Er du udsat for kirurgisk røg?

Er du anæstesi- eller operationssygeplejerske? Bliver du jævnligt udsat for kirurgisk røg? Så kom til fyraftensmøde den 25. september og få mere at vide om, hvordan det kan skade dig, og hvordan I kan forebygge risici ved kirurgisk røg.

Oprettet: 16.07.2019

Elisabeth Solvik Lundholm, er operationssygeplejerske og har som tidligere arbejdsmiljørepræsentant undersøgt ricisi ved kirurgisk røg. Hun kan dokumentere, at røgen indeholder en enorm mængde partikler med giftstoffer, kræftfremkaldende stoffer og spor af forskellige vira samt bakterier på grund af indholdet af dna. En undersøgelse viser, at røgpåvirkningen for personalet under en hel dags operationer, svarer til at indhalere 27-30 ufiltrede cigaretter.

På dette fyraftensmøde vil Elisabeth fortælle præcist, hvad der er i den kirurgiske røg, og hvorfor det er skadeligt for os.

På mødet vil vi genopfriske regler for arbejdet med kirurgisk røg og hvilke forholdsregler, man kan tage for at mindske risci. 

Se mere og tilmeld dig her.