningsprogrammer

 

Sundhedsstyrrelsens Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne

Rapporten handler om langtidskonsekvenserne af kræft og kræftbehandling (senfølger) hos voksne kræftoverlevere. Udgivet 2017.

Indeholder en grundig beskrivelse af de forskellige senfølger. Beskriver symptomer og forekomst af senfølger.

Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne

 

Management of treatment-related sequelae following colorectal cancer

DMCG kliniske retningslinie for senfølger efter colorectalcancer

https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/kolorektalcancer/management-of-treatment-related-sequelae-following-colorectal-cancer/

 

Management guidelines of late adverse effects after chemoradiation for anal cancer

DMCG kliniske retningslinie for senfølger efter anal cancer

https://www.dmcg.dk/Kliniske-retningslinjer/kliniske-retningslinjer-opdelt-paa-dmcg/analcancer/management-guidelines-of-late-adverse-effects-after-chemoradiation-for-anal-cancer/

 

Helbredt men ikke rask

Udarbejdet af senfølgeforeningen og patient og pårørende støtte i 2018. Kort, overskueligt overblik og forekomst af senfølger.

strategisk oplæg om voksne kræftpatienters senfølger: Helbredt men ikke rask

 

Kræftens bekæmpelses nationale forskningscentre for senfølger:

Hjemmeside, hvor forskningsresultaterne løbende fremstår.

Bedre viden om senfølger

 

Kræftpolitisk Forum 2021:

Se alle oplæggene online 
Hvordan kan et sundhedsudspil styrke rehabilitering, senfølger og palliation
for kræftpatienter?

 

Kræftens bekæmpelse Barometerundersøgelse

Analysen har til formål at uddybe kræftpatienters svar fra Barometerundersøgelsen 2019 og dermed give mere viden om 

-kræftpatienters behov for hjælp til senfølger og sundhedsvæsnets indsats

-Faktorer og indsatser i sundhedsvæsnet, der spiller en rolle for om patienterne får hjælp til deres senfølger

Temaanalyse om senfølger og sundhedsvæsnets indsats

Praksisnær vidensopsamling

 

Pilotprojekt om håndtering af senfølger i Frederikshavn Kommune

Målene med pilotprojektet er, at de sundhedsprofessionelle:

  • Får øget og systematiseret viden om senfølger og kan undervise og vejlede borgerne i hvilke senfølger, de er i risiko for at få/udvikle og/eller kan hjælpe borgerne til at håndtere deres senfølger
  • Kan indhente ny viden om senfølger
  • Får viden om borgeres oplevelse af undervisning om senfølger
  • Kan udvikle en platform for, hvilken viden og erfaringer som er nødvendig i en kommune som målrettet tilbyder kræftrehabilitering inden for senfølger og som har til hensigt at kunne undervise og vejlede borgerne i senfølger           Specielt sidste del i rapporten giver mange praksisnære råd

Forebyggelse og håndtering af senfølger

 

Kommunale tilbud til senfølger

www.sundhed.dk/soft kan du finde de kommunale tilbud til kræftrehabilitering. Men du skal ikke tøve med at henvise patienten selv om der er gået længere tid efter kræftbehandling. Kommunerne har mange gode tilbud til behandling af senfølger, og hvis vi får henvist patienterne den rigtige vej, er der også motivation til at finde den rigtige hjælp og støtte.

Vibse Bjerrum Jørgensen har skrevet en artikel, inspireret at sit daglige virke med kræftpatienter i Esbjerg kommune. Siden 2016 har Esbjerg Kommune tilbudt en sundhedsprofessionel intervention i form af undervisning og individuel støtte til borgere med senfølger efter kræft. Det primære formål med indsatsen er at hjælpe borgeren til øget livskvalitet og tryghed. Gennem en tværprofessionel indsats arbejdes der målrettet med at øge den enkelte borgers self-efficacy, så han/hun bliver bedre til at håndtere en hverdag med f.eks. smerter, træthed, depression og ensomhed. I den sammenhæng er der også fokus på det relationelle, de pårørende, omgivelsernes støtte til at vende tilbage til arbejde og på netværksdannelse med ligesindede. Læs artiklen her

 

Rehabilitering ifm. kræft i hoved/hals regionen

Sundhed.dk beskriver de senfølger, der kan opstå ved behandling af kræft i hoved/hals regionen. Indeholder bl.a. links til downloading af app så man kan lave øvelser for tunge, kæbe og hals. Indeholder også film med fysiske øvelser, der kan mindske spændinger i det behandlede område. Der arbejdes bl.a. med at mindske stramhed og nedsat bevægelighed i nakke, skuldre, brystkasse og ryg. Siden indeholder anbefalinger ang. mundpleje. Der er beskrevet intenventioner fra diætist og ergoterapeuter ift. ernæringsmæssige senfølger og synkeproblemer. Der er bl.a. øvelsesforslag. Der er anbefalinger ift. hvornår, der bør henvises til en talepædagog og indeholder liste over landets kommunale talepæd.

God nem hjemmeside for patienter og personale.

Rehabilitering af hoved-halskræft

 

Brystkræft rehabilitering 

Sundhed.dk beskriver træningsøvelser efter mastektomi, lumpektomi og axilrømning. Indeholder desuden mindfulness og yogaøvelser. Indeholder bred tværfglige gode råd og forklaringer. Indeholder information ang. rekonstruktion og øvelser til efter rekonstruktion.

God nem hjemmeside, patienter sagtens selv kan bruge.

Brystkræft rehabilitering

 

Ti senfølgefilm fra senfølgeforeningen:

Små film beskriver senfølger, indeholder faglig gennemgang af årsager og handlemuligheder samt fine patientfortællinger.

Video om senfølger

 

Koncentrations – og hukommelsesproblemer efter kræft og kræftbehandling. Gode råd til at give din hjerne de bedste betingelser.

Gode anvendelige råd, til borgere der oplever koncentration- og hukommelsesproblemer efter et kræftforløb.

Koncentrations- og hukommelsesproblemer: gode-rad

 

Kræftensbekæmpelses gode råd ang. fatigue, inkl. Video, der beskriver årsagerne.

Senfølger: træthed og søvnløshed

 

Kræftens bekæmpelses oversigt over mange senfølger og gode råd ift. senfølgerne. Nem oversigt for patienterne.

Bivirkninger & senfølger

 

Kræftens bekæmpelses side omkring søvn og kræft

Indeholder gode råd ift. tankemylder og søvnhygiejne. Indeholder bla. øvelser til mindfulness og yoga.

Sov godt/ søvn-kræft

 

Kræftens bekæmpelses side om nerveskader

Beskriver symptomer, forslag til hvad patienter kan gøre og lidt forslag til medicinsk behandling i samråd med lægen.

Gode råd nerveskader

 

Kræftens bekæmpelses side omkring job, sygemelding, flexjob mm.

Nemt overblik over regler og muligheder. Hvilke muligheder er der, hvis senfølger vanskeliggøre at komme tilbage på arbejdet som før kræften.

Arbejde & pension

 

Livet med og efter kræft:

Region midtjyllands side til kræftpatienter. Indeholder Gode råd ang. smerter, træthed, kommunikation i familien, psykiske påvirkning og flere mentale øvelser. Meget overskuelig og brugbar hjemmeside med mange praktiske øvelser. Indeholder bl.a. forslag til smertedagbog, håndtering af træthed, forslag til logbog, søvnråd. Indeholder gratis meditationsøvelser, mindfulnessøvelser, yogaøvelser. Fine videoer med patienters egen oplevelser af senfølger/symptomer.

Livet med og efter Kræft

 

Helbredsprofilen

Hjemmeside udarbejdet af region Sjælland. Indeholder små film med patientfortællinger og forklaringer fra professionelle. Under fanen bivirkninger er flere film om patienter der fortæller om bivirkninger, men flere af dem er også omkring senfølger. Siden indeholder flere film med træningsøvelser. Indeholder flere afspændings og mindfulnessfilm. Alle filmene er korte og i et let forståeligt sprog.

Helbredsprofilen

 

Rephas materiale fra 2019 ang. tilbagevenden til arbejdet efter en kræftsygdom

Link til at bestille pjecerne.

Tilbage på arbejdet med eller efter Kræft

 

Sig træthed /fatigue

Viden om og behandlingsforslag.

Træthed

Mødeaktivitet

Vi mødes på todagsmøder to gange om året. Datoerne planlægges fremadrettet et år ad gangen.

Det tilstræbes at alle i gruppen deltager i temadag for alle SIG i december, som afholdes ca. hvert andet år, samt temadag for kræftsygeplejersker i maj.

Det forventes at medlemmer af gruppen søger enten arbejdspladsen eller FSK’s uddannelsesstøtte med henblik på at deltage i Landskursus.

Vi kommunikerer via Messenger og mail.

Sted

Aftales fra gang til gang

Punkter til dagsorden

Punkter til dagsorden skal foreligge 30 dage før mødet - fremhæv hvis der er forberedelse til mødet. Punkterne sendes til ordstyren, som udarbejder og sender en dagsorden senest 14 dage før mødet. Ved hvert møde udpeges der en mødeleder og en referent.

Referater

Referater ligges på hjemmesiden (FSK SIG Senfølger), når det er godkendt af alle i gruppen

Medlemmer

Det tilstræbes, at der er minimum fem medlemmer for at sikre dynamikken i gruppen. Gruppens medlemmer består af sygeplejersker, der dagligt arbejder med mennesker, der har eller har haft kræft, og som har særlig interesse for området senfølger opstået som følge af kræftsygdom eller -behandling. Ved optagelse i gruppen er det et krav, at sygeplejersken har ledelsesmæssig opbakning fra sin arbejdsplads, så vedkommende kan deltage i møderne minimum to gang om året uden selv at betale timer og transport.

Formand Vibse Bjerrum Jørgensen

Sygeplejerske/Kræftrehabilitering

Sundhedsfremme & Forebyggelse, Esbjerg kommune

Mail: vibj@esbjergkommune.dk

Næstformand Christel Bernth Larsen

Forløbskoordinator/Sygeplejerske

Sundhedscenter Tårnby

Mail: cbl.sc.as@taarnby.dk

Kasserer Anne Struer

Klinisk Udviklingssygeplejerske, MSF

Hæmatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Mail: astu@regionsjaelland.dk

 

Hjemmesideansvarlig Lone Krag

specialeuddannet kræftsygeplejerske

Onkologisk ambulatorium 0862, Hillerød

Mail: lone.krag@regionh.dk

 

Medlem Rebekka Larsen

Sygeplejerske/Kræftrehabilitering

Sundhedscenter Sæby, Frederikshavn Kommune

Mail: rela@frederikshavn.dk

 

Medlem Gitte Kjær Sørensen

Projekt/udviklingssygeplejerske

Klinik for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne/Klinik for Bækkenbundslidelser

Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Mail: gittesoe@rm.dk

Medlem Louise Rosenlund Andersen

Klinisk Sygeplejespecialist, Cand. Cur

Hæmatologisk afdeling X, Odense Universitetshospital

Mail: louise.andersen3@rsyd.dk

Medlem Irene Dyhrberg Andersen

Sygeplejerske 

Folkesundhed Aarhus

Marselisborg Centret - Sundhed og forebyggelse

mail: irdy@aarhus.dk