Faglig forsvarlig sygepleje

Mere end 300 medlemmer mødtes mandag aften i DGI-byen for at lytte til professor Linda Aikens budskaber om, hvordan patientsikkerhed, antal sygeplejersker og sygeplejerskernes arbejdsmiljø er fuldstændig indbyrdes forbundet.

Oprettet: 28.11.2019

Når en sygeplejerske får ansvar for en patient mere, stiger risikoen for patienters død med 7%. Det er ikke behandling, der udfordrer patientsikkerheden, men mangel på sygepleje. Det har professor og sygeplejerske Linda Aiken (billedet her over) slået fast igennem mange års omfattende forskning.

Arbejdsmiljø og patientsikkerhed hænger uløseligt sammen
Mere end 300 medlemmer mødtes mandag aften (25/11) i DGI-byen for at lytte til Linda Aikens budskaber om, hvordan patientsikkerhed, antal og uddannelsesniveau hos sygeplejerskerne og sygeplejerskernes arbejdsmiljøer fuldstændig afhængig af hinanden. Arbejdsmiljøets betydning er så stor, at hvis man giver flere sygeplejerskeressourcer til en arbejdsplads, der har dårligt arbejdsmiljø, så ændrer det ikke noget ved patientsikkerheden. Hvis man giver flere sygeplejerskeressourcer til en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, så stiger patientsikkerheden med 40%.

Organisering af sygeplejen 

2019_dgi-byen_tage_soendergaard

Fokus på kerneopgaven
Arbejdsmiljøforsker og professor emeritus Tage Søndergaard tog handsken op fra Linda Aiken og zoomede i nd på arbejdsmiljøet lokalt på arbejdspladserne. Hans budskab er, at vi skal tage udgangspunkt i kerneopgaven og sætte rammerne for, at den kan løses med faglig kvalitet og høj patienttilfredshed. Så følger det gode arbejdsmiljø for sygeplejerskerne efter.

 

 

 

 

 

 

 

 

jes_dgi_2019.jpg

Kan det betale sig?

Sundhedsøkonom Jes Søgaard stillede spørgsmålet om kvalitet betaler sig og svaret er ja: For patienterne og for arbejdsmiljøet og sygeplejerskerne uden tvivl. Men ifølge Jes Søgaard er det straks sværere at vise med hårde fakta, at det kan betale sig økonomisk.

stor_middag.jpg

Hyggelig og faglig aften
Efter de tre inspirerende oplæg var der middag i DGI-byens restaurant. Snakken gik og det udviklede sig til en både faglig og hyggelig aften.