Hvordan har det påvirket os at arbejde med Corona?

I foråret blev vi advaret om en uforudsigelig og dødelig sygdom, som har efterladt flere moderne samfund i knæ. I den stemning gjorde sygeplejersker sig klar til at tage på arbejde. Her et halvt år senere oplever mange sygeplejersker de psykiske eftervirkninger.

Oprettet: 17.09.2020

Sygeplejerske i en Coronatid
For sygeplejersker betød og betyder pandemien en ekstra alvorlig dimension, som mange af vores naboer og venner ikke behøvede at forholde sig til fra deres nyetablerede og trygge hjemmearbejdspladser. Af skræmmebillederne fra andre steder i verden kunne vi nemlig hurtigt se, hvordan vi som sundhedsfaglige personer ville få en ny, afgørende og alvorlig rolle for hele samfundet.

Den første reaktion fra mange sygeplejersker var at gøre sig klar til at gå i krig mod det nye og ukendte. Det er en helt typisk reaktion, når en krisesituation opstår. Den gør os i stand til at sætte psyken og kroppen i det ekstra gear, der er nødvendigt for at løse de opgaver, der kræves af os. Vi finder også gerne ressourcer, som vi slet ikke anede, at vi havde. 

Hurtigt viste det sig, at sygeplejersker og læger var dem, som ville være i fronten på samfundets møde med en fuldkommen ukendt sygdom. En sygdom, som vi stadig lærer nyt om.

Et Coronasmittet arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøforskning viser, at forudsigelighed har kæmpestor betydning for et godt arbejdsliv. Dette aspekt har i den grad været under pres.

Der har hersket stor usikkerhed om karakteren af den faglige opgave. Hvor stort bliver det her? Hvor skal jeg arbejde i morgen? Med hvem? Overskrider jeg mine faglige kompetencer? Bliver jeg smittet og smittebærer? Bliver jeg selv den person, som smitter en svag borger eller patient?

Sygeplejersker er også selv forældre, ven, søn osv.
Men det helt særlige ved Coronakrisen er, at den ikke nøjes med at lægge et nyt, uforudsigeligt fagligt ansvar på vores skuldre. Den griber også dybt ind i vores private liv. Mange er bekymrede for selv at blive smittet og blive alvorligt syg. Hertil kommer frygten at bringe smitten videre til sine nære.

Denne følelse af udsathed har ramt både sygeplejersker, som har arbejdet direkte i beredskab, men også dem, som har løst deres sædvanlige opgaver. 

Vi har ikke i nyere tid i vores del af verden været konfronteret med en sundhedsmæssig krise, som i den grad også involverer vores egen sundhed og sikkerhed.

Vi bliver trætte
Når vi mennesker har brugt af ressourcereserverne, sætter trætheden ind. Det viser sig typisk, når den første del af en krise er overstået. Man kan føle sig mat og ’kørt over’.

Hvis du føler dig lidt udkørt – også selvom du har haft ferie i mellemtiden - har du altså en forventelig reaktion.

Igen er det vigtigt at understrege: Denne reaktion er almindelig både for sygeplejersker, der har været på Coronaafsnit og dem, der har bidraget med sygepleje i alle andre funktioner i sundhedsvæsenet.

Følelsen af træthed kan være svær at ryste af sig, selvom den akutte krise er overstået. Men den kan også vedligeholdes og forstærkes af udsigten til, at en ny bølge kan feje hen over landet og ens arbejdsplads.

Man skal handle på psykiske eftervirkninger
Vær først og fremmest forstående overfor dig selv. Krisereaktioner intet at gøre med, om du er robust eller dygtig. Så fald ikke for fristelsen til at ignorere eftervirkningerne, for de kan være vigtige at håndtere for din psykiske sundhed på den lange bane.

Gør det i fællesskab
Jeres psykiske arbejdsmiljø er heldigvis ikke dit personlige ansvar. Arbejdsmiljøet er en fælles udfordring, og der er flere ting, I kan gøre for at forebygge eller reagere på krisereaktioner.

  • Tal med jeres leder, TR eller AMiR om, at I har brug for at tale om Coronas betydning for jeres psykiske arbejdsmiljø.
    Det understøtter jer i, at det er en fælles udfordring, og ikke én, som I hver især skal tumle alene med.
  • Debriefing har til formål at give jer mulighed for at tale struktureret sammen om jeres oplevelser, erfaringer og bekymringer. Tal med jeres leder, TR eller AMiR om, at I kan have behov for at debriefe på arbejdspladsen.
  • Tal i hverdagen om jeres oplevelser gennem foråret og tal om, hvordan I sammen får fyldt ressourcekarret op igen.
  • Symptomer på overbelastning
    Symptomer kan være, at du sover dårligere, er mere irritabel, opgivende eller ikke så glad som du plejer. Andre symptomer på overbelastning.
    Er du overbelastet, så tal med din leder. Det kan være, at et fællesforløb på arbejdspladsen kunne være relevant (du er sikkert ikke den eneste). Det kan også være, at du har mere brug for et individuelt forløb.
  • Du kan desuden læse mere om at forebygge belastning af det psykiske arbejdsmiljø i en tid med Corona her.

Du er også velkommen til at kontakte Kreds Hovedstadens arbejdsmiljøkonsulent Karin Bloch Nielsen kbn@dsr.dk, tlf. 3050 3577

Bliv klogere
21. oktober 2020 holder vi fyraftensmøde om Psykologisk Tryghed. Der er stadig enkelte ledige pladser. Mere information og tilmelding her.