Covid19 præger sygeplejen i kommunerne

Mens medierne har fokus på Covid19 og hospitalerne, så præger Covid19 i høj grad også dagligdagen for sygeplejerskerne i kommunerne.

Oprettet: 13.01.2021

Hvad gør man, når demente har Covid19 og skal følge er et isolationsregime? Hvordan håndterer man et udbrud af Covid19 blandt plejecenterbeboere – dem, som vi ved er allermest udsatte for at dø af sygdommen? Og hvordan kan man palliere borgere med Covid19 i kommunalt regi?

Syge- og sundhedsplejersker i kommunerne har lige nu brug for alle deres kompetencer,  kræfter og fleksibilitet.

At håndtere udbrud på et plejecenter
Det er en opgave som både kræver logistiske evner og gode kommunikationskompetencer, når der kommer et udbrud af Covid19 på et plejecenter. Styrelsen for patientsikkerhed styrer slagets gang i forhold til, hvem der skal testes og ledere og sygeplejersker skal skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre. Samtidig skal de sætte rammerne for at inddæmme smitten. Når borgeren har demens og/eller andre kognitive udfordringer, kan det være en stor opgave. Samtidig har de pårørende brug for at kunne følge med i situationen, og de er selvfølgelig bekymrede for deres gamle og sårbare familiemedlemmer, som har stor risiko for at dø af sygdommen. Samtidig er der med et større udbrud altid en hel del ansatte, der også er blevet smittede eller skal isolere sig i en periode. Der er mange nye og krævende opgaver, der mangler personale og alle er maksimalt belastede.

Palliation af borgere med Covid19 i kommunalt regi
På de kommunale akut/fleks/rehabiliteringspladser (hver kommune har sin egen betegnelse og hver kommune sin egen organisering af disse pladser) kommer borgere, der har været indlagt med Covid19 for enten at komme sig helt og blive raske eller for at få palliativ omsorg og pleje. Det er borgere, der ikke i udgangspunktet har brug for ilt.

Men Covid19 kan hurtigt ændre sig. Hvis borgerne i et palliative forløb udvikler behov for ilt-behandling, går sygeplejerskerne på en knivsæg i forhold til at observere om borgeren også udvikler lungeødem. I kommunerne henter man ikke ilten ud af væggen. Den skal ordineres af egen læge og bliver bragt i form af ilt-bomber, og der er ikke mulighed for at tilføre mere end max 10 l. Nogle borger kan få brug for mere intensiv palliativ behandling i den sidste tid, end hvad man kan tilbyde i kommunerne.

Hjemmesygeplejen
Hjemmesygeplejerskerne kommer også hos borgere med Covid19. De har en stor usikkerhed i forhold til selv at blive smittet eller bringe smitte rundt, fordi der ikke er et krav om at anvende særlige værnemidler, når borgeren ikke er kendt med eller i mistanke om at have Covid19.

Mange steder kommer der nye borgere til hjemmeplejen og hjemmesygeplejen fordi dem, der bliver syge, ikke selv kan klare deres hverdag og måske har brug for øget støtte i forhold til andre sygdomme, når Covid19 kommer oveni deres habituelle tilstand.

Læs Louise Dehlholms beretning på facebook fra hjemmesygeplejen i Helsingør.

Sundhedsplejerskerne
Sundhedsplejerskerne skal besøge børnefamilierne som sædvanligt, men har ikke opgaven med konsultation med skolebørn. De familier, der i forvejen er sårbare af forskellige årsager, er ekstra udsatte også i coronasituationen og sundhedsplejerskerne skal være ekstra opmærksomme. I nogle kommuner er sundhedsplejerskerne på frivillig basis draget ind i arbejdet i kommunens ældrepleje.