Ældrevelfærd og borgere med minoritetsbaggrund

Hvordan går det, når ældre borgere med udenlandske rødder møder sundhedsvæsen og ældrevelfærd? Kom til arrangement i anledning af FNs Internationale Ældredag.

Oprettet: 10.09.2019

1. oktober inviterer kredsens Kontaktudvalg for seniorer som altid til arrangement med spot på ældres vilkår for at markere FNs Internationale Ældredag. Årets tema er ældre med anden etnisk baggrund end dansk og deres møde med sundhedsvæsen og ældrevelfærd. 

Oplæg og debat
Kom og mød tre oplægsholdere: Forsker Dorthe Susanne Nielsen fra Syddansk Universitet holder oplæg om tværkulturel sygepleje, og politikeren Yildiz Akdogan fortæller om sine personlige erfaringer som pårørende.  Derefter taler ÆldreSagens direktør Bjarne Hastrup om ældres vilkår i Danmark.

Mad og markedsplads
Undervejs er der en let servering, og vi slutter af med en paneldebat, hvor også kredsformand Kristina Robins deltager. 

Arrangementet foregår i Bethesda, Rømersgade 17 med start kl. 16:30

Allerede fra 15.30 inviterer vi til faglig markedsplads, hvor du kan møde PKA, Lån&Spar m.fl.  

Læs mere og tilmeld dig