Kirsten er ambulatorie-sygeplejerske
Interview med Kirsten Stenbak Andersen, som er ambulatoriesygeplejerske på ortopæd-plastikkirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet
Interview med Kirsten Stenbak Andersen, som er ambulatoriesygeplejerske på ortopæd-plastikkirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet
Hvornår blev du sygeplejerske og hvad fik dig til at blive sygeplejerske?
Jeg er færdiguddannet som sygeplejerske i 1991. Jeg har altid villet være sygeplejerske og kan ikke forestille mig at skulle have et andet job. Vi er flere sygeplejersker i vores familie.
Hvilke opgaver laver du som ambulatoriesygeplejerske?
Vi er et stort ambulatorium med 2 specialer, og mine opgaver er som følge heraf meget varierende.
Jeg deltager i lægekonsultationerne, hvor opgaverne primært består af information og vejledning, men også suturfjernelse, sårpleje, ekspansioner, samt bookning af nye tider og bestilling af diverse undersøgelser.
Derudover har vi 3 operationsstuer, hvor jeg assisterer ved plastikkirurgiske indgreb, som foretages i lokalbedøvelse. Dette kan f. eks være fjernelse af suspekte modermærker, hudkræft, fedtknuder og rekonstruktion af brystvorter. På operationsstuen er jeg enten operationssygeplejerske eller “gulv assistent”
Jeg har også sygeplejepatienter, som kommer i ambulatoriet til fjernelse af suturer, udpakning af transplantater eller håndforbindinger, ekspansioner og sårkontrol.
Endelig deltager jeg sammen med vores sekretær i dækningen af opgaverne i receptionen, hvor jeg udover bl.a. indtjekning af patienter besvarer telefonforespørgsler fra patienterne omkring deres pleje og behandling.
Hvilke patienter møder du i ambulatoriet?
I den ortopædkirurgiske del møder jeg traumepatienten, der kommer til kontrol. Hofte, knæ ,ryg og håndpatienterne som kommer til forundersøgelser og postoperative kontroller, samt tumorpatienterne som kommer til udredning og behandling af knuder i bløddele, muskler og knogler.
I den plastikkirurgiske del møder jeg den onkologiske patient med modermærkekræft og hudkræft, eller brystcancerpatienten, som kommer mhp brystrekonstruktion. Jeg møder brandsårspatienten, som kommer til ambulant sårkontrol og efterbehandling, eller patienter der har behov for plastikkirurgisk korrektion efter traumer eller medfødte mangler. Endelig møder jeg også den transseksuelle patient, som har behov for operationelle indgreb i form af fjernelse eller rekonstruktion af bryster samt operation af kønsdele.
Hvad har din vej til ambulatoriet været?
Jeg har som sygeplejerske arbejdet i mange år med den kirurgiske patient i flere forskellige kirurgiske specialer, men har dog altid haft hovedinteresse for cancerpatienterne. Jeg har derfor efterfølgende valgt at arbejde inden for det onkologiske speciale i en del år og samtidig opnå erfaring inden for sygeplejen til den ambulante patient.
I mit nuværende job kan jeg kombinere min erfaring fra såvel kirurgi, som onkologi, samtidig med at jeg fortsat kan arbejde med den ambulante sygepleje, som jeg trives med.
Hvad vil du anbefale andre sygeplejersker at gøre, hvis de er interesseret i at gå samme vej som dig?
Man er godt rustet, hvis man har sengeafdelingserfaring . Det giver en forståelse for, hvad patienterne kommer fra og eventuelt skal til. I vores ambulatorium er det en fordel at have specialeerfaring inden for et specialerne og/eller onkologien Man skal kunne li’ at koordinere og samarbejde med lægen. Meget arbejde er lægestyret, men vi har alle et ansvar for at spille hinanden gode.
Jeg synes, at ambulatoriesygeplejerskens primære opgave er at være patientens advokat og sikre, at de føler sig velinformeret og trygge ved, at der er lagt en plan for dem.