Fejring af Florence over hele linjen

Mere end 6000 sygeplejersker i Kreds Hovedstaden var med til at fejre Florence Nightingales 200-års fødselsdag i dag den 12. maj. Se billederne.

Oprettet: 12.05.2020

230 arbejdspladser med næsten 6000 sygeplejersker sagde ja til kredsens tilbud om morgenbrød eller lignende i anledning af Florence Nightingales 200-års fødselsdag. Det blev alternativet til den fejring, der ellers var planlagt, men som måtte aflyses på grund af coronakrisen. 

Gennem hele dagen i dag, tog sygeplejersker en pause for at fejre Florence men også sig selv og det fag, vi alle er en del af. Se billederne her. 

Der blev også fejret fødsesldag på Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.

2020 er af WHO til med udråbt til at være Year of the Nurse and Midwife. Og det er 2020 blevet uanset WHO's udnævnelse. For coronakrisen har sat sygeplejerskers (og andre fagguppers) værdi og betydning helt i centrum af samfundet. 

Florence Nightingale var ikke den selvopofrende kvinde, som den herskende myte giver indtryk af. Hun var en foregangskvinde på mange områder, og hun er grundlæggeren af den professionelle sygepleje og af sygeplejefagets uddannelser, som vi forstår det i dag.

Sygeplejen handler for hende om at støtte og styrke patienernes egne ressourcer og på et videns- og databaseret grundlag.  

Hun var den første der med data viste, at sygepleje gør en forskel for liv eller død. Det gør sygepleje også i dag. Vi skal følge hendes eksempel og vise at det fag, vi repræsenterer, er mere værd, end den løn vi får i dag. Vi skal have mere i løn, fordi vi er dygtige og gør en forskel for patienters og borgeres helbredelse og sundhed hver dag.

Læs mere om Florences' spændende liv her.