Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Suppleringsvalg til kredsbestyrelsen i Kreds Hovedstaden
Lige nu står i alt fire pladser tomme i Hovedstadens kredsbestyrelse, og kredsbestyrelsen har besluttet at holde et suppleringsvalg for at fylde dem.
Der er aktuelt to pladser ledige i hver af de to opstillingskredse, der hedder Central og Vest. Det er således kun medlemmer tilknyttet de to opstillingskredse, der kan stille op og kan stemme til dette suppleringsvalg. Se opstillingskredsene herunder.

Opstillingskredse i DSR Kreds Hovedstaden
Kreds Hovedstaden er opdelt i 4 geografiske opstillingskredse, der anvendes, når der skal stemmes til kredsbestyrelsen. Du kan se de 4 opstillingskredse her. Der er kun suppleringsvalg til kreds 1 Central og kreds 2 Vest.
Kreds 1 Central er Frederiksberg og København.
Kreds 2 Vest er omegnskommunerne til hovedstaden.
Opstillede kandidater
Opdateres løbende indtil opstillingsfristen 14. februar kl. 8.
Opstillingskreds CENTRAL
Navn | Arbejdsplads | Valgoplæg (senest 14.2) |
Mathias Provst Andreasen-Dunning | Region H Psykiatri Administrationen | |
Ea Heide-Kusk | Rigshospitalet | |
Sarah Severinsen | Bispebjerg Hospital | |
Mikael M Christesen | Bispebjerg Hospital | |
Trine Madsen | Rigshospitalet | |
Katja Münster Schrøder | Københavns Kommune |
Opstillingskreds VEST
Navn | Arbejdsplads | Valgoplæg (senest 14.2.) |
Freja Södergran | Herlev Hospital | |
Kristina Stange | Glostrup kommune | |
Salima Juhls | Rudersdal kommune | |
Karen Lund | Akutberedskabet 1813 | |
Ea Hammer-Petersen | Ballerup kommune |
Ønsker du at stille op som kandidat til valget, skal du skrive en mail med dit navn og medlemsnummer til Susanne Mørch Quaade på mailadressen smq@dsr.dk
Fristen for at stille op er 14. februar 2025 kl. 8.00
Information til dig, som er kandidat
Dit valgoplæg
Senest 14. februar kl. 12.00 skal du sende dit valgoplæg til Susanne Mørch Quaade på mailadressen smq@dsr.dk
I dit valgoplæg kan du fortælle om dig selv, dine mærkesager, og hvorfor man skal stemme på dig ved valget. Hvis du vil, kan du skrive helt op til 1.300 tegn inkl. mellemrum.
Vi anbefaler, at du sender et foto med af dig selv.
Valgoplæg + evt. foto vil blive lagt på denne side løbende.
Tiden frem mod valget
Ligesom ved ordinære kredsbestyrelsesvalg kommunikerer kredsen om valget og resultatet i vores nyhedsbrev og på sociale medier, men afholder ikke valgmøder. Det samme gælder ved et suppleringsvalg.
Det er derfor din egen opgave at skabe mest mulig opmærksomhed om dit eget kandidatur og opfordre andre stemmeberettigede til at give netop dig deres stemme. Del fx dit valgoplæg på sociale medier eller tal med dine kolleger.
Roller og opgaver
Som medlem af kredsbestyrelsen deltager du i planlagte møder, hvor kredsbestyrelsen drøfter og beslutter aktiviteter og forhold af lokal interesse for medlemmerne af Kreds Hovedstaden.
Kredsbestyrelsen agerer bagland og giver input til DSRs hovedbestyrelse og er med til at udvikle politik og sætte politisk retning for Dansk Sygeplejeråd. Den har også det overordnede ansvar for kredsens økonomi og ledelse af kredskontoret.
Endelig forventes du også at bidrage til arbejdet med at arrangere medlemsaktiviteter, ringe til udvalgte medlemsgrupper etc.
Kontakt et medlem af kredsens Politiske ledelse, hvis du vil vide mere. Se kontaktinformation.
Mødedeltagelse
Der er 6 allerede planlagte heldagsmøder kl. 9-16 i resten af valgperioden, som slutter 30. november 2025. Det første, du kan deltage i, er 11. marts og derefter 22. april. Se mødedatoerne
Heldagsmøderne er med fysisk fremmøde på kredskontoret ved Nørreport st.
Der vil være ekstra virtuelle møder frem mod kongressen af kortere varighed, som bliver indkaldt løbende.
Du skal også kunne deltage på Dansk Sygeplejeråds ekstraordinære strukturkongres, som foregår i Nyborg med overnatning fra 14. maj om morgenen til 15. maj om eftermiddagen. Du får betalt transport, forplejning og overnatning.
Tjenestefrihed med løn
Hvervet er ikke lønnet som sådan, men du kan anmode din arbejdsgiver om tjenestefrihed med løn, hvis du har planlagt arbejde på en dag, hvor der er møde i kredsbestyrelsen. Læs mere i håndbogen.
Læs mere om alt det ovenstående i kredsbestyrelsens håndbog
Information til dig som er stemmeberettiget
Afstemning
Det er kun medlemmer tilknyttet hhv. opstillingskreds Central og opstillingskreds Vest, der er stemmeberettiget.
Alle stemmeberettigede medlemmer får mail med link til at stemme. Har du ikke en mail registreret i DSR’s medlemssystem, så vil du modtage et fysisk brev med afstemningskode.
Alle stemmeberettigede medlemmer kan også stemme via MitID
Fredsvalg eller kampvalg?
Der afholdes kun valg, hvis antallet af kandidater er større end det antal, der skal vælges i opstillingskredsen.
Hvornår afgøres valget?
Afstemningsperioden starter tirsdag den 25. februar, kl. 8 og slutter onsdag den 5. marts, kl. 8.00.
Resultatet offentliggøres hurtigst muligt efter afstemningen er slut.
De valgte kandidater får besked om resultatet.