Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Virtuel temadag for sygemeldte medlemmer

Hvor lang tid kan jeg få sygedagpenge? Kan sygedagpengene forlænges? Hvad er et jobafklaringsforløb? Mine rettigheder og pligter? Og hvad med økonomien? Få svar på alle spørgsmål om rettigheder, muligheder og pligter ved længerevarende sygdom.

Publiceret: 

9. november 2023

Senest opdateret: 

9. november 2023

Af:

Stig Vognæs

svo@dsr.dk
59810380

Foto:

Grafik

Temadage for sygemeldte sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråd tilbyder en række virtuelle temadage for sygemeldte medlemmer i 2023 - næste mulighed er tirsdag den 28. november klokken 9 til 12.

Temadagen vil give dig viden om de væsentligste regler som sygemeldt i forhold til jobcentret og dine rettigheder og pligter generelt som sygemeldt.

Spørgsmål fra sygemeldte medlemmer

Målet er, at du bliver klædt på til mødet med din sagsbehandler og generelt agere i eget sygdomsforløb. Du får et overordnet kendskab til dine rettigheder, muligheder og pligter som sygemeldt. Dagen vil blandt andet besvare følgende hyppige spørgsmål vi møder fra sygemeldte medlemmer:

  • Hvor lang tid kan jeg få sygedagpenge?
  • Kan sygedagpenge forlænges?
  • Hvad er et jobafklaringsforløb?
  • Muligheder for hjælp tilbage på arbejde/arbejdsmarkedet?
  • Mine rettigheder og pligter?
  • Økonomi? og mange andre spørgsmål

Deltagelse er gratis.

Underviser er faglig konsulent og socialrådgiver Carsten Richards fra Kreds Syddanmark

Yderligere oplysninger

Gå direkte til tilmelding