Anette er i Falck Global Assistance
Interview med Anette Kølstrup, som er ansat i Falck Global Assistance
Interview med Anette Kølstrup, som er ansat i Falck Global Assistance
Jeg er sygeplejefaglig konsulent ansat i Falck Global Assistance, TR og ledsagersygeplejerske
Hvad laver du i dit job? Kan du fremhæve to ting, som er særligt spændende ved din jobfunktion?
Jeg er i telefonisk kontakt med kunder fra forskellige forsikringsselskaber, før de skal rejse, hvor jeg ud fra min sygeplejefaglige baggrund skal lave en medicinsk forhåndsvurdering.
Jeg hjælper også kunder på rejsen, som er kommet til skade. Det gør jeg enten over telefonen med råd og vejledning til, hvordan de skal forholde sig eller med sygeplejefaglige råd. Jeg ledsager dem også fra udlandet og hjem til Danmark, enten til hospitalsindlæggelse i Danmark eller til eget hjem.
Der ud over er jeg tillidsrepræsentant for alle sygeplejersker i Falck A/S, faktisk den første valgte TR.
Jeg bruger både min sygeplejefaglige viden men også min lederuddannelse fra Forsvaret, i min funktion som TR og det er helt klart med til at gøre jobbet spændende. Derudover er det spændende også at få viden om forsikringsbetingelser og have et samarbejde og stor berøringsflade med forskellige faggrupper.
Hvad har din vej til arbejdet været?
Jeg har arbejdet på en akutklinik, en lægepraksis, et asylcenter samt Forsvarets Sundhedstjeneste
Hvilke kvalifikationer er vigtige for at kunne varetage dit arbejde?
Man skal være serviceminded, kunne arbejde struktureret og have en bred faglig viden.
Er der andet ,du gerne vil fortælle om dit job?
Jeg har en rådighedskontrakt med Forsvaret Sundhedstjeneste. Den fik jeg mulighed for at beholde, da jeg blev ansat i Falck, og med den kan jeg gøre det, som jeg stadigvæk har lyst til, nemlig at bruge min uddannelse som sygeplejerske til at udforske nye muligheder, rejse og lære nyt.
Lyt eventuelt til en DSR Karriere Podcast med Henrik List, som er ansat i det private.