Kom og tal om ytringsfrihed

Hvad skal vi bruge den til? Og hvordan? Tag en kollega med og kom til fyraftensmøde 4.9. I får oplæg med flere forskellige vinkler og kan tage del i debatten

Oprettet: 14.08.2019

Ytringsfrihed er en grundlovssikret rettighed i Danmark. Men derfor er den ikke nem at arbejde med. En repræsentant fra Justitsministeriet fortæller om vilkår, barrierer og muligheder i forhold til ytringsfrihed

Bagefter taler vi om, hvordan sygeplejersker kan bruge deres ytringsfrihed godt og klogt. Hvorfor er det vigtigt at bruge ytringsfriheden? Og hvad skal der til, for at politikerne lytter - og måske endda handler?! 

Masser af oplæg og debat
Kom til medlemsmøde i kredsen 4. september kl. 16:30-19, hvor vi sætter spot på ytringsfrihed. Vi har inviteret DSRs næstformand Dorthe Boe Danbjørg og tre politikere fra region og Folketing til at holde oplæg og deltage i debatten. 

Se og download / print programmet her: Program Ytringsfrihed medlemsmøde 04sep19.pdf

Læs mere og tilmeld dig 

Vel mødt!