Kontakt til kredsen under Corona-pandemien

Kreds Hovedstaden udvider telefontiden, opruster på bemandingen og beder om, at I ikke møder op på kredskontoret uden forudgående aftale.

Oprettet: 12.03.2020

Vi står i en helt ny og uvant situation for alle. DSR Kreds Hovedstaden drøfter flere gange dagligt situationen og hvilke tiltag, der er nødvendige. 

Kredsen har åben for henvendelser på telefon på nummer 70 21 16 62 i telefontiden, som er  blevet udvidet. Pr mandag 16.3. kan du kontakte kredsen på hverdage kl. 9-16, onsdag dog kl. 13-16.  

For at minimere smittespredning ved fysisk kontakt har vi indtil videre besluttet, at kontoret kun er åbent for personlig henvendelse efter aftale. Du kan ringe i telefonåbningstiden eller skrive på mail hovedstaden@dsr.dk for at få en aftale.  Kontoret på Bornholm holder lukket for personligt fremmøde. 

Situationen omkring corona-epidemien ændrer sig hele tiden. Hold øje med DSR’s hjemmeside www.dsr.dk/corona. Vi opdaterer løbende om epidemiens betydning for dig og dine arbejdsforhold.