Kristine er akutsygeplejerske
Interview med Kristine Thiesson, akutsygeplejerske, triagesygeplejerske og behandlersygeplejerske på Slagelse sygehus
Interview med Kristine Thiesson, akutsygeplejerske, triagesygeplejerske og behandlersygeplejerske på Slagelse sygehus
Hvornår blev du uddannet som sygeplejerske?
Jeg blev uddannet i februar 2012 fra UCSJ Campus Næstved.
Hvad laver du i dit job?
Mit job foregår i Akutmodtagelsen/Skadestuen på Slagelse Sygehus. Da jeg har flere overbygninger på min sygeplejerskeuddannelse, har jeg også hver dag forskellige funktioner i afdelingen.
Som akutsygeplejerske består mit arbejde i at modtage akut syge patienter til indlæggelse. Det kan være alt fra patienter med hjertestop til cerebrale katastrofer, mavesmerter, infektioner eller store traumer.
Vi har 13 enestuer og to store traumestuer, hvor der kan modtages 2 patienter ad gangen. Mine arbejdsopgaver består i selvstændigt at modtage akut syge og tidskritiske patienter og sætte relevant behandling i gang, uden nødvendigvis at have en læge stående ved min side, når patienten kommer ind af døren.
Jeg har med min uddannelse som akutsygeplejerske tilegnet mig flere kompetencer i forhold til at modtage akutte patienter og jeg arbejder stringent efter ABCDE-princippet.
Som triagesygeplejerske består mit arbejde i at sidde ved 4 store computerskærme i et glasbur ved den indgang, som FALCK kommer ind af, når de skal aflevere patienter til indlæggelsen. Her modtager jeg patienterne som den første og vurderer dem i forhold til vitale parametre og symptomer.
Patienter får hos mig en farve, som viser, hvor tidskritiske de er. Blå, grøn, gul, orange eller rød. Blå er ikke tidskritisk. Rød er til gengæld meget tidskritisk. Her skal både læger og sygeplejerske stå klar til at modtage inden patienten rammer stuen.
I triagen tager jeg også "den røde telefon", som er en telefon som FALCK ringer på, når de fx har hjertestop, store traumer eller andre dårlige og tidskritiske patienter. På den måde får vi tid til at planlægge og stå klar til modtagelsen.
Kompetencerne som triagesygeplejerske har jeg tilegnet mig via ekstra uddannelse. For at kunne få lov at beholde denne titel, skal jeg bestå en eksamen en gang om året.
Som behandlersygeplejerske møder jeg ind i skadestuen, hvor jeg selvstændigt modtager og behandler skadepatienter. Altså de patienter som primært kommer ind selv og kan sidde i venteværelset med fx en klemt finger, en brækket arm, et flænget øjenbryn, en perle i næsen eller andre småskader.
Jeg tager selv patienterne, voksne såvel som børn, ind og undersøger dem og sender dem evt. til røntgen.
Jeg bedøver og suturerer flænger, anlægger gips, stopper næseblod, reponerer fingre og tæer samt mange andre småting. Jeg skriver journal og kigger på røntgenbilleder - med supervision fra skadelægen.
Behandleruddannelsen er, som mine andre uddannelser, en overbygningsuddannelse. Den tager ca. 1 års tid og afsluttes med en eksamen.
Hvad har din vej til arbejdet været?
Under min uddannelse tog jeg med vilje praktikophold på tunge medicinske afdelinger som fx lungemedicinsk og endokrinologisk, for at få styr på min grundlæggende sygepleje så godt som muligt.
I slutningen af min uddannelse tog jeg mit sidste semester i Sydney på en stor brandsårsafdeling som OP-sygeplejerske, for her at kunne snuse til det akutte. Da jeg kom hjem derfra og blev færdiguddannet, søgte jeg til et akut observationsafsnit, da de fleste akutmodtagelser ikke tager helt nyuddannede sygeplejerske ind.
Jeg fik job på OUH i FAM i deres observationsafsnit på 1. salen. Efter 6. mdr. på OUH havde jeg en veninde, som fik job på Slagelse akutmodtagelse. Hun bad mig hurtigt sende en uopfordret ansøgning, da de manglede personale.
Jeg tog chancen, og kom faktisk til samtale og fik en prøveperiode på 6 mdr. Jeg må åbenbart have gjort det godt, for jeg blev fastansat efter 4. mdr. i Slagelse.
Her har jeg været siden, og suget så meget læring til mig som muligt. Jeg har udover mit arbejde i Slagelse, været så heldig at få lov at deltage i et projekt på redningshelikopteren i Aalborg under SAR. Det gav mig endnu mere blod på tanden i forhold at blive akutsygeplejerske.
Efter 4 år i akutmodtagelsen fik jeg mulighed for at uddanne mig som akutsygeplejerske samt triagesygeplejerske. Behandleruddannelsen er jeg i gang med nu og er færdig til sommer.
Hvis en anden sygeplejerske gerne ville have en stilling som din, hvilke kompetencer skal han eller hun så gå efter at få?
Bred erfaring fra både kirurgiske og medicinske afsnit er altid en god ide. Intensiv- eller observations erfaring er heller ikke dumt. Jeg har været utrolig heldig og oveni nok haft en naturlig flair for det akutte felt. Så min vej er nok ikke den nemmeste vej at følge.
Udvidet hjertestop kurser, god erfaring i instrumentel sygepleje - fx PVK anlæggelse, a-gasser, sonder, trakealsugning og så videre - er en god ide at have med i rygsækken til en akutafdeling. Derudover skal man kunne tænke hurtigt i pressede situationer og kunne håndtere flere dårlige og tidskritiske patienter på en gang.
Er der andet, du gerne vil fortælle om dit job.?
Mit job - som sygeplejerske - er fuldstændig fantastisk.
Ja, vi har travlt, og ja, vi går nogle gange under urimelige forhold. Men jobbet er også utrolig givende, livsbekræftende og skønt. Man kan godt stadig sige, at det er et kald - det er noget helt specielt at være sygeplejerske.
Lyt også til en podcast med Kristine Thiesson: Om det at være akutsygeplejerske.