Diabetes Update 2018

Tove Amby har været til Diabetes Update 2018 - læs hendes beretning!

Highlights fra Diabetes Update 15. marts 2018

Jeg deltog i Diabetes Update den 15. marts i København. Det var en rigtig spændende dag, med et  godt program, som opvejede, at jeg skulle fra Aarhus 06.14 og først var hjemme på matriklen igen 21.15. 

Jeg vil forsøge at referere lidt fra dagen her.

Vi var 430 deltagere. Bredt repræsenteret fra hospitaler, kommuner, lægepraksis, apoteker, Diabetesforening mf.

Programmet bestod af 6 oplæg, parallelsessioner med 3 sessioner, hvor man skulle vælge 2. Derudover uddeltes Diabetesforeningens behandlerpris for første gang.

Efter velkomst ved Diabetesforeningens administrerende direktør Henrik Nedergaard, var første indlæg en kort præsentation af Den nationale handlingsplan for diabetes.

Formålet med handleplanen er en fælles national ramme, som skaber mål og retning for alle de indsatser der allerede finder sted, eller som er på vej

Der er fire pejlemærker

  • At færre udvikler type 2 diabetes i fremtiden
  • At børn og unge med diabetes får et bedre liv med sygdommen
  • At flere patienter har en velreguleret diabetes
  • Et mere sammenhængende forløb for diabetespatienter

Der er 12 initiativer i den nationale diabeteshandlingsplan

  • Diabetes skal forebygges og opdages tidligere. 4 initiativer
  • Styrket indsats til børn og unge med diabetes. 3 initiativer
  • Behandlingen skal indrettes efter den enkelte. 2 initiativer og
  • Alle patienter med diabetes skal have adgang til behandling af samme høje kvalitet. 3 initiativer

Der er afsat 65 mio. kroner fra 2017-2020.  Den styrkede indsats på diabetesområdet skal tage udgangspunkt i den store faglige viden som allerede findes på området, og at de eksisterende og kommende indsatser udbredes og styrkes, så de kommer alle personer med diabetes til gode.

Hele handlingsplanen kan læses her:

https://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2017/Den-Nationale-Diabetes-Handlingsplan/2National%20diabeteshandlingsplan.pdf

Et andet meget spændende og relevant indlæg var om Prædiabetes ved Marit Eika Jørgensen, professor og overlæge fra Steno Diabetescenter Copenhagen.

Marit Eika Jørgensen fortalte, hvorfor det giver god mening at satse på en tidlig indsats og give et tilbud til de anslået næsten 300.000 danskere, der har såkaldt prædiabetes.

For hver person med diabetes, er der 2-3 personer der har prædiabetes.

Diagnosen stilles i dag på Hba1C, hvor værdier mellem 42 og 48 mmol/mol er prædiabetes.

Hvor farligt er prædiabetes? 40 % udvikler diabetes indenfor 3-5 år. Risiko for at udvikle hjertekarsygdomme er 2-4 gange så hyppigt, som hos baggrundsbefolkningen.

Hvad kan man gøre? Der er god evidens for at 30 minutters fysisk aktivitet 5 dage/uge med let pulsøgning (må gerne stykkes sammen af 3x10 minutter), samt et vægttab på 5-7 % forebygger udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme.

Hun henviste blandt andet til store amerikanske og finske studier, der fandt, at risikoen for type 2-diabetes faldt med 58 procent for dem med prædiabetes, der dyrkede 30 minutters moderat motion fem dage om ugen.

Personer med prædiabetes bør tilbydes ”livsstilsrehabilitering” I dag findes desværre ikke mange borgerrettede forebyggelsestilbud, men det vil man have fokus med den nye diabetes handlingsplan. Der må også være fokus på, at disse personer også bliver henvist til et sådan tilbud.

Personer med prædiabetes bør tilbydes tjek af Hba1C x 1 årligt.

Professor Signild Vallgårda, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet talte om  det ikke kun er adfærd, der bestemmer om man får en livsstilssygdom. Signild Vallgårda kan ikke lide begrebet livsstilssygdomme, fordi det signalerer, at det udelukkende er folks egen adfærd, der spiller en rolle. Hun satte begrebet livsstilssygdomme til debat og kritiserede, at der lægges for meget vægt på den enkeltes ansvar og adfærd til fordel for at indrette samfundet på en sundhedsfremmende måde.

 

Overlæge Jens-Christian Holm fra Børneafdelingen på Holbæk Universitetshospital præsenterede et nyt paradigme i forhold til behandlingen af overvægt, og han argumenterede for, at overvægt bør ses som en sygdom og behandles som sådan. Hvis man som læge ikke forstår det, går det kun ud over patienterne, sagde han.

Den dominerende opfattelse af, at overvægt er folks egen skyld, fordi de spiser for meget og rører sig for lidt, spærrer for en effektiv behandling og hjælp, sagde Jens-Christian Holm i sit oplæg.

I hans optik er den motiverende samtale en fejl pædagogik, når det gælder overvægt. Hvis vægttab ikke lykkes, oplever personen det er hans skyld, han gjorde ikke nok!

Kampen mod overvægt er livslang, og det skal man som behandler forstå. Har man først øget fedtmassen, vil det neurohormonelle system forsvare fedtmassen.

 

I Jens-Christian Holms behandling af overvægtige børn, er der 18 punkter der skal overholdes, for at vægttab kan lykkes. Børnene skal ikke være sultne. Der er krav til antal måltider, madvarer, drikkevarer, slik, computertid, fysisk aktivitet mm.

Hvis der er få punkter, der ikke er styr på, taber man sig ikke, og i værste fald tager man på. Hans behandlerteam roser personen/familien for det, der er gået godt, og hjælper med adfærdsændring til de punkter, der endnu ikke er lykkedes. Der indgås ikke kompromis. De overvægtige mødes altid i en neutral kommunikation, med det formål at det for personen giver tryghed til at være åben, også omkring hvad der er svært, og hvilke punkter der ikke overholdes.

Børnene undervises i at måltidet rettes an i køkkenet efter tallerkenmodellen. Efter 20 minutter må de tage anden portion. Dette for at mæthedsfornemmelsen kan nå at indfinde sig inden.

 

Personerne tager over tid behandlingsplanen til sig, og de fleste indser, det er nødvendigt at fortsætte kampen livslang.

Behandlingsstrategien: Omsorg, fastholde tiltag, snak med dem, udfordringer skal overkommes.

Hvad er alternativet til overvægt? Adskillige livsstilssygdomme

Der fremvistes utallige studier på, at denne tilgang til vægttab er effektiv, både på kort og langt sigt.

 

For yderligere inspiration: Dr.HolmApp.dk

 

Efter frokost var der parallelsessioner. Man skulle på forhånd vælge to, og emnerne var Health Literacy, Peer support og Naturens rolle i mænds rehabilitering. Små fine indlæg der kunne ses som inspiration.

 

Næstsidste indlæg var med Søren Skovlund seniorforsker, Ålborg Universitet. Han talte om psykosociale aspekter ved diabetes. Et meget spændende indlæg, hvor han talte for, at de psykosociale aspekter skal ses på lige fod med de fysiske aspekter. At vi som sundhedsprofessionelle bør anvende de validerede hjælpemidler der er til rådighed, f.eks. WHO5 og Paid regelmæssigt til at screene personens emotionelle tilstand. Det er kendt, at mange personer med diabetes udvikler depression, da det at mestre diabetes er en daglig udfordring. Anvendelse af ovenstående redskaber regelmæssigt, kan medvirke til, at personen får støtte på et tidligere tidspunkt, og ikke først når depression er en kendsgerning.

Den psykosociale omsorg fremhæves også i ADA´s guidlines 2017, som et statement der skal tilgodeses, på lige for med de øvrige anbefalinger.

 

Sidste indlæg var med sygeplejerske og sexolog Else Olesen om samtalen med mennesker som har seksuel dysfunktion.

Hun talte om 4 områder når man taler seksualitet, og de kan ikke adskilles.

Biologisk: biomedicinsk tilgang

Psykologisk: tanker og adfærd

Sociale: relationer og samvær

Kulturelle: opvækst og opfattelse

 

Seksuel dysfunktion fører mange ting med sig. Frustrationer, misforståelser, skyld, manglende intimitet, problemer i parforholdet (også som single) dårlig livskvalitet og mestring.

 

Else Olesen anbefaler, at vi Italesætter seksuel dysfunktion på lige fod med øvrige komplikationer. De fleste personer er lettet over at problemet italesættes. Når seksualitet ikke ses, lider personen i stilhed. Livskvalitet falder og personen har sværere ved at regulere sin diabetes.

Vi behøver ikke at løse problemet, men kan henvise videre til sexologiske klinikker.

Det kan også  være en god ide at udlevere en pjece om sexuel dysfunktion

 

Der findes sexologiske centre, hvor personen kan henvises til gratis.

Derudover er der privat praktiserende sexologer, hvor der er egenbetaling.

 

For første gang blev Diabetesforeningens behandlerpris uddelt. Prisen gik til diabetessygeplejerske Jane Hoffmann, Børne- og ungeambulatoriet Nykøbing Falster Sygehus for en helt ekstraordinær indsats. Prisen er på 25.000 kroner hvoraf de 20.000 kroner skal anvendes til en relevant faglig aktivitet, og de 5000 kroner kan anvendes personlig. 

Diabetesforeningens medlemmer kan indstille en person til prisen.

 

Jeg håber, at det ud fra dette indlæg kan læses, at det var en god og spændende dag.

 

Tove Amby

MEA  Ambulatoriet

Aarhus Universitetshospital